Houston og Mexico City

Efter vores hektiske dage i Orlando tog vi til Houston, hvor min fars bror David bor med sin familie. Jeg havde ikke set ham i syv år, og havde derfor ikke mødt hans kone og børn før. Min fætter Ilan og hans kone som bor i Los Angeles kom også for at være sammen med os – det er ikke så tit at vi ses i min fars familie, da vi er spredt rundt i mange lande.

Agnes og Jonathan foran TV'et, der kørte konstant

Shani og Ilan

Min onkel har tre børn og tre hunde, og hvis jeg siger at fyldte en del, har jeg vist ikke sagt for meget. To af hundene kunne ikke fordrage hinanden, så derfor boede den ene indenfor og de to andre udenfor. Hver gang der skulle gås tur, var det i to omgange. Da vi ankom, gik vi derfor gik vi en lang tur med dem og så kvarteret omkring dem. Når man sådan kommer på besøg og bor i et par dage, får man et godt indblik i menneskers indretning af tilværelsen. Silja snakkede en del med deres datter Nicole og Elias og Agnes hyggede sig med Jonathan på 6. Den ældste datter så vi stort set ikke, da hun hang ud med sine venner i "The Mall" ( indkøbscentret).

Anden dag vi var der tog vi ind på NASA, som er et kæmpe museum for rumfart. Houston er hjemsted for træning af astronauter og huser også kontrolcentret for al rumfart (derfor sætningen ”Houston, we have a problem”). Selv om vi, oven på Orlando, ikke var helt i museumshumør, var det spændende at se hvor store rumraketter er, når man kommer tæt på, samt høre om livet i en en rumraket. Bl.a. så vi hvordan astronauterne sover og lærte at de genbruger deres eget tis til drikkevand! I museets butik kunne man købe vaskeægte astronautmad, så som frysetørret chokoladeis, og det måtte vi selvfølgelig prøve at smage.

Ellers brugte vi dagene i Texas på at slappe af, spille Wii og snakke med familien. En af aftenerne så vi en af pigerne spille fodbold, og en anden dag tog vi ud at bowle. Sidste hele dag i USA benyttede vi os af Texas lave skatter og tog på outlet for at shoppe. Især cowboybukser og kondisko er markant billigere, og der blev shoppet igennem til den helt store guldmedalje.

Starbucks efter shopping med Marlen

Om aftenen havde vi tilbudt at stå for aftensmaden og lavede frikadeller og agurkesalat til stor begejstring. Som den eneste gang sad vi alle samme rundt om bordet til dette måltid, og det var dejligt at indtage føden i ro og fred.

I lufthavnen nåede vi lige at se en rigtig Texaner!

Onsdag morgen tog vi videre til Mexico City, og da vi landede mødte der os, en for mig velkendt, lugt af smog – Byen er en af verdens største med ca. 22 mill. mennesker, og der er mylder og bilkaos overalt. Min far bor i et område der hedder Polanco, hvor der er en stor andel af jøder.  Min fars kone Rosangela havde lavet lækker mad til os, da vi ankom og det var rigtig dejligt at se hende, min farmor, min far og brødre igen.

Daniel og Mikael er kun nogle få år ældre end vores børn, og der blev spillet en del playstation på drengeværelset.
Få minutter fra deres hus ligger et jødisk sportscenter, hvor vi kunne træne og bruge deres swimmingpool. Centret fungerer også som kulturcenter, og er samlingssted for mange af de ca. 30.000 mexicanske jøder, som i et land med over 100 millioner må siges at være et lille mindretal.

Sent på eftermiddagen tog vi hen til min farmors søsters lille frokoscafe, 
hvor man altid får lækker mexicansk mad. Min farmors søster er dog blevet for gammel til at stå i køkkenet, mens hendes søn og niecer kører køkkenet videre. En af mine yndlingsspiser er Jicama - en grøntsag der smager helt fantastisk med limesaft på.

Fredag morgen havde vi bestilt en guidet tur til Teotihuacán - et kæmpe område med pyramider fra ca. 300 f. Kr. Det er ukendt, hvilket oprindeligt folk der har boet der, men imponerende er det at vandre op af de store stentrapper, og tænke på at der har været en hel by på omkring 150.000 mennesker.

Vores guide var en lille pudsig mand, som var en god fortæller, og fik bl.a. forklaret deres måder at regne kalender ud på, og vi prøvede at klappe steder, hvor ekkoet lød som en bestemt fugl. Inden vi tog hjem, var vi forbi et lille museum, der viste hvordan man brugte kaktusplanter til medicin og tråd til at sy med.

Desuden så vi på alle de flotte mineraler, der er i Mexicos undergrund og smagte pulpe - en kaktusdrink, der ikke smagte videre godt. 

Fredag aften var vi inviteret til Sabbat hos min fars fætter og kone. Hele familien var samlet, og drenge og mænd, skulle have kibbaer på hovedet. Der blev læst højt fra Toraen, og Victor forklarede meget pædagogisk de jødiske ritualer. For os var det spændende at opleve kristendommens jødiske rødder på tæt hold, da vi f.eks. delte brødet og drak vin fra samme bæger.

Om søndagen tog vi ud til Xochimilco - en af Mexicos mest besøgte seværdigheder, som jeg efter 8 besøg i Mexico, dog aldrig havde oplevet. Xochimilco er et område med kanaler, der stammer helt tilbage til de første beboelser i Mexico City, hvor folk dyrkede jorden omkring vandet. I dag er det hjemsted for Mexicos svar på Venedig, og oplevelsen går ud på at leje en af de farverige både med en "styrmand", der skubber en frem med en lang stang.

Min farmor - still going strong:-)

Min onkel David var i Mexico City samtidig med os 

'

Maritchi orkester på en af bådene

Mens man flyder rundt på vandet, kommer diverse Mariathi bands og spiller traditionel folkemusik. Bliver man sulten, er man omgivet af diverse handlende på mindre både, som bl.a. sælger majskolber tortilla og øl. Det var superhyggeligt at drive rundt, og stemningen var helt i top.

Om eftermiddagen var vi hjemme og besøge min farfar og hans kone Josefa. Han er blevet meget gammel, siden jeg så ham sidst og sidder i kørestol og har sygehjælper til at hjælpe ham hele døgnet. Han så dog glad ud for at få besøg, og var meget optaget af at spille domino sammen med os.

Mandag morgen skulle vi videre ud til Yucatan halvøen, og da vi så forureningstågen over Mexico City, var vi egentlig ret glade for, at vi skulle ud til havet og den friske luft!!