Halloweenforberedelser og housewarmning

Allerførst kan vi berolige evt. bekymrede og fortælle, at ingen regner med at orkanen kommer helt op til os. Vi har fået mails om at forberede os ved at købe vand, batterier og stearinlys, og der er sandsynlighed for at skolen lukker. Det vi formodentligt kommer til at mærke, er ufattelige mængder af nedbør,  men da vi bor forholdvis højt, skulle det ikke blive problematisk...nu må vi vente og se.

Under alle omstændigheder håber vi, at det hele er overstået, når vi kommer til onsdag d. 31 oktober - Halloweendag. For nogle uger siden var der salg af brugte kostumer på en af skolerne i området, og Elias fik erhvervet sig en "levende død" udklædning og Agnes et prinsesse-heks outfit. Vi har fået pyntet haven med en kæmpe edderkop, spindelvæv og skeletter og på onsdag går det så løs med parade på skolen og trick og treat om eftermiddagen. Trick og treat betyder sjov eller ballade, og går ud på at gå fra dør til dør og få slik i ufattelige store mængder - der er nogle der glæder sig!


Den forgange weekend har vi været meget sociale i forhold til, hvad vi ellers har været siden vi kom. Fredag var jeg ude og spise med sundhedsplejersken fra børnenes skole, som også er dansker. Vi er lige gamle og det er rart at kende nogle landsmænd, når man synes det hele bliver lige lovlig amerikansk.. Anja, som hun hedder, og hendes kæreste, var også nogle af dem, vi inviterede til housewarmning om lørdagen udover Lars' kollegaer, en fra kirken og vores "reservemor" Pat, som hjalp os med at finde bolig m.m i starten.
Det var en skøn blanding af mennesker fra mange kulturer, og det var en udfordring at lave mad, når der både var hinduister på forskellige niveauer, jøder og glutenallergikere. Proffesoren, som Lars arbejder sammen med, er også dygtig pianist og gav et jazzet nummer på klaveret, hvortil en af vores indiske gæster begyndte at synge halvtoneskalaer. Meget fremmedartet men vældig hyggeligt indslag. Bagefter blev der også fundet en guitar frem og sunget Hallelujah, som altid er et hit.

En anden sjov ting ved at få gæster, var at høre vores børn kommunikere på engelsk. Vi kan mærke at de bliver bedre og bedre, og især Silja kunne sagtens tale med folk i løbet af aftenen. Når vi ser film på engelsk oversætter Elias mange af ordene til dansk, og Agnes kommer hver dag hjem og spørger

hvad forskellige ord betyder.

 

I dag var vi så inviteret hjem til Agnes' klassekammerat Bella for at se amerikansk fodbold. De boede så tæt på os, at vi valgte at gå, hvilket altid frembringer stor forundring hos amerikanere. Huset var kæmpe stort og havde bl.a. en biograf i kælderen..:) Mens "fodboldkampen" kørte på det gigantiske lærred, blev vi serviceret med alverdens ting, og fik talt en del med deres naboer, hvor manden sjovt nok også er dansker.
Da jeg var på kursus sidste år, diskuterede vi bl.a. danskhed, og om man overhovedet kunne knytte identitet sammen med sit fædreland. Jeg mente at det havde væsenlig betydning, og er KUN blevet bekræftet i min holdning. Man kan have nok så fine meninger som global verdensborger, men det giver emmervæk en samhørighed at kunne være fælles om at savne rugbrød og ryste på hovedet af det amerikanske paveskrankeri.
Nå, men Bellas forældre var rigtig flinke og er helt sikkert nogle vi kommer til at se mere til.

 

Efterår i Upstate New York

Sikke tiden går - det er vist ved at være længe siden, jeg har skrevet noget på bloggen. Egentlig er jeg for længe siden begyndt på dette blogindlæg, men har i mellemtiden været et smut i Danmark til bryllup mm.
Her på Harvard Road er det for alvor ved at være hverdag, og vi har for længst stillet de allesidste flyttekasser ud i vores garage. Dagene stryger afsted med de mest mærkelige ting. F.eks har jeg brugt unødig meget tid på at betale regninger og finde læge til børnene. De amerikanske bureaukrati kan godt være lidt tungt at danse med, og netbanksystemerne er meget bagefter de europæiske..
Børnene er begyndt at tage skolebus de fleste dage.

Den holder næsten lige uden for vores dør, og det giver mig lidt ekstra tid, når jeg ikke skal køre dem frem og tilbage hver dag.Hvad jeg skal bruge alt den tid til, er jeg ikke helt klar over endnu..Der er mange der har spurgt hvad jeg laver og tja.. ud over alle housefrautjanserne som indkøb, madlavning, tøjvask, er det ikke blevet til mere sindsoprivende ting end et par ture i spa;-) Jeg har fået et "studiekort" til hele universitetsområdet som bl.a. giver adgang til svømmehal, fitnesscenter og bibliotek. Jeg har meldt mig som frivillig i Agnes' klasse, men der har ikke været bud efter mig endnu. Jeg vil meget gerne finde et gospelkor, men modsat Danmark hvor der snart er gospelkor i hver en lille flække, trækker folk på smilebåndet, når man nævner der her. Hvis man vil synge gospel, skal man komme i en afroamerikansk kirke og synge i kirkekoret om søndagen..Hmm vi må se hvad jeg finder på..

For nogle onsdage siden havde børnene fri pga. Yom Kippur (der må være mange jøder i området) Det faldt meget belejligt, for selv om børnene er glade for skolen, er det fortsat hårdt med mange timers lektier og nye ting man ikke forstår hver dag. Vi begyndte dagen med at tage på "Ihop" - en morgenmadskæde -diner, hvor vi fik omelet og pandekager i så store mængder, at vi ikke var sultne resten af dagen. Men det skulle jo prøves:-) Resten af dagen gik med at købe efterårspynteting til forhaven som herovre består af små fugleskræmsler, græskarer og chrysantimumer (i US just mums).



I det hele taget er efteråret en skøn tid - der er træer overalt og de bliver flottere for hver dag der går - her skifter selv grantræerne farve. I sidste uge var Lars på Men's retreat fra torsdag til lørdag med mænd fra kirken. Det havde været en fantastisk tur hvor de bl.a. var på hike i bjergene. En af dem han var sammen med, fortalte at han havde kørt USA rundt, og set næsten alle stater, og han var ikke i tvivl: NY er den flotteste af af dem allesammen..

 
En af efterårets store begivenheder på børnenes skole er "Fall carnival", som vi var til i lørdags. Det mindede om en basar, hvor alt kostede små beløb, der gik til skolen. Bl.a. kunne man kaste vand i hovedet på lærerne, gå cupcakewalk og pynte græskarer.

Vores bidrag til Fall carnival

I cupcakewalken (en slags stoledans) vandt alle en cupcake, og var man den sidste der var tilbage vandt man en hel kage.. Det hele var vældig hyggeligt og lærerne var mødt op i afslappet tøj, så man næsten ikke kunne kende den uden slips og høje hæle.

Æbleplantage hvor der også var græskarer
 

I dag har jeg besøgt skolen igen, i anledningen af en åben hus dag, hvor man kunne følge undervisningen en halv time i hver klasse. Jeg er ret imponeret, over der utrolig strukturerede måde, de bygger undervisningen op på, og børnenes lærere virker meget kompetente. Mere nedslående var det at følge børnene til frokost. Jeg har længe været mistænksom omkring kvaliteteten af skolemaden.. En dag kom jeg forbi kantinen ved 10 tiden for at sætte penge ind på børnenes konto og undrede mig over, at der ikke var gang i nogen form for madlavning. Forklaringen er selvfølgelig, at de ikke laver noget som helst selv, udover at hælde prefabrikerede færdigretter ind i en mikroovn. Dagens menu var pandekager med sirup, pomfritter, flade burger bøffer og æbler der var stegt med kanel og sukker. Det der provokerer mig mest er, at de på hjemmesiden proklamerer, hvor sunde de er og hvor mange initiativer de har taget for at forbedre maden. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan de har været før..  Jeg bliver simpelthen så rasende, når der tydeligvis er mange børn med vægtproblemer og man stiller cookies, ismaskiner og chips frem i børnehøjde. Jeg tog i hvert fald den beslutning, at jeg fremover laver madpakker til børnene, selv om det absolut ikke er min yndlingsbeskæftigelse.