onsdag den 27. november 2013

Musical og gensyn med NYC

Som jeg har nævnt mange gange, er musikundervisningen i vores skoledistrikt helt i top.
Hele efteråret har Silja været til prøver tre gange om ugen på 6. klassernes årlige musical Den Lille Havfrue. Hun havde fået rollen som ålen Flotsam - havheksens onde tjener, der skal spionere Ariel, så de kan lokke hende i en fælde, og det har været nogle hårde uger med at forberede musical helt til klokken seks om aftenen og bagefter skulle lave to timers lektier. Betingelserne for at være med var meget klare fra begyndelsen - Hvis du ikke laver lektier tre gange, er det ud af showet, og der var ingen lærere, der skar ned i lektiemængden - heller ikke i den uge hvor stykket havde premiere! Torsdag var det så den store dag, og det var en fantastisk opsætning, med flotte kulisser, gode skuespillere og sangere. Musikken til sangene blev spillet playback, men medvirkende med replikker og soloer havde et headset på, så man kunne høre hvad de sagde.  En af forældrene havde syet de fleste af kostumerne - det kan godt mærkes, at der er lidt flere der går hjemme.




Elias er den af vores børn, der glæder sig mest til at komme hjem, da skolesystemet med mange stillesiddende timer ikke lige er ham. For at lindre lidt på hjemveen, tog vi i lørdag morgen med en Greyhoundbus til NYC på mor og søn tur.


Udsigt til Manhattan fra bussen
Første stop var den Danske kirke i Brooklyn, hvor vi også var sidste år, og det er altså en mærkelig fornemmelse at gå ind af en dør og for en kort stund føle man er i Danmark, fordi alle taler dansk og spiser hotdogs, æbleskiver og smørrebrød.



Elias nød hver en bid af alle godterne, og med en flæskesteg og leverpostej i køletasken, traskede vi videre til NYC transit museum, som ikke var så spændende som det lød i guidebogen, men vi fik da set nogle gamle toge med gamle reklamer a la "Mad Men". Elias har en fantastisk stedsans, og med fælles hjælp fandt vi vores hotel (dog efter en lidt længere vandring end vi havde regnet med).



Efter et par timers afslapning, tog vi så videre ind på Manhattan, og fandt en mexicansk restaurant, vi havde fået anbefalet. Den var lavet i noget, der lignede et gammelt værksted og 2 kokke stod i et gammelt folkevognsrugbrød og vendte tortillas. Derefter fandt vi M&M world som stod på Elias' ønskeliste, og i butikken kunne man få alverdens gejl med M&M og fylde store poser op med en masse varianter, som man ikke kan købe i butikkerne. I en kort øjeblik var jeg uopmærksom, og Elias havde fyldt posen til bristepunktet, men heldigvis var vi nok ikke de første med det problem og fik hældt halvdelen fra, så vi ikke blev helt ruinerede.



Søndag morgen blev mit ønske til turen opfyldt, da vi tog til gudstjeneste i Brooklyn Tabernacle. Når det nu ikke er blevet til at synge i et gospelkor, måtte jeg i det mindste høre og opleve et, inden vi skulle hjem. Mange havde uafhængig af hinanden varmt anbefalet Tabernacle, og det ikke uden grund. Kirken er kæmpestor og har tre gudstjenster om hver søndag. Selve koret i kirken var på over på omkring 200 medlemmer, og stemningen var i top med det samme. Som Elias sagde: "Man kunne skråle så højt man kunne, og alligevel kunne man ikke høre at man sang med". Det kunne jeg godt leve med hver søndag. Hvis nogle vil ha' en oplevelse af koret, kan man se en webcast på deres hjemmeside: http://www.brooklyntabernacle.org/media/webcast.




Tiden er ellers ved at være knap, og der er mange ting jeg gerne vil nå, inden vi drager hjem. En af de ting der gerne skulle være på plads er min hjemmeside, og jeg har fået kontakt til en firma, der muligvis vil lave siden færdig. Egentlig var det mest tænkt som et hobbyprojekt, men jo mere jeg har arbejdet med det, jo mere bliver det klart for mig, at hvis det skal være ordenligt, skal jeg tænke det mere som en virksomhed og investere flere penge i projektet end først tænkt. Derfor har jeg kastet mig ud i nye ting, som at lave en forretningsplan og markedsundersøgelser, samtidig med at jeg fortsat har været ude at observere i forskellige klasser. Hvis nogle af jer kender lærere, må I meget gerne dele linket til min spørgeskemaundersøgelse på facebook, eller sende følgende link i en mail. https://www.surveymonkey.com/s/BQ7PRGS
Det betyder rigtig meget, at jeg har et grundlag at arbejde videre fra..

De sidste to dage har jeg været på en Junior High School (7-9. klasse), hvor de har et fag der hedder Home Economics, som minder om hjemkundskab. Eleverne har madlavning på skemaet ca. fem uger om året i 7. og 8. klasse, og har to timer fordelt over to dage. Da man intet kan nå på den måde, stod menuen på meget hurtige ting som Smoothies, pandekager og hvidløgsbrød, og når brødet er købt skåret ud og hvidløget er noget man tager udskåret fra et glas, er der vist ingen tvivl om, hvorfor amerikanernes madkultur er så elendig.  
Det mest hovedrystende var at læreren fortalte, at hun plejede at afslutte forløbet med, at klassens lærere skulle komme og spise et måltid, som eleverne havde tilberedt. Denne idé havde hun måtte droppe, fordi lærerne var bange for at få madforgiftning mm. Hvad skal det dog ikke ende med? Nå, men jeg fik lov at tale om dansk madkultur, og fik en masse praktiske idéer til at holde orden i lokalet:-)
  





   

mandag den 11. november 2013

Veteranernes dag

Der har det sidste stykke tid været en del fridage pga. skole-hjemsamtaler og kommunalvalg. På valgdagen havde vi meldt os til forældreforeningens bagesalg og solgte hjemmebagte boller og wienerbrød. Amerikanerne er verdensmestre i fundraising, og skolens forældreforening holder utallige arrangementer i løbet af året.



Dybt i den amerikanske folkesjæl ligger en dyb respekt for soldater, og de bliver fejret for fuld udblæsning to gange om året på Memorial day, hvor man mindes dem der er døde, og Veteran's day (i dag), hvor man ærer de soldater, der fortsat kæmper og dem der overlevede. Vi brugte fridagen på at tage ind til Albany for at opleve paraden, som ligesom på Memorial day var et sjovt sammensurium af spejdere, bikere på Harley, soldater og tamburkorps. I dag var der yderlige muntre indslag som indiske mavedansere look alike, soldaterkor, og den bedste; en flok gamle hippier, der midt blandt trampen og hornmusik, gik med et kæmpe skilt, hvor på der stod "War is not an answer". Børnene fik scoret sig mere slik og et amerikansk flag, som nogle gav os, fordi vi nok så lidt tomhændede ud:-)




Vi fortsatte dagen i soldaternes tegn og tog hen til et krigsskib der ligger i Hudson River. En gammel knark, der selv havde været i flåden viste os rundt på skibet, der blev bygget under 2. Verdenskrig. Skibets funktion var at passe på de forsyningsskibe, der sejlede over Atlanten med mad og våben, da det var et stort problem, at de blev sænket af tyske ubåde.
Selv om jeg ved meget om 2. verdenskrig, blev jeg alligevel forundret over at høre om, hvilket kæmpe krigsapparat der blev sat i gang til søs, og hvor mange der satte livet på spil. Skibet var vel restaureret, og man fik en god fornemmelse af livet om bord.



Der findes ikke mange parker eller byer, hvor der ikke ligger en mindepark eller et monoment til ære for dem, der har kæmpet i en af USA's mange krige. Den anden dag da vi var ude og gå i en nærliggende park, stoppede vi op ved et springvand og opdagede, at der på jorden var indgraveret hundredevis af navne i murstenene vi stod på.


Som dansker er det lidt svært at sætte sig op til alt det soldaterhalløj, men jeg fik i dag lidt større forståelse for, hvorfor det fylder så meget i landskabet.



mandag den 4. november 2013

Oktober, gæster og Halloween

Vinteren kom meget brat i slutningen af oktober, og fra den ene uge til den anden, er vi gået fra bare arme til den tykkeste vinterfrakke.  
Der går en del tid med at planlægge vores hjemkomst; i løbet af denne uge fik jeg langt om længe svar på, at børnene kan komme tilbage til deres respektive klasser, samt alle billetterne hjem bestilt. Da alle vores ting skal med container over Atlanten, har vi besluttet at udnytte ventetiden på bedste måde med at tage en tur i Disneyworld og Universal Studies i Orlando og derefter besøge min onkel i Texas. Derefter tager vi ned til min far og alt den øvrige familie i Mexico City og videre til Cancun som afslutning på vores tur - det glæder vi os meget til.

I oktober kom den sidste gæst fra Danmark på besøg. Christine som har været og besøge os før, kom igen med kufferten fuld af Anders And og diverse julegodter, så vi ikke skulle holde jul uden kalenderlys, kirsebærsovs og nougat. En time efter hun landede (hun blev en dag forsinket), tog vi til koncert i Troy's fine gamle koncertsal, hvor Albany symfoniorkester skulle spille.
En ud af mange Onkel Sam'er i Troy


Vi sad på første række og fik bl.a. fornøjelsen af en uropførelse af et værk, der var mere sjældent end kønt. Alt andet var dog ganske smukt, og jeg nyder virkelig klassisk musik, selvom det ikke er noget, jeg får dyrket særlig tit til dagligt. Bagefter tog vi på Troy's mest hippe vinbar, for at få smagsprøver, som viste sig ikke bare at være smagsprøver men tre glas, så vi var glade for at Lars hentede os;-)

Skål!



Mandag tog vi op til Saratoga og videre til Lake George, hvor vi  tog på "cruise" op af den aflange sø, mens vi nød den fantastiske udsigt til de efterårsklædte bjerge omkring. Om bord på båden var der også frokostbuffet, og guiden fortalte om området, kun afbrudt af hans klimten på Hammondorgelet, alverdens konkurrencer og opfordring til dans - sikke en fest! 

Middagscruise med pensionister
Tirsdag tog vi rundt i Troy og Christine og jeg fik shoppet lidt i de små hyggelige butikker og fik frokost på det fantastiske gamle italienske pizzaria DeFaziao, hvor man kan vælge mellem hele 7 forskellige bunde og få alverdens skønne specialiteter.

Der er ikke sket det store siden 50'erne 



Da børnene kom vi hjem tog vi hen til det lokale center og så på Halloweenkostumer. Man har i USA særlige butikker, der kun åbner op en måned om året for at sælge alverdens gejl til udklædning. Elias fik købt et ninjakostume,  Silja en funky paryk så hun kunne være punkrocker og Agnes sort neglelak og handsker til sit hekseoufit.



Onsdag inden Christine skulle videre til NYC, nåede vi lige omkring en garnbutik, da hun som min strikkecoach skulle vejlede mig om garnvalg til en sweater, så nu er jeg ejer af det lækreste garn og har noget at sysle med på de kolde og mørke vinteraftener..

Lørdag aften var vi inviteret til Halloweenfest hos en fra Agnes' klasse, og Silja og Elias var til fest hos nogle af vores venner fra kirken. Vi forsøgte at klæde os ud som Mad Men's Don Draper og hans anden kone Megan, men desværre var der ikke så mange der regnede den ud..



Torsdag var der Halloween på skolen, og i modsætning til Danmark og fastelavn er børnene ikke udklædte om morgenen, da man citat inspektøren: "gerne vil opretholde et vis akademisk niveau i løbet af dagen"! Om eftermiddagen kommer alle forældrene så og hjælper med at udklæde deres børn, som så går parade på skolen. I år blev paraden indendørs, da det silede ned hele dagen.

Halloweenlege i klassen

Iført kostumerne gik vi ud i kvarteret, da mørket faldt på og ringede på folks døre, og især Elias var ikke til at stoppe igen.. Høsten blev så stor, at de frivilligt afleverede næsten 2 kg til soldaterne (en indsamling på skolen) dagen efter.
Klar til Trick or Treat