Veteranernes dag

Der har det sidste stykke tid været en del fridage pga. skole-hjemsamtaler og kommunalvalg. På valgdagen havde vi meldt os til forældreforeningens bagesalg og solgte hjemmebagte boller og wienerbrød. Amerikanerne er verdensmestre i fundraising, og skolens forældreforening holder utallige arrangementer i løbet af året.

Dybt i den amerikanske folkesjæl ligger en dyb respekt for soldater, og de bliver fejret for fuld udblæsning to gange om året på Memorial day, hvor man mindes dem der er døde, og Veteran's day (i dag), hvor man ærer de soldater, der fortsat kæmper og dem der overlevede. Vi brugte fridagen på at tage ind til Albany for at opleve paraden, som ligesom på Memorial day var et sjovt sammensurium af spejdere, bikere på Harley, soldater og tamburkorps. I dag var der yderlige muntre indslag som indiske mavedansere look alike, soldaterkor, og den bedste; en flok gamle hippier, der midt blandt trampen og hornmusik, gik med et kæmpe skilt, hvor på der stod "War is not an answer". Børnene fik scoret sig mere slik og et amerikansk flag, som nogle gav os, fordi vi nok så lidt tomhændede ud:-)

Vi fortsatte dagen i soldaternes tegn og tog hen til et krigsskib der ligger i Hudson River. En gammel knark, der selv havde været i flåden viste os rundt på skibet, der blev bygget under 2. Verdenskrig. Skibets funktion var at passe på de forsyningsskibe, der sejlede over Atlanten med mad og våben, da det var et stort problem, at de blev sænket af tyske ubåde.
Selv om jeg ved meget om 2. verdenskrig, blev jeg alligevel forundret over at høre om, hvilket kæmpe krigsapparat der blev sat i gang til søs, og hvor mange der satte livet på spil. Skibet var vel restaureret, og man fik en god fornemmelse af livet om bord.

Der findes ikke mange parker eller byer, hvor der ikke ligger en mindepark eller et monoment til ære for dem, der har kæmpet i en af USA's mange krige. Den anden dag da vi var ude og gå i en nærliggende park, stoppede vi op ved et springvand og opdagede, at der på jorden var indgraveret hundredevis af navne i murstenene vi stod på.

Som dansker er det lidt svært at sætte sig op til alt det soldaterhalløj, men jeg fik i dag lidt større forståelse for, hvorfor det fylder så meget i landskabet.