onsdag den 14. november 2012

Præsidentvalg, vandreture og kulturel coaching


Vi har nu været i USA i lidt over 3 måneder, og vi kan efterhånden se lys forenden af tunellen, hvad angår amerikansk bureakrati og dertilhørende papirarbejde. Det har været utrolig bøvlet at få kørekort, og ingen af os har på nuværende tidspunkt fået det, da der er lang kø til at komme op til den praktiske prøve. Lars var dog heldig at finde en bilforhandler, der ville sælge os en bil, selv om vi kun kunne fremvise"learners permit" (begynderkørekort), så vi har købt en 7 personers Toyota Sienna fra 2003. Vi har gerne ville have en større bil herovre - dels fordi man får ret meget bil for pengene, og også fordi vi vil have plads til vores gæster. På mandag kommer de første - min mor og moster har meldt deres ankomst i 10 dage, og vi har planlagt at tage til NY city, mens de er her (Vi krydser i øvrigt fingre for at SAS ikke går konkurs foreløbig!!!)

Selv om valget for længst er ovre, tæller de vist stadig stemmer i nogle af delstaterne. Et tilbagevendende spørgsmål fra venner og familie i Danmark har været: Er det ikke bare helt vildt spændende med præsidentvalget mens I er der? og jeg må desværre skuffe og sige NEJ overhovedet ikke. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg at danskere går mere op i valget end den almindelige amerikaner, og DR's hjemmeside havde flere interessante ting om valget end nogle nyhedsmedier her. Vi har stort set intet set eller hørt, andet end diskrete valgplakater langs vejene og et enkelt dag hvor man kunne lade sig registrere på skolen. Selv på universitetet er det ikke et emne, der bliver snakket om- ja faktisk melder mange ud, at der slet ikke interesserer dem, og at de ikke har tænkt sig at stemme.  Egentlig temmelig bekymrende at stemmeprocenten er så lav.. og at så mange mennesker skulle stå i lange køer for overhovedet at kunne stemme. På den anden side undrer det mig overhovedet ikke, da vores indtryk af det offentlige USA minder om et Kafka-agtig system før murens fald.  Børnene har dog hørt en del til valget på skolen, og har skulle lave prøvevalg. Silja har haft emne om amerikanske præsidenter og skulle via dukketeater lege George Bush og fortælle om hans liv. Vi har derfor haft meget sjov med at klæde vores Kaj-dukke ud med kasket, skjorte, slips.



Nå, men vi holdt lidt valgaften i går sammen med Lars' danske kollega Sophie, og prøvede at forstå det komplicerede valgsystem. Da kl. var lidt i midnat blev det så klart at Obama havde vundet, og det var da nogle skønne billeder der tonede frem på skærmen. Mit indtryk er også at amerikanernes politikerlede bunder i, at der kun er 2 partier der reelt får indflydelse, og at ingen bliver til noget i politik uden at have rigig mange penge. Faktisk stiller der mange mennesker op for andre partier, men det hører man stort set ikke noget om..

Børnene har på det sidste haft nogle fridage, bl.a. fordi skolen blev brugt som valgsted.
Dagene har vi brugt på at slappe af, købe vintertøj og udforske nærområdet. Vi fandt i mandags en ø i Hudson river, som man kunne gå rundt om på en times tid - måske et sted der skal prøves på langrendski, når der falder sne. I weekenden var vi på en anden flot tur en times kørsel herfra. På turen prøvede børnene at stå bag ved et vandfald, som var en af de ting, de ikke havde prøvet på en liste der hed "50 ting du skal prøve i naturen inden du bliver 12" Se evt. linket her..50things.org.uk


Lars og jeg har i dag været på "kulturel træningsdag" med en rigtig dygtig coach, som Novo stillede til rådighed. Vi er længe blevet opfordret til at tage kurset, men på mange måder passede det godt, at det først blev nu, hvor tingene er ved at blive hverdag for os. Hun fortalte en masse spændende ting om kulturopfattelse, og vi nævnte de ting, der ind i mellem kan være frustrerende. Hun beskrev danskere som kokosnødder (hårde udenpå men venner for livet, hvis du lærer dem at kende, og amerikanerne som ferskner - enormt bløde og søde på overfladen, men svære at blive rigtig fortrolige med. Det var utrolig lærerigt og gav masser af stof til eftertanke..

fredag den 2. november 2012

Trick or Treat

Efter hvad jeg kan læse mig frem til på bl.a. facebook, er Danmark efterhånden blevet så amerikaniseret,  at det ikke er noget særligt at have oplevet en Amerikansk Halloween..


Paraden
Dagen begyndte med morgenmad på skolen, hvor der i dagens anledning var stillet lidt græskar og skeletter frem. Herefter fortsatte dagen med "almindeligt akademisk program", som der stod på brevet fra skolen.
Da kl. var 14 kom alle forældrene tilbage, og når man som jeg har 3 børn, fik jeg vældig travlt med hjælpe alle i udklædningstøjet til paraden, der begyndte kl. 14.15..Jeg havde frygtet at vores børn ville falde udenfor med deres købekostumer, men det var ikke fordi der var mange mødre, der havde været i gang med symaskinen. De mere kreative udklædninger var en dinosaurer, og min favorit: Hr. Frederiksen fra yndlingsfilmen "OP".
Selve paraden var rimelig kedelig - alle børnene stillede op på en lang række og gik så en runde på parkeringspladsen, og så var der hygge og lege i klasserne.
Leg i Agnes' klasse



















Da vi kom hjem satte vi lys i vores græskarer, og lavede en kæmpe kurv klar med chokolade, da vi havde hørt fra andre at man kunne forvente ca. 150 besøg på en aften.





Så er vi klar til at gå
 
Vi spiste tidlig aftensmad - græskarsuppe-  og så var det tid til at shine kostumerne og makeuppen og stille op foran kameraet.  Et par fra kirken med 2 børn, der bor i nærheden, havde inviteret os til at gå sammen med dem, og da kl. var 18 begav vi os ud i mørket. Reglen er, at de steder der er lys kan man ringe på.  I øvrigt er en aften med så mange gående et særsyn i USA, så vi havde på dagen fået mail fra politiet om alverdens sikkerhedsregler for at halloweenaftenen ikke skulle ende galt. Tænk hvis man f.eks. skulle falde i sit tøj..??? Nedenstående ser i brevet - det er virkelig langt ude!
Nå, men Halloween var temmelig (u)hyggeligt og de fleste havde pyntet fint op i haven med f.eks. gravstene og spøgelser. Flere steder havde de stillet co2 ud så det dampede..Der var en helt speciel stemning, og man kan godt forstå at den aften betyder meget for amerikanerne
Efter halvanden times vandring var plastikgræskarene fyld rigtig godt op, og vi begav os hjem igen.

















Lars var blevet hjemme for at tage imod de børn, der skulle komme, men da vi kom hjem havde der kun været 3 besøg... (det var en bekræftelse af, at det er et sølvbryllupskvarter) Det betyder at vi har alt for store mængder af slik i huset - noget vi slet kke kan håndtere. Må se at få gemt det af vejen og glemme, hvor jeg har lagt det:-)
Over halvandet kilo til hver..!