Things I'll miss and not miss in USA

MISS

1. Americans
Americans are very open and we will first of all miss our really awesome new friends. I wish that we've met you from the very beginning.Thanks to every one of you for being so kind and letting us in to your life:-) Hope you will come and visit us in Denmark some day.

2. Nature
WOW Denmark will forever be boring and flat. I'll miss the view to the mountains that I pass every day and all the opportunities to go hiking and kayaking. Niagara Falls was a breathtaking experience!

3. Fast food
So nice to have good and healthy fast food opportunities on days where you don't fell like cooking. Chipotle doesn't ask want we want anymore. They just start pouring into the bowl. "5 Guys" please open a restaurant in Denmark and make Mc'Donald history forever.

4. Polite kids 
Kids that know how to behave (if they get a reward:-) "Thanks Mrs Sejergaard" It feels awkward when kids call you by the last name, but I'm getting kind of used to it..

5. NYC
That city has so much energy and it has been pretty cool to live only 2.5 hour away from it. I'll be back to take more bites of The Big Apple - love to observe all those different people gathered at one place. 

6. Air One, K-Love and country
So cool to be able to listen to Christian contemporary radio stations whenever you're driving. My kids now sing cool songs about Jesus instead of stupid Danish pop with a lot of F.. words. Besides that there's always an american twang country music station - that kind of music just sound better, when you know you are in the land of cowboys.

DON*T MISS

1. American bureaucracy
I come from a country that most americans would consider socialistic, but never in my live have I signed so many papers or met so many "Petty Officials" as in US.
It took me forever to get an american license because I didn't have any american issued papers (Because I come from Denmark!!) but in the end I was approved because I became member of Sams club..?!

2. Safety rules
Land of the free? I don't think so. For instance I find it outrageous that every school has a school nurse, and that same person have to approve every little snack, which by the way never could be homemade, because they prefer store-bought processed, filled with coloring and preserved junk as long as it is NUTfree!! Seriously when does the madness stop?

3. Automatic answering machines 
What happened? When ever you try to call the bank, phone company etc. they let you speak with a machine, which tries to be substitutes for real human who never understand what I'm saying with my weird Danish accent (Aren't there a lot of people looking for jobs?) I hope none off my rude answers and yelling to those machines will be published on line..

4. Checks
Something my mum wrote in the 80'ties - in the States you can't make it without them..
Have you heard about net banking?

5. Exaggerated Politeness
Don't ask me how I am if you don't want to hear the answer, and is it really necessary to say excuse me, when you pass people standing 5 meters away?

6. Inch, feet and ounces
We have 10 fingers right? Why hang on to those weird amount measure systems

Farvel til NY og forlystelsesparkmarathon

Oven på en meget begivenhedsrig uge, er vi ankommet til Houston Texas, hvor vi besøger min onkel David, og har mødt hans kone og børn for første gang. Min fætter Ilan og hans kæreste er her også, så det er et hyggeligt gensyn med familie, jeg ikke har set meget længe.

For en uge siden styrtede vi rundt og gjorde vores hus i NY rent. At flytte, pakke og ordne praktiske ting, er den mindst sjove del af at rykke til udlandet, men det hele gik heldigvis ret smertefrit. Nogle af vores venner købte vores bil og Lars lejede en tæpperenser, så huset var rent nok til, at vi kunne få vores depositum tilbage. Da alle vores ting blev pakket og sendt afsted fem dage før vi skulle rejse, havde mange af vores venner inviteret os til at spise, så vi havde et heftigt socialt program, og mange sørgelige farvelseancer i dagene inden afrejsen.

Farvel til fodboldholdet

Farvel til naboerne

Farvel til veninderne

Lørdag var vi inviteret hjem til Sharon og Brian, hvor vores andre venner Sarah og Steve også kom. Dagen inden havde Siljas veninder havde arrangeret et surprise sleepover, til stor glæde og i skolen delte ungerne slik og små kort med deres kontaktinfo, så vi kan holde forbindelsen ved lige.

Sidste aften tog vi på Dinosaur til en sidste gang spareribs med Tom, Anja og Jack, og mandag var til tid til at drage videre.

Farvel til Tom

Vi ankom til Orlando sent mandag aften, og kunne straks mærke det varme klima. Da jeg begejstret spurgte børnene, om de havde set palmer før, svarede Agnes tørt, at dem havde hun set i Lalandia..! Vi var godt trætte og set i bakspejlet, ville det nok have været rart med en slapperdag, inden vi gik i gang med fire forlystelsesparker på fire dage! Lars er ikke til larm og vilde rutchebaner, så for ham har dagene gået langsomt. For resten af familien har de sidste dages vilde forlystelser og oplevelser, været som en ordentlig omgang lykkepiller, så alt det triste ved at sige farvel til NY, er kommet helt i baggrunden. Orlando er et Slaraffenland hvad angår sjove parker, men vi havde på forhånd besluttet os for to dage i Disney og to dage i Universal. I Disney er der hele fire parker, som er så store, at du kun kan nå en om dagen.

Disney here we come..

Vi lagde ud med  Magic Kingdom, som er klassisk Disney med prinsesseslot og parader. Jeg var der med mine forældre for 30 år siden, og det var pudsigt at opleve, hvordan der kom flere minder frem fra turen i løbet af dagen. En af de forlystelser jeg kunne huske, var en rutchebane i mørke som hed Space Mountain, og den var lige så vild og sjov, som jeg huskede den! Klokken 20 lukkede parken med fyrværkeri og lysshow på slottet.

Dagen efter tog vi til Epcot, som har et naturvidenskabeligt fremtidstema. Her fik vi fik bl.a. prøvet en tur i rummet med en simulator, der landede på Mars, og prøvet en racertur i en Chevrolet. Derudover har de en afdeling med forskellige lande og vi fik en Shawarma i Marokko og en fastelavnsbolle i Norge:-) I Disney kunne man downloade en app, så man hele tiden kunne holde øje med ventetiden til forlystelserne, og derudover kunne man vælge 3 fastpass, hvor man kunne springe køen over – smart og med til at gøre dagene rigtig gode.

Her spiser man på en Rumfærge..

Shawarmatid i Marokko

Tredje dag tog vi i Universal, som er en forlystelsespark baseret på film. I Californien har de en lignede park, som jeg besøgte, da jeg rejste rundt efter gymnasiet. Desværre var den i Florida ikke lige så god, og det var mere en park med vilde ting man kunne prøve, end en park hvor man blev klogere på filmkunst. Ungerne var modige nok til den vildeste rollercoaster ”Rock-It ”, hvor man selv kunne vælge hvilken musik man ville høre undervejs.

Senere blev Agnes skræmt fra vid og sans i ”The Mummy”, hvor mumieskeletter pludselig dukkede op og sagde bøh og senere på turen, kom man ind i rum hvor loftet brændte.. 
I Simpson afdelingen fortærede ungerne en kæmpe donut, og om det var den, eller overanstrengelse ved jeg ikke, men pludselig fik Agnes en allergisk reaktion med kløe over hele kroppen.

Da vi på kortet så, at der var en samariter lige i nærheden, gik vi ind for at høre om de havde noget creme eller antihestamin, men i stedet blev hun lagt på en seng, fik målt blodtryk osv. Da det blev ved med at klø, synes en af de overordnede at hun skulle have målt hjerterytme mm, så pludselig stod der 2 ambulance folk med båre og stak en måler ind i næsen på hende. Fuldstændig ude af proportioner, men egentlig meget underholdende.. Efter noget tid fik vi da lov at gå med ekstra kløestillende creme i lommen.

Agnes på briksen..

Fredag var det tid til Adventure land, som har en Harry Potter afdeling – den del af turen som vores børn havde glædet sig allermest til. Når man er inkarneret fan og har læst alle bøgerne tre gange, er det meget stort at gå ind i landsbyen Hogsmeade, og kunne gå ind i HoneyDukes og købe slik, og vores unger har i et år sparet på lommepengene, så de kunne bruge dem der. Agnes investerede i en Hogwards kappe og en tryllestav og Elias købte en hue og halstørklæde.

Ellers fik vi smagt en ingefærøl - eller butterbeer som det hed på engelsk, og den var faktisk rigtig god. Resten af parken var også super og vi blev bl.a. plaskvåde i to af deres forlystelser i vand, og prøvede deres Hulk rollercoaster med 8 loops. Normalt ville jeg skrige hele vejen, men efter fire dage var jeg blevet total hærdet, og prøvede den flere gange uden at få ondt i halsen.. 
Lars mener at vi har fået forlystelser nok til de næste ti år, mens vi andre er blevet helt adrenalinkick afhængige, men lige nu satser vi på nogle forholdsvis rolige dage her i Texas. 

Juleferie og goodbye

Godt nytår! 
For halvandet år siden styrtede vi rundt og gjorde klar til at rejse - og nu er det utrolig nok atter tid til at pakke kufferterne. På onsdag kommer vores container, og så skal alt pakkes til at komme over Atlanten igen. Det hele er med blandede føleseser, da vi på mange måder er faldet rigtig godt til, og der bliver utrolig mange mennesker, vi kommer til at savne. I går havde vi inviteret til åbent hus, og omkring 40 mennesker valgte at komme forbi, så der var gang i det lille hjem. Mange har inviteret os til middag sidst på ugen, når vores ting er sendt afsted, så det var heldigvis ikke alle, vi skulle sige helt farvel til.

Der har allerede nu været mange vemodige stunder, og jeg vænner mig aldrig helt til at sige farvel. Lige inden jul var der afslutningskoncert på skolen hvor både Elias og Silja skulle optræde med skolekoret, percussion og kontrabas. Silja var blevet valgt ud til at spille solo på bassen, og læreren introducerede med grødet stemme nummeret og fortalte, at Silja var på vej hjem. To violiner og en cello skulle akkompagnere hende, og da de var færdige med forspillet, og Silja skulle til at spille, faldt bassen ned mod gulvet, da støttepinden ikke var spændt ordenligt fast. Da havde man virkelig lyst til at spole tiden tilbage, men Silja var total cool og lagde roligt bassen ned, skruede den på og så startede forfra. Bagefter mødtes alle til burgere på "5 guys" og youghurtis - en hyggelig tradition, vi kommer til at savne.

Klar til koncert!

Farvelmiddag med Lars' gruppe fra UNI

Dagene op til jul blev desværre lidt stressede - det med at planlægge i god tid, bliver desværre aldrig rutine. En af drengene fra Elias' klasse havde inviteret til kagebagning søndag inden højtiden, og vi tog en klump pebernøddedej med, hvilket bragte stor glæde. 

Vi triller pebernødder til et arrangement i Elias' klasse

Amerikanske julekager

Det lykkedes heldigvis at blive klar til d. 24 - den sidste gave kom med posten under julemiddagen, hvor vi var sammen med Henrik og vores amerikanske venner Brian og Sharon. Juleaften, er for de fleste amerikanere, ikke en aften man fejrer hjemme, men mere end aften man fejrer i kirken. Da vi havde fortæret and og flæskesteg tog vi til Saratoga, hvor vores kirke har en anden afdeling. Alle fik udleveret et lille lys, som blev tændt til sidst i gudstjenesten - meget stemningfyldt, og vi fik sunget mange gode engelske salmer.

Så kørte vi hjem, og vores gæster var helt med på idéen om ris a la mande og mandlen, der skulle findes, samt dans (eller vandren omkring træet). En af vores unge gæster,  var dog ved at stikke sangarket ind i stearinlysene flere gange, da han ikke var vant til hverken levende lys eller dans om træet.. 
Da vores venner, i modsætning til rigtig mange amerikanerne, ikke har bildt deres børn ind at julemanden findes, havde vi aftalt at give hinanden små gaver bagefter. Elias er flere gange i december kommet grinende hjem og har fortalt om sine diskussioner om Santa Claus med klassekammeraterne. Når han f.eks. spurgte ind til, hvordan han skulle nå rundt til alle verdens børn på en aften, svarede de "He is really fast"!! For mig er det et sjovt eksempel på, hvor autoritetstro man opdrager børn til at være her. Julemand eller ej, de fleste af gaverne valgte vi at gemme til dagen efter på bedste amerikansk vis, og havde en hyggelig morgenstund med gaveoppakning.

Anden juledag havde vi inviteret til traditionel dansk julefrokost, og der var stor glæde over rugbrødet, leverpostejen og remouladen. Sophie stemte oldefars gamle violin, så vi kunne lave en lille trio, der spillede julesange, og vi fik leget pakkeleg med både gode og dårlige gaver, bl.a. et kæmpe glas med polske syltede æg!

Leverpostej smager fantastisk når man ikke har fået det længe 

I juleferien var vi sammen med vores "Tribe" (lille gruppe i kirken) for sidste gang, og de ellers så uformelle amerikanere havde købt "champagne og kom med skåltaler, så vi var helt rørte.

Ellers har vi brugt ferien på at sortere og smide ud - en positiv ting ved at flytteer, at man bliver tvunget til at rydde op i sine ting. En af dagene tog vi til Adirondacks for at stå på ski. Agnes var ikke helt i humør og gav op efter kort tid, så Lars og hende måtte vente i varmestuen, mens vi tog ud på løjperne.

Nytår fejrede vi med hos nogle af Dennis og Rowenas venner, som vi tit har været sammen med hen over sommeren. Det var meget afslappet med pasta og kødsovs, brætspil og kariokee på Wii. Da klokken nærmede sig midnat, blev fjernsynet tændt, og vi så nedtællingen på Times Square i NYC. 

Da de bor en time herfra, overnattede vi og blev hængende til brunch til langt op af næste dag.

I disse dage er NY igen i de danske medier pga. vejret, og man kan godt undre sig en smule over, hvor meget amerikansk vejr fylder på danske sendeflader. Vi oplever ingen undtagelsestilstande, men herligt vintervejr. I eftermiddags, da vi havde sundet os på gårsdagens party, tog vi ud på en af vores yndlingsgåture på Peebles Island og nød alle de hvide nuancer.