Thanksgiving og juleforberedelser

I slutningen af november var det Thanksgiving - hele Amerikas taksigelsesfest, hvor man mindes, hvordan de første pilgrimme fra England fik hjælp fra indianerene til at komme igennem vinteren. Vi havde på kirkens intraweb spurgt, om der var nogle, der ville lave et kulturelt festbytte, så vi kunne fejre ærkeamerikansk Thanksgiving, mod at være værter for en dansk jul med ris a la mande og dans om juletræet.
Sharon og Brian, som er vores gode venner, var med på idéen, og da vi ankom tidligt om eftermiddagen, var det tid til at spise. En traditionel Thanksgivingmiddag består af kalkun i lange baner, og tilbehøret er kartoffelmos (almindelig og sød), "stuffing" (som er små brødstykker bagt i ovnen med løg, krydderier, æg og boullion,) tranebærsovs og almindelig brun sovs og til dessert var der græskartærte og eggnog som er en slags æggesnaps - her putter man bare rom i. 

En af de ting der virkelig er anderledes i USA, er spisekulturen omkring et bord. Maden i USA serveres som ta' selv bord, og så sidder man ellers lidt på skift. Det er meget afslappet, men ikke særlig højtideligt, og jeg har ikke helt vænnet mig til, at alle måltider, fest eller hverdag, foregår på den måde. Da vi havde slået maver oven på den fantastiske mad, var det tid til brætspil og andre lege, og det endte med at vi to deres ældste børn med hjem til sleepover, som det jo hedder her, når man inviterer venner til at sove hos sig.

Anden runde af Settlers efter jeg havde vundet:-)

I forbindelse med Thanksgiving var der et par fridage fra skolen, hvilket var meget belejligt, så vi kunne gøre rent og pynte op til jul, købe juletræ og lave adventskrans.
Første søndag i advent havde vi inviteret til gløgg og æbleskiver (købt i Trader Joes som Danish Pancakes:-), og børnene har dagligt set "Ludvig og julemanden" på nettet.  Agnes gav i sidste uge en lille julekoncert med sin klasse i det lokale center, og har øvet sig rigtig meget på engelske julesange.

Den første weekend i december er der Victorian Stroll i Troy, hvor mange af byens borgere klæder sig ud i tøj fra 1800 tallet, og holder åbent hus i nogle af de flotte gamle huse. Igen i år var det rigtig hyggeligt, og vi fik bl.a. set et flot gammelt hus hvor Martin Scorsese filmede "Uskyldens år". Senere mødte vi Grinchen, som er en ond figur fra en kendt børnebog der vil stjæle julen, og vi fik spist deep fried Pickles, som er en en delikatesse fra Syden. 

Weekenden kom der bunkevis af sne og i denne uge har det været ned til minus 17 grader. Elias fik lavet en kælkebene i baghaven, og senere tog vi op på skolens bakke sammen med nogle af deres venner.

Om lørdagen havde Sophie og Per inviteret ungerne til at komme og lave julepynt til deres juletræ - en af de ting man opdager, er en meget dansk ting at gøre.

Juletræet set fra oven i Sophies høje stue

Her kan man til gengæld købe julepynt til den helt store guldmedalje og man kan vælge temaer som baseball, SvampeBob, eller Stars and Stribes;-)
Vi vælger nu den danske julepynt og levende lys på træet, og glæder os til højtiden, selv om tankerne lige kredser mest om, at vi snart skal afsted..

Til alle der læser denne blog, vil jeg ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår med disse ord om messias fra Esajas bog kap. 42:

Du skal oprette en pagt med mit folk og blive et lys for alle folkeslag. Du skal åbne de blindes øjne og sætte dem i frihed, som er fanget i fortvivlelsens mørke. 

Musical og gensyn med NYC

Som jeg har nævnt mange gange, er musikundervisningen i vores skoledistrikt helt i top.
Hele efteråret har Silja været til prøver tre gange om ugen på 6. klassernes årlige musical Den Lille Havfrue. Hun havde fået rollen som ålen Flotsam - havheksens onde tjener, der skal spionere Ariel, så de kan lokke hende i en fælde, og det har været nogle hårde uger med at forberede musical helt til klokken seks om aftenen og bagefter skulle lave to timers lektier. Betingelserne for at være med var meget klare fra begyndelsen - Hvis du ikke laver lektier tre gange, er det ud af showet, og der var ingen lærere, der skar ned i lektiemængden - heller ikke i den uge hvor stykket havde premiere! Torsdag var det så den store dag, og det var en fantastisk opsætning, med flotte kulisser, gode skuespillere og sangere. Musikken til sangene blev spillet playback, men medvirkende med replikker og soloer havde et headset på, så man kunne høre hvad de sagde.  En af forældrene havde syet de fleste af kostumerne - det kan godt mærkes, at der er lidt flere der går hjemme.

Elias er den af vores børn, der glæder sig mest til at komme hjem, da skolesystemet med mange stillesiddende timer ikke lige er ham. For at lindre lidt på hjemveen, tog vi i lørdag morgen med en Greyhoundbus til NYC på mor og søn tur.

Udsigt til Manhattan fra bussen

Første stop var den Danske kirke i Brooklyn, hvor vi også var sidste år, og det er altså en mærkelig fornemmelse at gå ind af en dør og for en kort stund føle man er i Danmark, fordi alle taler dansk og spiser hotdogs, æbleskiver og smørrebrød.

Elias nød hver en bid af alle godterne, og med en flæskesteg og leverpostej i køletasken, traskede vi videre til NYC transit museum, som ikke var så spændende som det lød i guidebogen, men vi fik da set nogle gamle toge med gamle reklamer a la "Mad Men". Elias har en fantastisk stedsans, og med fælles hjælp fandt vi vores hotel (dog efter en lidt længere vandring end vi havde regnet med).

Efter et par timers afslapning, tog vi så videre ind på Manhattan, og fandt en mexicansk restaurant, vi havde fået anbefalet. Den var lavet i noget, der lignede et gammelt værksted og 2 kokke stod i et gammelt folkevognsrugbrød og vendte tortillas. Derefter fandt vi M&M world som stod på Elias' ønskeliste, og i butikken kunne man få alverdens gejl med M&M og fylde store poser op med en masse varianter, som man ikke kan købe i butikkerne. I en kort øjeblik var jeg uopmærksom, og Elias havde fyldt posen til bristepunktet, men heldigvis var vi nok ikke de første med det problem og fik hældt halvdelen fra, så vi ikke blev helt ruinerede.

Søndag morgen blev mit ønske til turen opfyldt, da vi tog til gudstjeneste i Brooklyn Tabernacle. Når det nu ikke er blevet til at synge i et gospelkor, måtte jeg i det mindste høre og opleve et, inden vi skulle hjem. Mange havde uafhængig af hinanden varmt anbefalet Tabernacle, og det ikke uden grund. Kirken er kæmpestor og har tre gudstjenster om hver søndag. Selve koret i kirken var på over på omkring 200 medlemmer, og stemningen var i top med det samme. Som Elias sagde: "Man kunne skråle så højt man kunne, og alligevel kunne man ikke høre at man sang med". Det kunne jeg godt leve med hver søndag. Hvis nogle vil ha' en oplevelse af koret, kan man se en webcast på deres hjemmeside: http://www.brooklyntabernacle.org/media/webcast.

Tiden er ellers ved at være knap, og der er mange ting jeg gerne vil nå, inden vi drager hjem. En af de ting der gerne skulle være på plads er min hjemmeside, og jeg har fået kontakt til en firma, der muligvis vil lave siden færdig. Egentlig var det mest tænkt som et hobbyprojekt, men jo mere jeg har arbejdet med det, jo mere bliver det klart for mig, at hvis det skal være ordenligt, skal jeg tænke det mere som en virksomhed og investere flere penge i projektet end først tænkt. Derfor har jeg kastet mig ud i nye ting, som at lave en forretningsplan og markedsundersøgelser, samtidig med at jeg fortsat har været ude at observere i forskellige klasser. Hvis nogle af jer kender lærere, må I meget gerne dele linket til min spørgeskemaundersøgelse på facebook, eller sende følgende link i en mail. https://www.surveymonkey.com/s/BQ7PRGS
Det betyder rigtig meget, at jeg har et grundlag at arbejde videre fra..

De sidste to dage har jeg været på en Junior High School (7-9. klasse), hvor de har et fag der hedder Home Economics, som minder om hjemkundskab. Eleverne har madlavning på skemaet ca. fem uger om året i 7. og 8. klasse, og har to timer fordelt over to dage. Da man intet kan nå på den måde, stod menuen på meget hurtige ting som Smoothies, pandekager og hvidløgsbrød, og når brødet er købt skåret ud og hvidløget er noget man tager udskåret fra et glas, er der vist ingen tvivl om, hvorfor amerikanernes madkultur er så elendig.  
Det mest hovedrystende var at læreren fortalte, at hun plejede at afslutte forløbet med, at klassens lærere skulle komme og spise et måltid, som eleverne havde tilberedt. Denne idé havde hun måtte droppe, fordi lærerne var bange for at få madforgiftning mm. Hvad skal det dog ikke ende med? Nå, men jeg fik lov at tale om dansk madkultur, og fik en masse praktiske idéer til at holde orden i lokalet:-)
  

   

Veteranernes dag

Der har det sidste stykke tid været en del fridage pga. skole-hjemsamtaler og kommunalvalg. På valgdagen havde vi meldt os til forældreforeningens bagesalg og solgte hjemmebagte boller og wienerbrød. Amerikanerne er verdensmestre i fundraising, og skolens forældreforening holder utallige arrangementer i løbet af året.

Dybt i den amerikanske folkesjæl ligger en dyb respekt for soldater, og de bliver fejret for fuld udblæsning to gange om året på Memorial day, hvor man mindes dem der er døde, og Veteran's day (i dag), hvor man ærer de soldater, der fortsat kæmper og dem der overlevede. Vi brugte fridagen på at tage ind til Albany for at opleve paraden, som ligesom på Memorial day var et sjovt sammensurium af spejdere, bikere på Harley, soldater og tamburkorps. I dag var der yderlige muntre indslag som indiske mavedansere look alike, soldaterkor, og den bedste; en flok gamle hippier, der midt blandt trampen og hornmusik, gik med et kæmpe skilt, hvor på der stod "War is not an answer". Børnene fik scoret sig mere slik og et amerikansk flag, som nogle gav os, fordi vi nok så lidt tomhændede ud:-)

Vi fortsatte dagen i soldaternes tegn og tog hen til et krigsskib der ligger i Hudson River. En gammel knark, der selv havde været i flåden viste os rundt på skibet, der blev bygget under 2. Verdenskrig. Skibets funktion var at passe på de forsyningsskibe, der sejlede over Atlanten med mad og våben, da det var et stort problem, at de blev sænket af tyske ubåde.
Selv om jeg ved meget om 2. verdenskrig, blev jeg alligevel forundret over at høre om, hvilket kæmpe krigsapparat der blev sat i gang til søs, og hvor mange der satte livet på spil. Skibet var vel restaureret, og man fik en god fornemmelse af livet om bord.

Der findes ikke mange parker eller byer, hvor der ikke ligger en mindepark eller et monoment til ære for dem, der har kæmpet i en af USA's mange krige. Den anden dag da vi var ude og gå i en nærliggende park, stoppede vi op ved et springvand og opdagede, at der på jorden var indgraveret hundredevis af navne i murstenene vi stod på.

Som dansker er det lidt svært at sætte sig op til alt det soldaterhalløj, men jeg fik i dag lidt større forståelse for, hvorfor det fylder så meget i landskabet.

Oktober, gæster og Halloween

Vinteren kom meget brat i slutningen af oktober, og fra den ene uge til den anden, er vi gået fra bare arme til den tykkeste vinterfrakke.  
Der går en del tid med at planlægge vores hjemkomst; i løbet af denne uge fik jeg langt om længe svar på, at børnene kan komme tilbage til deres respektive klasser, samt alle billetterne hjem bestilt. Da alle vores ting skal med container over Atlanten, har vi besluttet at udnytte ventetiden på bedste måde med at tage en tur i Disneyworld og Universal Studies i Orlando og derefter besøge min onkel i Texas. Derefter tager vi ned til min far og alt den øvrige familie i Mexico City og videre til Cancun som afslutning på vores tur - det glæder vi os meget til.

I oktober kom den sidste gæst fra Danmark på besøg. Christine som har været og besøge os før, kom igen med kufferten fuld af Anders And og diverse julegodter, så vi ikke skulle holde jul uden kalenderlys, kirsebærsovs og nougat. En time efter hun landede (hun blev en dag forsinket), tog vi til koncert i Troy's fine gamle koncertsal, hvor Albany symfoniorkester skulle spille.

En ud af mange Onkel Sam'er i Troy

Vi sad på første række og fik bl.a. fornøjelsen af en uropførelse af et værk, der var mere sjældent end kønt. Alt andet var dog ganske smukt, og jeg nyder virkelig klassisk musik, selvom det ikke er noget, jeg får dyrket særlig tit til dagligt. Bagefter tog vi på Troy's mest hippe vinbar, for at få smagsprøver, som viste sig ikke bare at være smagsprøver men tre glas, så vi var glade for at Lars hentede os;-)

Skål!

Mandag tog vi op til Saratoga og videre til Lake George, hvor vi  tog på "cruise" op af den aflange sø, mens vi nød den fantastiske udsigt til de efterårsklædte bjerge omkring. Om bord på båden var der også frokostbuffet, og guiden fortalte om området, kun afbrudt af hans klimten på Hammondorgelet, alverdens konkurrencer og opfordring til dans - sikke en fest! 

Middagscruise med pensionister

Tirsdag tog vi rundt i Troy og Christine og jeg fik shoppet lidt i de små hyggelige butikker og fik frokost på det fantastiske gamle italienske pizzaria DeFaziao, hvor man kan vælge mellem hele 7 forskellige bunde og få alverdens skønne specialiteter.

Der er ikke sket det store siden 50'erne 

Da børnene kom vi hjem tog vi hen til det lokale center og så på Halloweenkostumer. Man har i USA særlige butikker, der kun åbner op en måned om året for at sælge alverdens gejl til udklædning. Elias fik købt et ninjakostume,  Silja en funky paryk så hun kunne være punkrocker og Agnes sort neglelak og handsker til sit hekseoufit.

Onsdag inden Christine skulle videre til NYC, nåede vi lige omkring en garnbutik, da hun som min strikkecoach skulle vejlede mig om garnvalg til en sweater, så nu er jeg ejer af det lækreste garn og har noget at sysle med på de kolde og mørke vinteraftener..

Lørdag aften var vi inviteret til Halloweenfest hos en fra Agnes' klasse, og Silja og Elias var til fest hos nogle af vores venner fra kirken. Vi forsøgte at klæde os ud som Mad Men's Don Draper og hans anden kone Megan, men desværre var der ikke så mange der regnede den ud..

Torsdag var der Halloween på skolen, og i modsætning til Danmark og fastelavn er børnene ikke udklædte om morgenen, da man citat inspektøren: "gerne vil opretholde et vis akademisk niveau i løbet af dagen"! Om eftermiddagen kommer alle forældrene så og hjælper med at udklæde deres børn, som så går parade på skolen. I år blev paraden indendørs, da det silede ned hele dagen.

Halloweenlege i klassen

Iført kostumerne gik vi ud i kvarteret, da mørket faldt på og ringede på folks døre, og især Elias var ikke til at stoppe igen.. Høsten blev så stor, at de frivilligt afleverede næsten 2 kg til soldaterne (en indsamling på skolen) dagen efter.

Klar til Trick or Treat

Kæft, trit og retning

Skriverierne på bloggen har ligget stille et stykke tid, hvilket bl.a. skyldes at det meste af det vi oplever i disse måneder, er gentagelser fra sidste år. 
Lars har været på Men's Retreat med kirken, vi har været på æbleplantage og plukke æbler og været til efterårsmarked på skolen. 

Forleden dag løb Elias motionsløb (1 mile) og i forhold til sidste år, vidste hvad det gik ud på, og hvor vi skulle hen mm. Det er rart at have et halvt år, hvor vi genkender rutinerne og ikke hele tiden skal forholde os til nye ting, samtidig med at det også er smule vemodigt at tænke på, at tiden i USA er ved at rinde ud.

Skoleåret har efterhånden været i gang lidt over en måned, og som overskriften hentyder til, kommer denne blog til handle en hel del om de oplevelser jeg har haft i med det amerikanske skolesystem. Før sommerferien skrev jeg til samtlige lærere på skolen, og spurgte om jeg kunne komme og observere deres undervisning, og det er der heldigvis mange, som har givet grønt lys til.  Jeg har været afsted tre dage om ugen og prøver at være ca. to dage i hver klasse. Det har været godt at prøve at skulle afsted om morgenen igen.. en god tilvænning til det arbejdende liv, der venter i februar!
Jeg har hele tiden været meget skeptisk over for den måde, lærerne konstant belønner og afstraffer børnene, og når man kommer fra Jantelovsdanmark er der svært at kapere, at nogle får diplomer og bliver særligt udvalgt, når andre ikke gør. Mine betragtninger er selvfølgelig kun lavet ud fra det, jeg har set indtil videre, men jeg tror at det jeg oplever er meget typisk og gennemsnitsamerikansk.

Når man træder ind på børnenes skole om morgenen, møder man tre lærere der står og siger godmorgen og ned af gangene, står der andre lærere for hver 50. meter. Det er først og fremmest for at holde øje med, at der ikke bliver løbet på gangene, men også for at holde forældre væk. Forældrene siger farvel i skolens hall og har ikke adgang på resten af skolen. De første 10 minutter er "tjek ind" tid, og her forventes eleverne selvstændigt at aflevere sedler og lektier og gå i gang med dagens morgenarbejde. Dagens undervisning starter med at love troskab mod flaget, hvor alle rejser sig med hånden på hjertet 
( det bliver temmelig akavet for mig).

De fleste lærere har klassen i næsten alle fag, og er derved sammen med eleverne i næsten syv timer hver dag kun afbrudt af kreative fag som billedkunst, musik og idræt. Den største forskel er, at man i USA skifter lærer og klasse hvert år og klasseværelset er lærernes, og fungerer samtidig som et kontor/ forberedelseslokale.

Nogle af de ord der først popper op i hovedet, når man skal beskrive den amerikanske skole er struktur, regelmæssighed og ro. Skal eleverne til eller fra frikvarter (eller tyve meter ned ad gangen til et andet lokale) stiller de op på lange rækker. I de forskellige klasser jeg har været i indtil videre er alt meget genkendeligt, så børnene får opbygget rutiner, selvom de skifter klasse hvert år. F.eks. læser alle elever hver dag i ca. en halv time, ligesom højtlæsning er noget læreren praktiserer hver dag.  Lærerne er eksperter i at lede eleverne og har hele tiden strategier for skift og hurtige overgange, så som klap, klokker og nedtællingsure. I de fleste lokaler er der et stort tæppe som eleverne sidder på, når de skal have historie osv., og det bruges også til at underbygge skift i løbet af skoledagen. Jeg får hele tiden små praktiske ideer at tage med hjem, og har masser af materiale til at lægge på min hjemmeside, når den engang bliver færdig..

I den ene klasse, observerede jeg en meget rutineret lærer, der lavede værkstedsundervisning på en velfungerende måde. Alle elever havde grønt kort da dagen begyndte og hvis de efter 1 advarsel ikke hørte efter, blev kortet gult. Belønningen da dagen var slut var 1 lille chokoladeknap til alle med grønne kort, og man kan ikke lade være med at spekulere på, om det virkelig er det der skal til;-)

Meget af undervisningen, både i skolen og i kirken, er dog meget lærerstyret og røv til bænk undervisningen kører derudaf for fuld skrue. Lærerne har kontrollen og lader ikke børnene komme ret meget på banen. Glemmer man at lave sine lektier eller f.eks. at skrive navn på sine papirer, får man inddraget dele af dagens eneste frikvarter. Sørgeligt da det tit er de børn, der ikke har styr på tingene, der har allermest brug for at komme ud at røre sig.
I gennemsnit er der 3 børn med diagnoser i hver klasse, men jeg har endnu ikke oplevet en eneste konflikt mellem børnene. Dette skyldes højst sandsynligt at man i højere grad medicinerer børnene, men også fordi strukturen er så tydelig hele tiden. Desuden er der adskillige speciallærere i klassen i løbet af dagen. 
I nogle af klasserne har jeg undervist lidt om Danmark, og det er sjovt at være "på" igen, og høre spørgsmål som "Do you speak European?" og "Do you have police in Denmark?" En af børnene kom bagefter og fortalte at hun skam også havde været i Denver.. I en af klasserne lavede jeg en cooperative learning struktur med stor succes - børnene var glade for at komme op af stolen.. 

En af de ting der efter min mening mangler i den amerikanske skole, og I USA generelt, er at værdsætte fælleskabet. Fokus ligger på at du skal klare dig individuelt og ikke i en gruppe. Der bliver altså ikke trænet i konfliktløsninger, eller leget en leg i klasseværelset. En gang i mellem kommer der en AKT lærer og påtaler, hvordan man skal opføre sig, men det er sjældent noget klasselæreren følger op på eller børnene får lov at prøve i praksis.
Gruppearbejde er et særsyn, og de gange det bliver sat i værk, bliver det ikke struktureret, så eleverne bliver opmærksomme på deres egen rolle.

Vores børn fortæller også at høfligheden og roen ofte forsvinder pist væk, så snart de voksne ikke kikker og i skolebussen kan man høre mange frække ord, som aldrig ville blive sagt i klasseværelset. Så selvom man på mange måder kan blive temmelig benovet over strukturen og roen og sagtens kan tage mange praktiske idéer med hjem, så tvivler jeg på hvor meget børnene er bevidste om deres egen læring, og om de knokler for at lære noget eller fordi der venter premier og belønninger.
Uanset hvor skeptisk jeg er over for det amerikanske skolesystem, må jeg konstatere at børnene har lært utroligt meget mens de har været her.
Silja er glad for den måde skolen fungerer, men kunne godt undvære den tunge lektiebyrde. Elias er ofte frustreret over de lange skoledage og de mange stillesiddende timer, men er også blevet mere udfordret fagligt ved bl.a. at komme på et særligt matematikhold. Agnes har ikke prøvet andet.. det bliver spændende at høre, hvordan hun oplever skolen når vi kommer hjem!


Generelt har børnene det godt, og har fået en ny hobby med at lave armbånd af små farvede elastikker. Det er den helt store dille på skolen og der findes mange forskellige måder at lave dem på. Silja er kommet med i en skolemusical - "Den lille Havfrue", og øver hver eftermiddag efter skole. De glæder sig til at komme hjem, men taler også en del om, at det bliver svært at sige farvel.

I øjeblikket har vi besøg af Lars' onkel Poul Erik, Marie Louise og Phillip, og i mandags, da det var fridag (Columbus Day), tog vi ud til nogle drypstenshuler, som vi var blevet anbefalet at se. Man kom med elevator langt under jorden og gik 1, 6 km langs mange mærkelige formationer..undervejs sejlede man også et stykke af vejen, og følte næsten at man var med i en Harry Potter film.

Over jorden er vejret stadig lunt, og vi nyder de fantastiske efterårsfarver omkring os - der er så mange smukke nuancer udover bjergene.

Og så er det snart Halloween igen..

Sensommerdage

Her til morgen begyndte børnene i skole igen. I mit hoved hænger det slet ikke sammen med at kalenderen viser september, og efter ti ugers sommerferie har jeg efterhånden glædet mig til mit rolige hjemmegående liv:-) M.h.t. skolestart har forberedelserne været en del lettere i år; børnene har dog alligevel været meget spændte, da man skifter klasse og lærer hvert år. 

I midten af august tog Kirsten og Henning hjem, men inden da var de med til at fejre Elias' 10 års fødselsdag. Han havde i dagens anledning "bestilt" en lagkage i 10 lag, som ikke blev speciel køn men velsmagende, og i gave fik han en compound bue som Lars, og der er blevet øvet flittigt i haven siden. Om eftermiddagen tog vi op på skolens græsplæne og spillede rundbold, og for Tom som har spillet meget baseball, var det let at skyde til bolden..

En uge senere var det Simon og hans kæreste Julies tur til at komme på besøg. Det var skønt at se ham igen, og dejligt at få mulighed for at være sammen i længere tid. Det blev til en hel del ture i nærområdet og til søen Grafton Lake, hvor vi har badet sommeren igennem. 

En af dagene var vi med lift op af Hunter Mountain og nyde udsigten, og en anden dag Tubing tur (en badering), hvor man driver ned af floden i roligt tempo. Der var ikke så meget action over det, men det var temmelig afslappende.

Simon største ønske, mens han var her, var at komme på hvalsafari, så han og Julie lånte vores bil og kørte til Cape Cod. Imens havde jeg meldt ungerne på lejr igen, da sommerferierne her er ALT for lange i følge mig.. Silja elsker dyr, og var inden vi rejste tit på besøg på rideskolen. En lørdag tog vi så ud for at prøve at ride, og Silja var hooked med det samme og var frisk på en uges ridelejr. 

Desværre var hun så uheldig, at hun faldt af hesten på lejrens anden dag og brækkede armen, så nu får både ridning og kontrabassen en pause i noget tid. Heldigvis har hun ikke fået hesteangst, og kunne nøjes med at få slynge på og skal i første omgang til kontrol efter to uger. Elias fik meget tiltrængt brændt noget krudt af på fodboldlejr, og Agnes fik genopfrisket sin kunnen på gymnastiklejr.

En af de byer som ligger tæt på er Schenectady, men i det år vi har boet her, har vi aldrig været der. For noget tid siden blev vi gjort opmærksom på en forholdsvis ny film: "A Place Beyond the Pines", som er optaget i byen. Filmen er rigtig god, og da Simon og Julie også havde set den, tog vi på tur for at finde de rigtige locations fra filmen. Bl.a. får hovedpersonerne en is, hvor de tager et foto, der er meget centralt for filmen. Handlingen udspiller sig blandt samfundets bund, og byen var lige så trist og slidt, som man får indtryk af i filmen. 

Simon og Julie på location "A place Beyond the Pines"

En af de sjove ting ved at have gæster er, at vi pludselig finder ud af hvor mange ting vi har vænnet os til her, og ikke længere undrer os over eller stiller spørgsmålstegn ved. F.eks. var vi i starten ved at få pip af amerikanernes syn på sikkerhed, og det er også noget af det vores gæster undrede sig mest over. En anden ting er det rige dyreliv i vores have, hvor der både er jordegern, harer, hjorte, kalkuner mm. - vi stopper jo ikke op og tager billeder længere, hver gang der fiser et jordegern forbi. 
En af dagene så vi dog et dyr vi ikke har set før, nemlig en lille slange der lå under træværket på vores hus! Den skulle ikke være giftig, men man bliver alligevel lidt forskrækket.

Slange på besøg

I USA slutter sommeren officielt Labor Day weekend. Vores venner Rowena og Dennis havde inviteret os ud i deres hus hvor de har svimmingpool og hvert år laver camping i haven. Elias spiller fodbold med en af deres drenge, og der var gang i den hele weekenden.

Der laves skydeøvelser med luftgevær- vi er vel i USA! Silja med armen i slynge..

Årets sidste badetur - Labor Day weekend

Fredag var Lars og jeg var til John Mayer koncert, mens Anja og  Jack var så søde at passe børn. Han havde udgivet et nyt album om tirsdagen, som jeg havde lyttet flittigt til hele ugen og koncerten var helt fantastisk.. han er en utrolig dygtig guitarist, sangskriver og ikke mindst sanger. Opvarmningsbandet var i øvrigt vinderen af American Idol Phillip Phillips, hvis hit "Gone, gone, gone" har været en landeplage hele sommeren.

På pigernes ønskeliste har længe stået et sleepover- altså at deres veninder kunne komme og sove her, så i tirsdags stod den på pigehygge mens Elias og Lars tog i biffen. 

De lavede selv pizzaer, og så var der produktion af saltskrub, fodbadning, film, slikspisning og ikke mindst fis og ballade til langt ud på natten. Det er dejligt at de har fået nogle gode veninder tæt på, og allerede nu bliver der talt om, hvor trist det bliver at skulle hjem. 
Det er med blandede følelser, at vi så småt at ved at lægge planer for vores hjemkomst. Der er en del ting der skal gå op i en højere enhed, da vi skal ha' sendt alle vores ting hjem igen. Vi håber at få det hele tilrettelagt snarest, så vi kan nyde vores sidste knap fem måneder her, uden at spekulere for meget på alt det praktiske, når vi kommer hjem.