torsdag den 6. marts 2014

Yucatán og omvendt kulturchok

I lørdags havde vi været i lille Danmark en måned, og på kolde regnfulde dage er det godt at tænke tilbage på de lækre strande i Playa del Carmen, hvor vi afsluttede vores tur inden hjemrejsen. Min far og farmor var med os på turen, og det er fantastisk at have en farmor, som fortsat er frisk både fysisk og mentalt. 
Jeg besøgte byen på Yucatanhalvøen for mange år siden og blev ret overrasket over, hvor meget byen var vokset. Desværre går der noget charme tabt, når der på hverandet gadehjørne er åbnet Starbucks og andre amerikanske superkæder, men vores formål med at tage til Playa del Carmen var at slappe af, så de fleste af dagene dasede vi bare på stranden, spiste lækker mexicansk mad og nød udsigten til det turkisblå vand.


Ceviche: limemarineret torsk
En af dagene havde vi bestilt en tur med mulighed for at snorkle, men var ikke nået ret langt ud på havet før der gik Ibiza turistfældestemning i den. Bl.a. kørte musikken for fuld hammer og der skulle tages billeder med store mexikanske hatte på, mens der blev kørt tequila ned i lange baner. Undervejs stoppede vi et sted for at snorkle, men da dagen var fastlagt i et meget stramt program, blev der ikke så meget tid til at studere de flotte farvestrålende fisk omkring os.

(Alkoholfri) Pina Colada i strandkanten
På øen Isla Mujeres gik vi i land og lejede en golfvogn til at køre rundt på øen i, og Elias fik lov at køre den til stor forfærdelse for hans søstre. 




Min ældste fætter Gilad fra Israel bor i Cancun en time fra Playa, hvor han læser hotel management. To gange i løbet af ugen prioriterede han at tage en bus hen for at besøge os sent om aften, og begge dage snakkede vi til til langt ud på natten, inden han skulle tilbage kl. 6. Det var utrolig hyggeligt at se ham, og det har virkelig været skønt at lære min familie lidt bedre at kende. 
Min fætter Gilad på besøg

Dagen inden vi skulle hjem fik jeg shoppet lidt mexicanske ting som hængekøjer, krybbespil og keramik på byens hovedgade, og fredag eftermiddag spiste vi frokost med min far og farmor, inden vi tog et fly til München. Efter syv timers ventetid var det skønt at sætte sig i den sidste flyver, læse danske aviser og langsomt vænne sig til at høre sit eget private sprog blive talt omkring sig igen.



Dejligt gensyn med kusine og fætre fra Jylland

I lufthavnen blev vi modtaget med flag og en masse familie og det var skønt at møde knus og glade ansigter -  hjemme ventede et stort koldt bord. Varm leverpostej med rødbede er en himmerigsmundfuld, når man ikke har fået det længe.  
Vores hjælpsomme familie havde fyldt vores tomme hus med møbler, så vi kunne klare os inden vores container ankom en uge efter. Generelt har det været en pudsig fornemmelse at komme tilbage, og man ser velkendte ting med nye øjne. Albertslund og Roskildevej var ikke et glædeligt gensyn, da vi kom kørende i vintermørket og regnvejret, men til gengæld virkede vores hus utrolig lyst og nordisk:-) Det er mærkelige små dagligdags ting, der kommer bag på en, og nærmest giver en et omvendt kulturchok. F.eks. var lydniveauet temmelig højt, da vi besøgte skolen for at skrive os ind, og børn der løber rundt i frikvarteret uden voksne inden for rækkevide synes helt skræmmende, når man er blevet vant til den kontrollerede amerikanske skoledag. Selv om jeg efterhånden har handlet ind en del gange, glemmer jeg hver gang at det er mig selv, som skal fylde poserne (som jeg selv skal købe!), og at man i Danmark bruger chip og ikke magnetstriben på visakortet. Den anden dag, da jeg glemte at veje mine grøntsager på vægten, var jeg et stort spørgsmålstegn, da ekspedienten mindede mig om det. Det værste er nu, at jeg glemmer at man ikke må dreje til højre for rødt, og skal koncentrere mig om at huske cyklisterne.
Børnene er kommet godt tilbage til deres respektive klasser, men skal vænne sig til at der er mere uro i klassen, og at fuck er et ord, som bliver brugt af både elever og lærere!
Til gengæld nyder de den større selvstændighed og de kortere skoledage, og at der ikke er et kæmpe lektiepres hele tiden. I går aftes cyklede Silja selv til et arrangement i klubben, og i denne uge laver Elias mad i skolens kantine - to scenarier der ville være helt utænkelige i USA. Det er rart at påskønne de mange ting der er at være glad for i Danmark, samtidig med at vi savner og tænker en del på de venner vi fik i USA.
På mange måder er vi tilbage til de gamle gænger. Børnene har genoptaget deres fritidsaktiviteter, men som noget nyt er både Agnes og Elias begyndt på musikskolen på henholdsvis violin og klaver. Violinlæreren er amerikaner, så det er en supergod måde at holde det engelske ved lige. Samtidig forsøger vi at læse en del engelske bøger, og de får alle 3 lov til at se (lidt for mange) fjollede amerikanske serier, men gør vi ikke en stor indsats, er der stor sandsynlighed for at det ryger i glemmebogen.




Af forskellige årsager valgte jeg at sige min stilling op, inden jeg kom i gang efter min orlov.  Det har været fint at fortsætte livet som hjemmegående jobsøgende, mens børnene skulle vænne sig til Danmark, og Lars har haft mere end rigeligt at lave siden vi kom hjem. Oven i det hele blev vi ringet op fra en hundekennel, som havde ønskehunden til salg, så vores lille hvalp Wilma fylder også den del.




Min blog hedder som bekendt Troy tur/ retur; dette var returdelen og dermed sidste blogindlæg i denne opgang. Tusind tak til alle jer der har fuldt med med stor interesse:-)

tirsdag den 4. februar 2014

Houston og Mexico City

Efter vores hektiske dage i Orlando tog vi til Houston, hvor min fars bror David bor med sin familie. Jeg havde ikke set ham i syv år, og havde derfor ikke mødt hans kone og børn før. Min fætter Ilan og hans kone som bor i Los Angeles kom også for at være sammen med os – det er ikke så tit at vi ses i min fars familie, da vi er spredt rundt i mange lande.

Agnes og Jonathan foran TV'et, der kørte konstant

Shani og Ilan

Min onkel har tre børn og tre hunde, og hvis jeg siger at fyldte en del, har jeg vist ikke sagt for meget. To af hundene kunne ikke fordrage hinanden, så derfor boede den ene indenfor og de to andre udenfor. Hver gang der skulle gås tur, var det i to omgange. Da vi ankom, gik vi derfor gik vi en lang tur med dem og så kvarteret omkring dem. Når man sådan kommer på besøg og bor i et par dage, får man et godt indblik i menneskers indretning af tilværelsen. Silja snakkede en del med deres datter Nicole og Elias og Agnes hyggede sig med Jonathan på 6. Den ældste datter så vi stort set ikke, da hun hang ud med sine venner i "The Mall" ( indkøbscentret).
Anden dag vi var der tog vi ind på NASA, som er et kæmpe museum for rumfart. Houston er hjemsted for træning af astronauter og huser også kontrolcentret for al rumfart (derfor sætningen ”Houston, we have a problem”). Selv om vi, oven på Orlando, ikke var helt i museumshumør, var det spændende at se hvor store rumraketter er, når man kommer tæt på, samt høre om livet i en en rumraket. Bl.a. så vi hvordan astronauterne sover og lærte at de genbruger deres eget tis til drikkevand! I museets butik kunne man købe vaskeægte astronautmad, så som frysetørret chokoladeis, og det måtte vi selvfølgelig prøve at smage.


Ellers brugte vi dagene i Texas på at slappe af, spille Wii og snakke med familien. En af aftenerne så vi en af pigerne spille fodbold, og en anden dag tog vi ud at bowle. Sidste hele dag i USA benyttede vi os af Texas lave skatter og tog på outlet for at shoppe. Især cowboybukser og kondisko er markant billigere, og der blev shoppet igennem til den helt store guldmedalje.

Starbucks efter shopping med Marlen
Om aftenen havde vi tilbudt at stå for aftensmaden og lavede frikadeller og agurkesalat til stor begejstring. Som den eneste gang sad vi alle samme rundt om bordet til dette måltid, og det var dejligt at indtage føden i ro og fred.

I lufthavnen nåede vi lige at se en rigtig Texaner!

Onsdag morgen tog vi videre til Mexico City, og da vi landede mødte der os, en for mig velkendt, lugt af smog – Byen er en af verdens største med ca. 22 mill. mennesker, og der er mylder og bilkaos overalt. Min far bor i et område der hedder Polanco, hvor der er en stor andel af jøder.  Min fars kone Rosangela havde lavet lækker mad til os, da vi ankom og det var rigtig dejligt at se hende, min farmor, min far og brødre igen.


Daniel og Mikael er kun nogle få år ældre end vores børn, og der blev spillet en del playstation på drengeværelset.
Få minutter fra deres hus ligger et jødisk sportscenter, hvor vi kunne træne og bruge deres swimmingpool. Centret fungerer også som kulturcenter, og er samlingssted for mange af de ca. 30.000 mexicanske jøder, som i et land med over 100 millioner må siges at være et lille mindretal.

Sent på eftermiddagen tog vi hen til min farmors søsters lille frokoscafe, 
hvor man altid får lækker mexicansk mad. Min farmors søster er dog blevet for gammel til at stå i køkkenet, mens hendes søn og niecer kører køkkenet videre. En af mine yndlingsspiser er Jicama - en grøntsag der smager helt fantastisk med limesaft på.





Fredag morgen havde vi bestilt en guidet tur til Teotihuacán - et kæmpe område med pyramider fra ca. 300 f. Kr. Det er ukendt, hvilket oprindeligt folk der har boet der, men imponerende er det at vandre op af de store stentrapper, og tænke på at der har været en hel by på omkring 150.000 mennesker.






Vores guide var en lille pudsig mand, som var en god fortæller, og fik bl.a. forklaret deres måder at regne kalender ud på, og vi prøvede at klappe steder, hvor ekkoet lød som en bestemt fugl. Inden vi tog hjem, var vi forbi et lille museum, der viste hvordan man brugte kaktusplanter til medicin og tråd til at sy med.



Desuden så vi på alle de flotte mineraler, der er i Mexicos undergrund og smagte pulpe - en kaktusdrink, der ikke smagte videre godt. 

Fredag aften var vi inviteret til Sabbat hos min fars fætter og kone. Hele familien var samlet, og drenge og mænd, skulle have kibbaer på hovedet. Der blev læst højt fra Toraen, og Victor forklarede meget pædagogisk de jødiske ritualer. For os var det spændende at opleve kristendommens jødiske rødder på tæt hold, da vi f.eks. delte brødet og drak vin fra samme bæger.



Om søndagen tog vi ud til Xochimilco - en af Mexicos mest besøgte seværdigheder, som jeg efter 8 besøg i Mexico, dog aldrig havde oplevet. Xochimilco er et område med kanaler, der stammer helt tilbage til de første beboelser i Mexico City, hvor folk dyrkede jorden omkring vandet. I dag er det hjemsted for Mexicos svar på Venedig, og oplevelsen går ud på at leje en af de farverige både med en "styrmand", der skubber en frem med en lang stang.


Min farmor - still going strong:-)

Min onkel David var i Mexico City samtidig med os 
'


Maritchi orkester på en af bådene



Mens man flyder rundt på vandet, kommer diverse Mariathi bands og spiller traditionel folkemusik. Bliver man sulten, er man omgivet af diverse handlende på mindre både, som bl.a. sælger majskolber tortilla og øl. Det var superhyggeligt at drive rundt, og stemningen var helt i top.


Om eftermiddagen var vi hjemme og besøge min farfar og hans kone Josefa. Han er blevet meget gammel, siden jeg så ham sidst og sidder i kørestol og har sygehjælper til at hjælpe ham hele døgnet. Han så dog glad ud for at få besøg, og var meget optaget af at spille domino sammen med os.



Mandag morgen skulle vi videre ud til Yucatan halvøen, og da vi så forureningstågen over Mexico City, var vi egentlig ret glade for, at vi skulle ud til havet og den friske luft!!





  

søndag den 26. januar 2014

Things I'll miss and not miss in USA

MISS

1. Americans
Americans are very open and we will first of all miss our really awesome new friends. I wish that we've met you from the very beginning.Thanks to every one of you for being so kind and letting us in to your life:-) Hope you will come and visit us in Denmark some day.

2. Nature
WOW Denmark will forever be boring and flat. I'll miss the view to the mountains that I pass every day and all the opportunities to go hiking and kayaking. Niagara Falls was a breathtaking experience!

3. Fast food
So nice to have good and healthy fast food opportunities on days where you don't fell like cooking. Chipotle doesn't ask want we want anymore. They just start pouring into the bowl. "5 Guys" please open a restaurant in Denmark and make Mc'Donald history forever.

4. Polite kids 
Kids that know how to behave (if they get a reward:-) "Thanks Mrs Sejergaard" It feels awkward when kids call you by the last name, but I'm getting kind of used to it..

5. NYC
That city has so much energy and it has been pretty cool to live only 2.5 hour away from it. I'll be back to take more bites of The Big Apple - love to observe all those different people gathered at one place. 

6. Air One, K-Love and country
So cool to be able to listen to Christian contemporary radio stations whenever you're driving. My kids now sing cool songs about Jesus instead of stupid Danish pop with a lot of F.. words. Besides that there's always an american twang country music station - that kind of music just sound better, when you know you are in the land of cowboys.


DON*T MISS

1. American bureaucracy
I come from a country that most americans would consider socialistic, but never in my live have I signed so many papers or met so many "Petty Officials" as in US.
It took me forever to get an american license because I didn't have any american issued papers (Because I come from Denmark!!) but in the end I was approved because I became member of Sams club..?!

2. Safety rules
Land of the free? I don't think so. For instance I find it outrageous that every school has a school nurse, and that same person have to approve every little snack, which by the way never could be homemade, because they prefer store-bought processed, filled with coloring and preserved junk as long as it is NUTfree!! Seriously when does the madness stop?

3. Automatic answering machines 
What happened? When ever you try to call the bank, phone company etc. they let you speak with a machine, which tries to be substitutes for real human who never understand what I'm saying with my weird Danish accent (Aren't there a lot of people looking for jobs?) I hope none off my rude answers and yelling to those machines will be published on line..

4. Checks
Something my mum wrote in the 80'ties - in the States you can't make it without them..
Have you heard about net banking?

5. Exaggerated Politeness
Don't ask me how I am if you don't want to hear the answer, and is it really necessary to say excuse me, when you pass people standing 5 meters away?

6. Inch, feet and ounces
We have 10 fingers right? Why hang on to those weird amount measure systems


lørdag den 18. januar 2014

Farvel til NY og forlystelsesparkmarathon

Oven på en meget begivenhedsrig uge, er vi ankommet til Houston Texas, hvor vi besøger min onkel David, og har mødt hans kone og børn for første gang. Min fætter Ilan og hans kæreste er her også, så det er et hyggeligt gensyn med familie, jeg ikke har set meget længe.

For en uge siden styrtede vi rundt og gjorde vores hus i NY rent. At flytte, pakke og ordne praktiske ting, er den mindst sjove del af at rykke til udlandet, men det hele gik heldigvis ret smertefrit. Nogle af vores venner købte vores bil og Lars lejede en tæpperenser, så huset var rent nok til, at vi kunne få vores depositum tilbage. Da alle vores ting blev pakket og sendt afsted fem dage før vi skulle rejse, havde mange af vores venner inviteret os til at spise, så vi havde et heftigt socialt program, og mange sørgelige farvelseancer i dagene inden afrejsen.
Farvel til fodboldholdet


Farvel til naboerne

Farvel til veninderne
Lørdag var vi inviteret hjem til Sharon og Brian, hvor vores andre venner Sarah og Steve også kom. Dagen inden havde Siljas veninder havde arrangeret et surprise sleepover, til stor glæde og i skolen delte ungerne slik og små kort med deres kontaktinfo, så vi kan holde forbindelsen ved lige.
Sidste aften tog vi på Dinosaur til en sidste gang spareribs med Tom, Anja og Jack, og mandag var til tid til at drage videre.
Farvel til Tom

Vi ankom til Orlando sent mandag aften, og kunne straks mærke det varme klima. Da jeg begejstret spurgte børnene, om de havde set palmer før, svarede Agnes tørt, at dem havde hun set i Lalandia..! Vi var godt trætte og set i bakspejlet, ville det nok have været rart med en slapperdag, inden vi gik i gang med fire forlystelsesparker på fire dage! Lars er ikke til larm og vilde rutchebaner, så for ham har dagene gået langsomt. For resten af familien har de sidste dages vilde forlystelser og oplevelser, været som en ordentlig omgang lykkepiller, så alt det triste ved at sige farvel til NY, er kommet helt i baggrunden. Orlando er et Slaraffenland hvad angår sjove parker, men vi havde på forhånd besluttet os for to dage i Disney og to dage i Universal. I Disney er der hele fire parker, som er så store, at du kun kan nå en om dagen.
Disney here we come..
Vi lagde ud med  Magic Kingdom, som er klassisk Disney med prinsesseslot og parader. Jeg var der med mine forældre for 30 år siden, og det var pudsigt at opleve, hvordan der kom flere minder frem fra turen i løbet af dagen. En af de forlystelser jeg kunne huske, var en rutchebane i mørke som hed Space Mountain, og den var lige så vild og sjov, som jeg huskede den! Klokken 20 lukkede parken med fyrværkeri og lysshow på slottet.






Dagen efter tog vi til Epcot, som har et naturvidenskabeligt fremtidstema. Her fik vi fik bl.a. prøvet en tur i rummet med en simulator, der landede på Mars, og prøvet en racertur i en Chevrolet. Derudover har de en afdeling med forskellige lande og vi fik en Shawarma i Marokko og en fastelavnsbolle i Norge:-) I Disney kunne man downloade en app, så man hele tiden kunne holde øje med ventetiden til forlystelserne, og derudover kunne man vælge 3 fastpass, hvor man kunne springe køen over – smart og med til at gøre dagene rigtig gode.
Her spiser man på en Rumfærge..


Shawarmatid i Marokko

Tredje dag tog vi i Universal, som er en forlystelsespark baseret på film. I Californien har de en lignede park, som jeg besøgte, da jeg rejste rundt efter gymnasiet. Desværre var den i Florida ikke lige så god, og det var mere en park med vilde ting man kunne prøve, end en park hvor man blev klogere på filmkunst. Ungerne var modige nok til den vildeste rollercoaster ”Rock-It ”, hvor man selv kunne vælge hvilken musik man ville høre undervejs.


Senere blev Agnes skræmt fra vid og sans i ”The Mummy”, hvor mumieskeletter pludselig dukkede op og sagde bøh og senere på turen, kom man ind i rum hvor loftet brændte.. 

I Simpson afdelingen fortærede ungerne en kæmpe donut, og om det var den, eller overanstrengelse ved jeg ikke, men pludselig fik Agnes en allergisk reaktion med kløe over hele kroppen.



Da vi på kortet så, at der var en samariter lige i nærheden, gik vi ind for at høre om de havde noget creme eller antihestamin, men i stedet blev hun lagt på en seng, fik målt blodtryk osv. Da det blev ved med at klø, synes en af de overordnede at hun skulle have målt hjerterytme mm, så pludselig stod der 2 ambulance folk med båre og stak en måler ind i næsen på hende. Fuldstændig ude af proportioner, men egentlig meget underholdende.. Efter noget tid fik vi da lov at gå med ekstra kløestillende creme i lommen.

Agnes på briksen..

Fredag var det tid til Adventure land, som har en Harry Potter afdeling – den del af turen som vores børn havde glædet sig allermest til. Når man er inkarneret fan og har læst alle bøgerne tre gange, er det meget stort at gå ind i landsbyen Hogsmeade, og kunne gå ind i HoneyDukes og købe slik, og vores unger har i et år sparet på lommepengene, så de kunne bruge dem der. Agnes investerede i en Hogwards kappe og en tryllestav og Elias købte en hue og halstørklæde.


Ellers fik vi smagt en ingefærøl - eller butterbeer som det hed på engelsk, og den var faktisk rigtig god. Resten af parken var også super og vi blev bl.a. plaskvåde i to af deres forlystelser i vand, og prøvede deres Hulk rollercoaster med 8 loops. Normalt ville jeg skrige hele vejen, men efter fire dage var jeg blevet total hærdet, og prøvede den flere gange uden at få ondt i halsen.. 
Lars mener at vi har fået forlystelser nok til de næste ti år, mens vi andre er blevet helt adrenalinkick afhængige, men lige nu satser vi på nogle forholdsvis rolige dage her i Texas. 


søndag den 5. januar 2014

Juleferie og goodbye

Godt nytår! 
For halvandet år siden styrtede vi rundt og gjorde klar til at rejse - og nu er det utrolig nok atter tid til at pakke kufferterne. På onsdag kommer vores container, og så skal alt pakkes til at komme over Atlanten igen. Det hele er med blandede føleseser, da vi på mange måder er faldet rigtig godt til, og der bliver utrolig mange mennesker, vi kommer til at savne. I går havde vi inviteret til åbent hus, og omkring 40 mennesker valgte at komme forbi, så der var gang i det lille hjem. Mange har inviteret os til middag sidst på ugen, når vores ting er sendt afsted, så det var heldigvis ikke alle, vi skulle sige helt farvel til.






Der har allerede nu været mange vemodige stunder, og jeg vænner mig aldrig helt til at sige farvel. Lige inden jul var der afslutningskoncert på skolen hvor både Elias og Silja skulle optræde med skolekoret, percussion og kontrabas. Silja var blevet valgt ud til at spille solo på bassen, og læreren introducerede med grødet stemme nummeret og fortalte, at Silja var på vej hjem. To violiner og en cello skulle akkompagnere hende, og da de var færdige med forspillet, og Silja skulle til at spille, faldt bassen ned mod gulvet, da støttepinden ikke var spændt ordenligt fast. Da havde man virkelig lyst til at spole tiden tilbage, men Silja var total cool og lagde roligt bassen ned, skruede den på og så startede forfra. Bagefter mødtes alle til burgere på "5 guys" og youghurtis - en hyggelig tradition, vi kommer til at savne.

Klar til koncert!


Farvelmiddag med Lars' gruppe fra UNI
Dagene op til jul blev desværre lidt stressede - det med at planlægge i god tid, bliver desværre aldrig rutine. En af drengene fra Elias' klasse havde inviteret til kagebagning søndag inden højtiden, og vi tog en klump pebernøddedej med, hvilket bragte stor glæde. 
Vi triller pebernødder til et arrangement i Elias' klasse


Amerikanske julekager

Det lykkedes heldigvis at blive klar til d. 24 - den sidste gave kom med posten under julemiddagen, hvor vi var sammen med Henrik og vores amerikanske venner Brian og Sharon. Juleaften, er for de fleste amerikanere, ikke en aften man fejrer hjemme, men mere end aften man fejrer i kirken. Da vi havde fortæret and og flæskesteg tog vi til Saratoga, hvor vores kirke har en anden afdeling. Alle fik udleveret et lille lys, som blev tændt til sidst i gudstjenesten - meget stemningfyldt, og vi fik sunget mange gode engelske salmer.




Så kørte vi hjem, og vores gæster var helt med på idéen om ris a la mande og mandlen, der skulle findes, samt dans (eller vandren omkring træet). En af vores unge gæster,  var dog ved at stikke sangarket ind i stearinlysene flere gange, da han ikke var vant til hverken levende lys eller dans om træet.. 
Da vores venner, i modsætning til rigtig mange amerikanerne, ikke har bildt deres børn ind at julemanden findes, havde vi aftalt at give hinanden små gaver bagefter. Elias er flere gange i december kommet grinende hjem og har fortalt om sine diskussioner om Santa Claus med klassekammeraterne. Når han f.eks. spurgte ind til, hvordan han skulle nå rundt til alle verdens børn på en aften, svarede de "He is really fast"!! For mig er det et sjovt eksempel på, hvor autoritetstro man opdrager børn til at være her. Julemand eller ej, de fleste af gaverne valgte vi at gemme til dagen efter på bedste amerikansk vis, og havde en hyggelig morgenstund med gaveoppakning.
Anden juledag havde vi inviteret til traditionel dansk julefrokost, og der var stor glæde over rugbrødet, leverpostejen og remouladen. Sophie stemte oldefars gamle violin, så vi kunne lave en lille trio, der spillede julesange, og vi fik leget pakkeleg med både gode og dårlige gaver, bl.a. et kæmpe glas med polske syltede æg!

Leverpostej smager fantastisk når man ikke har fået det længe 

I juleferien var vi sammen med vores "Tribe" (lille gruppe i kirken) for sidste gang, og de ellers så uformelle amerikanere havde købt "champagne og kom med skåltaler, så vi var helt rørte.
Ellers har vi brugt ferien på at sortere og smide ud - en positiv ting ved at flytteer, at man bliver tvunget til at rydde op i sine ting. En af dagene tog vi til Adirondacks for at stå på ski. Agnes var ikke helt i humør og gav op efter kort tid, så Lars og hende måtte vente i varmestuen, mens vi tog ud på løjperne.




Nytår fejrede vi med hos nogle af Dennis og Rowenas venner, som vi tit har været sammen med hen over sommeren. Det var meget afslappet med pasta og kødsovs, brætspil og kariokee på Wii. Da klokken nærmede sig midnat, blev fjernsynet tændt, og vi så nedtællingen på Times Square i NYC. 



Da de bor en time herfra, overnattede vi og blev hængende til brunch til langt op af næste dag.

I disse dage er NY igen i de danske medier pga. vejret, og man kan godt undre sig en smule over, hvor meget amerikansk vejr fylder på danske sendeflader. Vi oplever ingen undtagelsestilstande, men herligt vintervejr. I eftermiddags, da vi havde sundet os på gårsdagens party, tog vi ud på en af vores yndlingsgåture på Peebles Island og nød alle de hvide nuancer.