Så gik der tid med det..

D. 15 august begyndte Lars på arbejde. Han er kommet glad hjem hver dag siden, og nyder at kunne bruge sin tid på at vidensdele og eksperimentere i stedet for lange rapportskrivninger, der skal rettes igennem hele tiden.


For os andre er har dagene været rimelig ens, og vi har fået lavet en dagsprogram der begynder med "skolegang" fra 10- ca. 12, FROKOST og så et par timer i poolen. Jeg havde slæbt en del undervisningsmaterialer med fra Danmark, og butikkerne bugner med fede ting man kan bruge i skoleregi. F.eks. flashcards med bogstaver, tabeller, klokken mm.  At undervise sine egne børn var sværere, end jeg havde regnet med, og børnene synes det var meget mærkeligt, at jeg pludselig var lærer. Her i anden uge er de dog ved at vænne sig til det, og vi har engelsk, matematik og dansk hver dag.



Vi lærer tallene på dansk og engelsk



Der øves tabeller..(man skulle tro jeg var matematiklærer..!)

Agnes som endnu ikke har gået i skole i DK, er den mest engagerede elev og skrev en morgen et brev med børnestavning: "i da sa vi i sole ov vi sal lave en mase sjve ten - kal hsen Agnes. Det er fantastisk sjovt, så hurtig børn lærer at skrive, når de børnestaver.
Vores børn er de største vandhunde, men når der er swimmingpool og høj sol hver dag, kan det også blive en smule trivielt (det lyder meget forkælet)
De har dog været utrolig kreative med at finde på nye lege og indtil videre har de leget dykkerleg, springe ud leg, blindebuk, konkurrencelege, sparke "bold ude i vandet" leg, rodeo, volleyball...tja kan man finde på andet? Sagt med andre ord så glæder vi os allesammen rigtig meget, til sommerferien er forbi.



I poolen igen!

På marked i Troy

Sidste lørdag tog vi til Farmers Market inde i Troy. Der var alverdens boder med mad og grøntsager, musik mm. Byen er vældig hyggelig, men også meget nedslidt. Det er gået op for os at i dette område bor de fleste afroamerikanere i byerne - de hvide i forstaderne. 






På mange måder er vi så småt ved at falde til, men hele tiden bliver man konfronteret med at man er en indvandrer, der ikke fatter en brik. Forleden dag skulle vi ud og købe ting til skolestart, som herovre ikke bare er et par blyanter og noget bogbind. Hver lærer laver en huskeliste på 10 til 15 ting, og det endte med at en af de butiksansatte gik rundt med os, da vi ikke anede, hvad det var vi skulle købe. Vi kom hjem med alverdens forskellige mapper, ringbind, skriveredskaber og lommetørklæder (amerikanske børn må være meget snottede?) men sjovt nok stod der ikke noget så brugbart som en lineal på listen..

Vi fordeler alle skolematerialerne..

Søndag tog vi i kirke. På nettet havde vi levet en del research og fundet en kirke - Terra Nova- som mindede om Københavnerkirken. Som skrevet tidligere spiste vi frokost med en af præsterne på vores home finding trip, og fik fornemmelsen af, at det var et sted, vi kunne falde til.
Da vi kom, fik vi stregkoder til børnene, så de kunne blive logget ind elektronisk til at komme i søndagsskole. Børnene så lidt betuttede ud, da vi vi gik fra dem, men heldigvis har de hinanden. Da vi hentede dem igen, havde de i hvert fald haft en rigtig god oplevelse, og havde sunget med på en enkelt sang, de kendte i forvejen. At sidde med en gruppe af andre børn og ikke forstå ret meget var en god forsmag på det, der venter dem, når de begynder i skole. Vi følte os hjemme til gudstjensten som på mange måder var bygget op, som vi kender den. Ret pudsigt da den form skulle være ret usædvanlig efter amerikansk standard. Onsdag aften var vi hjemme og besøge præsten og hans familie som bestod af kone og 3 børn, der var nogenlunde jævnaldrende med vores. Det var superhyggeligt og børnene fik leget en hel del. Et af de store samtaleemner den aften, var førnævnte syn på sikkerhed. Forklaringen på den altomklamrende sikkerhed, er amerikanernes helt store angst for at blive sagsøgt, og de fortalte om mange groteske eksempler på sager, der var gået i retten. Da man kan sagsøge folk for de mest absurde ting, er der også en hel industri for detektiver, der skal undersøge om folk snyder..

Elias har et stykke tid talt om at han savner at spille fodbold, så torsdag tog vi ud til en fodboldklub tæt på vores hus. Her kan man bare møde op hver torsdag i sommerferien, og Lars og Elias gik til makronerne og imponerede med deres hurtige spil! I øvrigt var der ingen læger på sidelinien, eller formularer der skulle skrives under inden, og det var da befriende enkelt:-)
Silja har efter sommerens lejr på Feddet fået lyst til at blive spejder, så jeg har i ugens løb haft kontakt med det amerikanske spejderkorps, som vil finde en trop i nærheden. Jeg blev selv spejder som 10 årig og har haft superfede oplevelser, så jeg håber, at hun bliver glad for det og tænker, at hun der igennem, kan få gode venskaber og opleve vildmarken omkring os. I øvrigt har vi fundet en butik, der har kontrabasser i børnestørrelse - vi skal bare lige hente den.


I dag har vi været på en meget lang køretur (kom til at køre en omvej på over 100 km..) Målet var en lift op til en bjergtop, men da vi endelig fandt den, var den ikke åben om sommeren (stol ikke på guidebøger). Tæt på lå der heldigvis en skøn lille sø, hvor man både kunne bade og ro i kajak. På vej hjem fandt vi en lift der kørte, men da klokken var blevet for mange, tager vi en bjergtur en anden dag.



Slutter lige af med en pudsig ting, der i skrivende stund sker lige uden for vores vindue. For ca. 10 min. siden hørte vi nogle meget høje skrig udenfor. Lars går ud på altanen og ser nogle plakatstive unge piger vandre rundt. Lige nu holder der så en brandbil, en ambulance og en politibil med blink, da nogle har ringet til politiet. Da Lars går ud, viser det sig, at det er meget alvorligt, fordi pigen kun er 15 og har drukket alkohol..Vi er på mange måder meget langt fra Danmark:-)