Så gik der tid med det..

D. 15 august begyndte Lars på arbejde. Han er kommet glad hjem hver dag siden, og nyder at kunne bruge sin tid på at vidensdele og eksperimentere i stedet for lange rapportskrivninger, der skal rettes igennem hele tiden.


For os andre er har dagene været rimelig ens, og vi har fået lavet en dagsprogram der begynder med "skolegang" fra 10- ca. 12, FROKOST og så et par timer i poolen. Jeg havde slæbt en del undervisningsmaterialer med fra Danmark, og butikkerne bugner med fede ting man kan bruge i skoleregi. F.eks. flashcards med bogstaver, tabeller, klokken mm.  At undervise sine egne børn var sværere, end jeg havde regnet med, og børnene synes det var meget mærkeligt, at jeg pludselig var lærer. Her i anden uge er de dog ved at vænne sig til det, og vi har engelsk, matematik og dansk hver dag.



Vi lærer tallene på dansk og engelsk



Der øves tabeller..(man skulle tro jeg var matematiklærer..!)

Agnes som endnu ikke har gået i skole i DK, er den mest engagerede elev og skrev en morgen et brev med børnestavning: "i da sa vi i sole ov vi sal lave en mase sjve ten - kal hsen Agnes. Det er fantastisk sjovt, så hurtig børn lærer at skrive, når de børnestaver.
Vores børn er de største vandhunde, men når der er swimmingpool og høj sol hver dag, kan det også blive en smule trivielt (det lyder meget forkælet)
De har dog været utrolig kreative med at finde på nye lege og indtil videre har de leget dykkerleg, springe ud leg, blindebuk, konkurrencelege, sparke "bold ude i vandet" leg, rodeo, volleyball...tja kan man finde på andet? Sagt med andre ord så glæder vi os allesammen rigtig meget, til sommerferien er forbi.



I poolen igen!

På marked i Troy

Sidste lørdag tog vi til Farmers Market inde i Troy. Der var alverdens boder med mad og grøntsager, musik mm. Byen er vældig hyggelig, men også meget nedslidt. Det er gået op for os at i dette område bor de fleste afroamerikanere i byerne - de hvide i forstaderne. 






På mange måder er vi så småt ved at falde til, men hele tiden bliver man konfronteret med at man er en indvandrer, der ikke fatter en brik. Forleden dag skulle vi ud og købe ting til skolestart, som herovre ikke bare er et par blyanter og noget bogbind. Hver lærer laver en huskeliste på 10 til 15 ting, og det endte med at en af de butiksansatte gik rundt med os, da vi ikke anede, hvad det var vi skulle købe. Vi kom hjem med alverdens forskellige mapper, ringbind, skriveredskaber og lommetørklæder (amerikanske børn må være meget snottede?) men sjovt nok stod der ikke noget så brugbart som en lineal på listen..

Vi fordeler alle skolematerialerne..

Søndag tog vi i kirke. På nettet havde vi levet en del research og fundet en kirke - Terra Nova- som mindede om Københavnerkirken. Som skrevet tidligere spiste vi frokost med en af præsterne på vores home finding trip, og fik fornemmelsen af, at det var et sted, vi kunne falde til.
Da vi kom, fik vi stregkoder til børnene, så de kunne blive logget ind elektronisk til at komme i søndagsskole. Børnene så lidt betuttede ud, da vi vi gik fra dem, men heldigvis har de hinanden. Da vi hentede dem igen, havde de i hvert fald haft en rigtig god oplevelse, og havde sunget med på en enkelt sang, de kendte i forvejen. At sidde med en gruppe af andre børn og ikke forstå ret meget var en god forsmag på det, der venter dem, når de begynder i skole. Vi følte os hjemme til gudstjensten som på mange måder var bygget op, som vi kender den. Ret pudsigt da den form skulle være ret usædvanlig efter amerikansk standard. Onsdag aften var vi hjemme og besøge præsten og hans familie som bestod af kone og 3 børn, der var nogenlunde jævnaldrende med vores. Det var superhyggeligt og børnene fik leget en hel del. Et af de store samtaleemner den aften, var førnævnte syn på sikkerhed. Forklaringen på den altomklamrende sikkerhed, er amerikanernes helt store angst for at blive sagsøgt, og de fortalte om mange groteske eksempler på sager, der var gået i retten. Da man kan sagsøge folk for de mest absurde ting, er der også en hel industri for detektiver, der skal undersøge om folk snyder..

Elias har et stykke tid talt om at han savner at spille fodbold, så torsdag tog vi ud til en fodboldklub tæt på vores hus. Her kan man bare møde op hver torsdag i sommerferien, og Lars og Elias gik til makronerne og imponerede med deres hurtige spil! I øvrigt var der ingen læger på sidelinien, eller formularer der skulle skrives under inden, og det var da befriende enkelt:-)
Silja har efter sommerens lejr på Feddet fået lyst til at blive spejder, så jeg har i ugens løb haft kontakt med det amerikanske spejderkorps, som vil finde en trop i nærheden. Jeg blev selv spejder som 10 årig og har haft superfede oplevelser, så jeg håber, at hun bliver glad for det og tænker, at hun der igennem, kan få gode venskaber og opleve vildmarken omkring os. I øvrigt har vi fundet en butik, der har kontrabasser i børnestørrelse - vi skal bare lige hente den.


I dag har vi været på en meget lang køretur (kom til at køre en omvej på over 100 km..) Målet var en lift op til en bjergtop, men da vi endelig fandt den, var den ikke åben om sommeren (stol ikke på guidebøger). Tæt på lå der heldigvis en skøn lille sø, hvor man både kunne bade og ro i kajak. På vej hjem fandt vi en lift der kørte, men da klokken var blevet for mange, tager vi en bjergtur en anden dag.



Slutter lige af med en pudsig ting, der i skrivende stund sker lige uden for vores vindue. For ca. 10 min. siden hørte vi nogle meget høje skrig udenfor. Lars går ud på altanen og ser nogle plakatstive unge piger vandre rundt. Lige nu holder der så en brandbil, en ambulance og en politibil med blink, da nogle har ringet til politiet. Da Lars går ud, viser det sig, at det er meget alvorligt, fordi pigen kun er 15 og har drukket alkohol..Vi er på mange måder meget langt fra Danmark:-)

Første uge i Staterne

I dag er det en uge siden vi rejste fra Danmark. Vi bor hele august i en lejlighed tæt på Hudson River og Troy, og børnene er jublende begejstrede for swimmingpoolen, som de benyttter meget flittigt.

To dage efter vi ankom, regnede det massivt hele dagen, men hvad gør det? - Ungerne stod klar i badetøj fra morgenstunden, og blev derfor ovenud skuffede, da det gik op for dem, at poolen var lukket.



En af de ting som er markant anderledes i USA, er amerikanernes sans for sikkerhed. I den lille pool der hører til lejlighedskomplekset, sidder der en livredder fra morgen til aften, og der er under ingen omstændigheder nogle der bader, hvis ikke han er der.  I går måtte børnene gå op, fordi han skulle hente vand i 2 min.

Nå, men tilbage til regnvejrsdagen. Når poolen var lukket måtte vi finde på noget andet, og vi kørte mod syd for at finde bjerge, vandfald og søer man kunne svømme i. Selv om regnen forsatte, nød vi det flotte landskab med enorme bjerge og vandløb. Første stop var et vandfald og ca. 100 meter før vi nåede frem var der advarselsskilte overalt: "Pas på glatte sten" "Pas på dit", "pas på dat.." Heldigvis lod vi os ikke skræmme og nåede frem til vandfaldets udmunding. Da klippevæggen gik meget brat ned, kunne vi ikke se vandfaldet  (vi må finde dalen, hvor man kan se det nedefra en anden dag), men børnene hyggede sig med at klatre på sten og soppe i elven.



Bagefter fandt vi et campingområde ved en skøn sø hvor ungerne endelig fik mulighed for at svømme. Agnes har lært at svømme under vand, og havde hele dagen glædet sig til at vise mig det. Vi var de eneste, der havde lyst til at svømme i regnvejr, men hele 3 livreddere holdt øje med, at der ikke skete noget med os!! Området var rigtig fint, så måske vender vi tilbage med telt og trangia.
På vej hjem prøvede vi at få varmen med en kop kakao og donuts på "Dunkin Donuts", men uden held, da airconditionen kører for fuld kraft alle steder uanset temperaturen udenfor.

Lørdag stod den på badning i poolen, indtil der kunne høres tordenbrag i det fjerneog livredderen beordrede os op. Så tog vi på indkøb i "Target" for at købe ind til Elias' fødselsdag. I butikken kan man købe stort set ALT og vi fik bl.a. købt skoletaske til Agnes.
Om aftenen gik vi på "Dinosaur", som er et biker-barbecue sted lige ned til floden med høj musik og spareribs i lange baner.



Vi fejrede Elias' fødselsdag hos Lis og Frede med hele familen inden vi rejste, men skulle selvfølgelig gøre noget ud af dagen alligevel. Så søndag morgen blev han vækket med morgensang, og så skulle han på jagt efter dollars, som vi havde gemt forskellige steder i lejligheden. Han havde bestilt boller og amerikanske pandekager til morgenmad og så drønede vi ellers afsted mod "Six Flags" - en stor forlystelsespark 45. min. herfra.



Da vejret var strålende, var der også andre der havde fået den gode idé, men det lykkedes da at prøve nogle sjove ting, efter at have stået en del i kø. Bl.a. prøvede Elias og Lars en vandrutchebane, der var temmelig vild. Se evt. følgende link, hvor nogle andre prøver den: http://www.youtube.com/watchv=9zmXYYa3HQQ&feature=related

Sådan en dag med menneskemylder overalt, må man gang på gang undre sig over hvor mange enormt overvægtige mennesker, der komme slentrende med gigantiske refill colaer i hånden. Det mest triste er alle børnene - hver 3. amerikanske barn har for mange kilo på sidebenene, og der er fristelser på hvert et gadehjørne..
Vores billetter til "Six Flags" gælder et par måneder endnu, så vi vender tilbage en dag, hvor der ikke er så mange andre. Vi sluttede dagen af med at gå på "Chipotle" - en af vores nye yndlingsfastfood steder med rigtig lækker, sund:-)mexicansk mad.

I dag har vi fået nøglerne til vores hus og mødt ejeren. Gulvtæpperne var blevet renset, og der var købt nyt komfur og køleskab. Børnene syntes der var hyggeligt, og det bliver dejligt at få et rigtg hjem igen, når vores møbler kommer først i september. Bagefter fik vi indmeldt børnene i skole, hvilket er en meget omstændig ting herovre. Der var f.eks. en sygeplejerske til stede, som tjekkede alle journaler, og børnene slipper ikke helt for at skulle vaccineres. Det tog over 2 timer, og vi var fuldtændig drænede for energi bagefter over, at skulle give og modtage så mange informationer på en gang. Børnene fik mange roser for deres tålmodighed, og da klokken var blevet mange tog vi på "Five Guys" på vej hjem.



I morgen begynder hverdagen så småt, da Lars begynder at arbejde. Skolen begynder først d. 6. september, så de næste uger står den på på mors hjemmeskole med dansk, engelsk og en masse svømning på skemaet:-)

Og endelig er vi fremme..

Så er der pakket

Nogen gange stopper man op og spørger sig selv, hvad det egentlig er man har gang i, når man rykker sit liv op med rode, og skal falde til et helt nyt sted med 3 børn. Spørgsmålet melder sig f.eks. når man en hel uge pakker og sorterer, maler og rydder op, mens flyttefolk omhyggeligt pakker hver en lille dims ind man ejer, for at sende hele ens bohave tværs over Atlanten. Tanken strejfer også en, når man står i kø i Washington lufthavn og ikke når det fly, man havde planlagt. Og når man kører rundt i en time for at finde en butik, der sælger friske madvarer og kun finder frosne pizzaer og nuggets. Når man ikke fatter halvdelen af det, der står på seddelen fra skolen, om hvad de skal have med første skoledag, og hele tiden er fuldstændig blank i forhold til alle almindelige dagligdags ting....

MEN nu er vi her, og selvom det hele er temmelig skørt er vi superglade for endelig at være nået frem - vi skal omsider i gang med det, der skal blive en oplevelse for livet.

Agnes i luksusflyver

Tirsdag morgen forlod vi Englerup, efter at have boet hos min moster Lis og onkel Frede i 4 dage. Elias havde ingen ro på sig, og synes det var helt unødvendig spild af tid at sige farvel og gå på Lagkagehuset og få morgenmad i lufthavnen - vi har aldrig set ham så spændt. Da vi langt om længe kom op i flyet, var børnene helt overvældede over luksusflyvemaskinen med eget fjernsyn til hvert sæde, mad og høretelefoner. Den første lange tur gik supergodt - Agnes fik bl.a. tiden til at gå med at skrive dagbog og se "Min søsters børn" 6 gange i træk. Som nævnt før gik det mindre godt i Washington hvor vi havde to en halv time til at nå næste fly. Da vi skulle igennem rigtig mange køer, nåede vi det lige præcis ikke og måtte vi udskyde rejsen videre et døgn. Vi tog på hotel uden bagagen (som var sendt med flyet), og fik ventetiden til at gå med at tage på Native American Museum (Indianernes historie). Det var utrolig flot, og der var meget at se, men medarbejdere var temmelig uengagerede. F.eks. var manden, der skulle vise os hvordan man spillede på indianske instrumenter, mere optaget af at læse i sin bog..

Indianermuseum i Washington

Planen var at vi også skulle forbi Det Hvide Hus - Lars mente det lå lige i nærheden - men da luftfugtigheden var meget høj og temperaturen omkring 40 grader, måtte vi opgive at besøge Obama denne gang.

Nu er vi fremme i vores kæmpe møblerede lejlighed, og har her til formiddag nydt poolen som vi havde helt for os selv. Ellers er dagen gået med: at få amerikanske telefonnumre( meget bøvlet og meget dyrt), hente indskrivningspapirer til skolen (der er papirarbejde til mange aftener), købe autostol og GPS (fuldstændig uundværlig når man ikke har stedsans) og indkøbsjagt, hvor det tog tid at finde noget, der ikke bare skulle have 2 min. i mikroovnen.

I morgen står den på TOTAL afslapning - det trænger vi til;-)

Endelig fremme

P.S. Vores lejere har sprunget fra i sidste sekund, så spred gerne rygtet om et lækkert rækkehus i Albertslund til 10.000 om måneden..