New York City med Anne

Forrige søndag var det mors dag - en begivenhed man gør en del mere ud af i USA end i DK. På skolen var der blomstersalg, og børnene havde lavet hilsener, og lørdag var der et British Style Tea arrangement i kirken for mødre og døtre, hvor der i dagens anledning var dækket op med duge, porcelæn og bestik (også kniv!). Til gudstjenesten om søndagen blev der læst vers op fra Bibelen om mor, og børnene skrev hilsner i søndagsskolen..

Lørdag aften kom Anne - et besøg jeg har set frem til meget længe:-) Om søndagen tog vi om eftermiddagen ind til Albany og så byens plads, hvor der bl.a. ligger en meget speciel koncertbyning, som lidt ligner en UFO på skrå. Albany er hovedstaden i staten New York, men er ikke speciel interessant, men søndag var byen usædvanlig fuld af leben, da der var Tulipanfestival - en slags markedsdag i byens park, hvor der var koncerter, boder og, som navnet indikerer, tusindvis af smukke tulipaner. Vi hørte et Elton John kopiband, som gjorde det temmelig godt og nød det fantastiske vejr. I USA er det forbudt at drikke offentligt, så der var ingen fadølsanlæg, men folk så ud til at klare sig glimrende uden!

Mandag var det gråvejr og hundekoldt, så vi valgte at bruge dagen indendøre på shopping i et stort outlet lige over grænsen til Massachusetts. Tøj og sko er virkelig noget der kan betale sig at købe med hjem og mærkebutikker som Gap, Banana Republic, Tommy Hilfiger, Nike osv. ligger side om side.

Se godt på billedet og find ud af hvad det er lavet af!

En time fra butikkerne var vi blevet anbefalet et godt kunstmuseum MassMoca, og der var mange flotte installationer og kunstværker.


















Dagen sluttede af med koncert på skolen, hvor Silja igen spillede bas som den eneste. Alle eleverne mødtes bagefter på den lokale youghurt isbar, hvor man denne aften automatisk donerede penge til skolemusiklivet i kommunen, når man handlede. Fundraising er virkelig noget amerikanere er gode til! 

Silja med sin veninde Virag

Tirsdag tog vi ud og så den skønne natur omkring os ved at fantastisk udsigtspunkt og gik tur langs klipperne. Bagefter tog vi hen og fik ordnet negle - en ting der er obligatorisk, hvis man ikke vil falde udenfor, og så er det også meget billigere end hjemme.
Om aftenen det traditionsrige besøg på Dinosaur sammen med Janus, der var tæt på afrejse og tidligt næste morgen tog vi toget mod NYC. En anbefalelsesværdig smuk rejse med udsigt til Hudson River og bjerglandskaber hele vejen. Efter en noget bøvlet tur med Subwayen, som ikke er lavet til rejsende med store kufferter og mangel på stedsans, nåede vi til Queens, hvor vi havde lejet et værelse, hos en dansker jeg kender fra et facebook netværk for danske kvinder i USA.

Da vi nødig skulle spilde tiden, tog vi straks tilbage til Manhattan for at komme i Empire State Building og få et overblik over byen. Vi havde bestilt billetter hjemmefra, men da vi kom derind skulle vi vise foto-ID,  som vi ikke havde, og måtte tage hele vejen tilbage.. Heldigvis var der ingen kø og et fantastisk vejr, så alle sorger var glemt, da vi endelig nåede op på toppen af den 380 meter høje skyskraber med 102 etager.

Om aftenen tog vi til Harlem til Amateur Night på Apollo Theatre. Det er en fast tradition at man om onsdagen kan stille sig på scenen som amatør og få publikums dom enten buh eller klapsalver, og stjerner som Michael Jackson og James Brown har efter sigende startet karrieren der. Der var gang i salen fra starten af, og flere af dem der var på scenen kunne da godt synge, men nogle fremtidige superstjerner var der ikke i blandt de optrædende den aften;-)

Dagen after tog vi til WTC memorial, som er en mindepark for tragedien11. sep 2001. Der hvor de 2 tårne lå, er der nu 2 dybe sorte springvand, hvor man på kanten kan læse alle navnene på de omkomne. Ved siden af ligger den første skyskraber i nye World Trade Center.

Det er lidt uvirkeligt at tænke på hvad der skete, når man står der i turistmængden der stiller op til fotografering. Bagefter vandrede vi lidt omkring i området som er NYC finanskvarter, der bl.a. huser Wall Street mm.

Ved frokosttid havde jeg aftalt at mødes med min israelske fætter Ilan, der for tiden er bosat i LA, men var på tur til NY med sin kæreste.

Det er næsten 4 år siden jeg så ham sidst, så der var stor gensynsglæde. Jeg har ikke nogle fætre eller kusiner i DK, så det har stor betydning for mig. Da han skulle hjem senere samme eftermiddag, var der meget der skulle snakkes om på kort tid, og fik gået en dejlig tur i HIgh Line Park, som er et gammel jernbanespor, der er lavet om til en hyggelig park med udsigt til vandet. Da vi havde sagt farvel tog vi tilbage til det sydlige Manhattan, og tog den gratis færge til øen Staten Island og så Frihedsgudinden på tæt hold. Da vi kom tilbage gik vi igennem Battery Park og fandt en meget hyggelig restaurant med udsigt over vandet.

Fredag tog vi til den mindre mondæne bydel Lower East Side for at tage på arbejdermuseet Tenement. Mens vi ventede på en rundvisning spiste vi brunch på en café lige overfor - sådanne hyggestunder man kan leve længe på bagefter.

På den utrolig spændende guidede tur, besøgte vi gamle arbejderboliger og fik historierne om de vilkår, mange af emigranterne i begyndelsen af 1900 tallet levede og arbejdede under.Kvarteret bag ved museet var engang centrum for tøjproduktionen til de store varehuse. Senere på dagen tog vi et kort smut om Chinatown, gik over Brooklyn Bridge og shoppede lidt omkring Chelseakvarteret.

Inden det var tid til at sige farvel lørdag tog vi forbi Central Park og Central Station og fik gjort de sidste indkøb og spiste frokost i Whole Foods. NYC bliver jeg aldrig træt af. En ting er seværdighederne, noget andet er alle de fantastiske mennesker fra alverdens baggrunde. Hvor ellers i verden kan man i metroen, se en kineser læse avis oppefra ved siden af jøden der mimrer til toraen bagfra, alt imens et mexikansk mariachi orkester kommer ind og spiller - I love it:-)

Da jeg sidst efterlod Lars alene med ungerne (da jeg skulle til Anne og Sørens bryllup i DK), fik Lars dårlig ryg. Om det er psykosomatisk eller bare tegn på at alderen trykker, ved jeg ikke, men torsdag mens jeg var væk, gik det helt galt igen, og Lars kom kun igennem dagene med hjælp fra Tom. Derfor var jeg ventet med længsel af mange årsager;-) Det går heldigvis lidt bedre, men han har ikke kunne arbejde hele ugen..

Weekendtur stik sydvest

Lørdag morgen stod vi tidligt op og kørte mod sydvest. Da Janus fortsat var på besøg, og vi havde udsigt til en fodboldfri weekend, ville vi udnytte en oplagt mulighed for at komme ud at opleve nogle af de mange seværdigheder, der er omkring os, hvis bare man er villig til at køre nogle timer. Landskabet er utrolig smukt med floder og bjerge, der lige nu er beklædt i fantastiske forskellige grønne forårsfarver.
Første stop var "Friendly's" - en dineragtig kæde, hvor intet på menukortet kan betegnes som sundt.., men så var der tanket op til rigtig mange timer.
Vores mål for lørdag var at komme til Plymouth Plantation et frilandsmuseum a la Sagnlandet, som ville formidle historien om 102 englændere der 1620 sejlede fra Plymouth i England og endte på kysten syd for Boston. Mødet mellem englænderne og det oprindelige folk var ikke helt ukompliceret, men historien om Thanksgiving kommer herfra, men er vist blevet gjort mere enkel og idyllerisk end den i virkeligheden var.
Museet havde en afdeling med Wampanoag Indianerne som var helt ægte. De fortalte bl.a. at de var ca. 5000 tilbage, og at de havde gjort en stor indsats for at vække deres sprog til live efter at det havde været ved at dø helt ud. Dem vi talte med, havde Wampanoag som andet sprog og engelsk som første sprog. Men deres børn havde det modsat. Selvom det ikke bliver håndhævet, så er det stadig forbudt at tale Wampanoag, og en Wampanoag må heller ikke tage til Boston uden at være ledsaget af en englishman.




I den anden del af museet var der en landsby, med engelske nybyggere eller pilgrimme som de bliver kaldt. Folk gik udklædte rundt og lavede mad over bål, så det virkede meget genkendeligt. De ansatte var meget fortællende og levede sig helt ind i rollen. I et af husene mødte vi nogle franskmænd, der havde boet i Danmark i 8 år. De boede midlertidigt i USA, men skulle tilbage til Danmark, og havde derfor været forbi en dansk skole tæt på, da de gerne ville have at deres drenge skulle holde sproget ved lige. Episoden fortæller lidt om den globale landsby vi bor i, men også noget sjovt om kultur og tilhørsforhold.












Om aftenen tog vi, efter at have checket ind på et hotel, ind til Providence -hovedstaden i staten Rhode Island og fandt et indkøbscenter (mall), hvor Janus havde inviteret på Cheesecake Factory.
Om søndagen kørte vi længere mod syd til byen Newport. Byen er USA's svar på whiskeybæltet, og hører til den virkelig mondæne del af landet. Det var i denne by at rige folk fra New York City i slutningen af 1800 tallet byggede deres sommerboliger, og en del af dem er åbne for offentligheden i dag.




Vi startede med at gå en dejlig tur ved havet og så bagefter rigmanden Vanderbilts sommerbolig "Breakers". Det var meget overdådigt og ret smagløst med alverdens stilarter der var blandet sammen, men med et headset blev vi guidet igennem, og fik fortalt en masse spændende historier om huset. Børnene kunne vælge en mere børnevenlig udgave og synes også at det var rigtig interessant. Bl.a. fik de at vide at børnene ikke spiste med deres forældre, og at man bl.a. skiftede tøj 6 gange om dagen.




Desværre måtte vi ikke tage billeder, men indgangsporten viser en del om resten af huset.
På havnen i Newport fik vi Crab cakes (krabbe fiskefrikkadeller) og Clam Chowder - en flødemuslingesuppe som man spiser en del af i New England området, og så skulle vi hjem og gøre klar til en ny uge.
- Posted using BlogPress from my iPad