Hverdagsglimt fra det nye år

Indtil videre er vi kommet rigtig godt i gang med 2013. Det virker som om at juleferien har givet fornyet energi og skoleglæde hos vores børn. Sproget bliver jo også nemmere og i de sidste uger, er det gået hurtigt med at læse bøger på engelsk mm., hvilket betyder at lektierne ofte kan blive lavet i et lidt hurtigere tempo. I dette semester bliver der også tilbudt nogle aktiviteter på skolen om eftermiddagen. Elias er begyndt til LEGO klub om tirsdagen. Lego er meget populært i USA og kan købes alle vegne. Han har ellers ikke været særlig begejstret for at lege med lego, men nyder at kunne "lege" med sine venner efter skoletid, og så er det jo sjovt at kunne fortælle, hvor det kommer fra mm. 
Silja har meldt sig til at projekt der hedder Dance Crazy, som går ud på at danse standard og latin danse to gange om ugen. Det er en af lærerne på skolen, der underviser, og hun synes at det er rigtig sjovt. Agnes er begyndt til gymnastik, og er ovenud begejstret. Der er ellers ikke meget leg og hygge over det, men laang stræk-opvarmning og masser af øvelser i spagat, split og bro.
Som tidligere skrevet spiller Elias fodbold, men er kommet på et hold hvor niveauet er meget lavt. Dette skyldes mange ting, men f.eks er der ingen der tager initiativ til et fodboldkamp i frikvarteret, og for mange amerikanere er det stadig et nyt spil. Nå, men da Elias havde tabt kamp nummer 17, fordi medspillerne enten står i vejen eller tager bolden fra hinanden, blev det Lars for meget, og han hjælper nu træneren med nogle gode tips til den ugentlige træning. Om det skyldes hans trænertalenter ved jeg ikke, men de vandt da langt om længe i lørdags:-) I kirken spiller Lars også en gang i mellem, men må igen ryste på hovedet at mangel på forståelse for spillets finesser:-)
Og hvad laver jeg så? Jeg må indrømme, at jeg efter jul har haft lidt krise over, hvor lidt man får udrettet på dage, hvor der ingen program er. Det er utrolig så meget tid, der kan gå med ting, man klarer meget hurtigt, når man går på arbejde. Det er en vanskelig balancegang, at glæde sig over at man har masser og tid, og så vælge hvad man så skal bruge alle de timer til. Det er fedt at jeg ikke skal stresse rundt hele tiden, men det hele kan også komme lidt for langt ned i gear. Jeg har meldt mig ind i det lokale fitnesscenter, og går til Zumba to gange om ugen. I morgen skal jeg til klaver for første gang, og håber at det bliver godt. Før jul meldte jeg mig som frivillig på et nærliggende hospital, men har intet hørt siden, selv om jeg har rykket flere gange. Det er lidt frustrende at være så opsøgende hele tiden. 
I kirken er jeg begyndt at hjælpe til i søndagsskolen med sang og musik, og hveranden mandag er vi kommet med i en Small Group. Parret som leder den, bor lige i nærheden og har en dreng, der går i Elias' klasse. Vi mødes fra 7 til 9 pm, og mens børnene ser film i kælderen, drøfter vi søndagens gudstjeneste. Det er dejligt at lære nogle mennesker fra kirke bedre at kende, og i mandags fik jeg talt med en, der også var hjemmegående, og vi har aftalt at finde på noget sammen. Derudover har Lars og jeg, planer om at tage til ballroomdans på universitetet, der har sin egen danse skole, og jeg har meldt mig til et bogstudie.
I dag sneede det så meget at skolebussen var forsinket to timer. Lars er dog kørt afsted på cykel, men havde mine bilnøgler i lommen... Tror jeg vil bruge resten af dagen på at læse Harry Potter, som jeg et godt stykke ind i fireren, endelig er blevet total grebet af:-) Der er sandelig også mange skønne ting ved livet som Homemaker.

December, jul og sne

I midten af december kom onkel Jakob på besøg. Det har været, og er fortsat, rigtig hyggeligt at have besøg, og vi har bl.a.nydt godt af hans evner i køkkenet med klejnekogning og andet julemad.  

I den sidste uge i juleferien var han med på besøg i Agnes' og Elias' klasse og fortælle om dansk jul og servere risengrød. Eleverne lyttede interesseret, men synes at and og flæskesteg lød ulækkert, og risengrøden var heller ikke det helt store hit. Det er dog altid en oplevelse at besøge skolen, og se hvordan børnene går i snorlige rækker.. Vi havde mulighed for at tale med lærere bagefter, og Agnes' klasselærer blev helt bestyrtet over at høre, hvordan alle elever væltede ud til frikvarter samtidig på de danske skoler. Samtidig gav hun os ret i, at amerikanske børn ikke er særlige selvstændige og mangler tid til at lege i og ikke være styret af voksne hele tiden. Desværre er der nok ikke mere fri leg uden overvågning i sigte foreløbig. Julestemningen dykkede gevaldigt i hele USA d. 14 december. Det var forfærdelig at høre om skyderierne på Sandy Hook, som kun ligger halvanden time herfra. Det kommer lige lovlig tæt på, når man sender sine børn i en tilsvarende skole hver dag, og der var en meget trykket stemning, da jeg kørte børnene i skole dagen efter. Som de fleste nok ved, kører debatten nu på sit højeste, og amerikanerne har en evne tl at overdrive og køre tingene helt op i en spids. Et par dage efter skyderierne fik vi brev fra skolen om, at alle døre på skolen ville være aflåst konstant, og at ingen ville komme ind på skolen uden aftale og uden at nævne deres ærinde. Det er måske en forståelig reaktion, men jeg følte mig temmelig dum, da jeg skulle fortælle sekretæren hvem jeg var, mens vi havde øjenkontakt - hun har set mig stort set hver dag siden vi kom! På sidste skoledag, hvor der var julefester i klasserne og åbent hus for forældrene, havde de placeret en bevæbnet betjent ved indgangen. Det hele har efter min mening kun signalværdi. Hvis en gal person vil ind på skolen, skal han nok komme ind. Lad os håbe at politikerne kan bruge nogle ressourcer på at få lavet våbenloven om og optimere indsatsen for de psykisk syge.


Nå, men for at vende tilbage til julen, så var vi allesammen til julekoncert med skoleorkestret, hvor Silja skulle spille med som eneste bassist og synge holiday sange med skolekoret dvs. sange uden religiøst indhold, men hvor både jul og channukah var nævnt. Niveauet var rigtig højt - jeg var imponeret over hvor meget de kunne.

 Weekenden inden ferien tog vi på juletræstur og fik pyntet juletræet. Vi har jo alle vores ting fra Danmark, så selv i julen virker det hele meget hjemligt. Juleaften fejrede vi med Tom, en af vores amerikanske venner, og Sophie Lars' kollega. Vi begyndte med at gå til gudstjeneste i kirken, og det var meget stemningsfyldt med lys og musik. Vi fik allesammen et lille lys i hånden, som så blev tændt med det lys de kaldte Jesuslyset i midten af adventskransen. Amerikanerne fejrer mest jul selve juledag, så da gudstjenesten først begyndte kl. 17.30, kom vi temmelig sent i gang med julemiddagen. Appetiten var så til gengæld stor, og begge ænder og flæskesteg blev stort set spist. Elias og Tom fik mandelgaver og Jakob fortalte en omskrevet version af juleevangeliet.
Sophie er en dygtig violist, og Silja og hende akkompagnerede dansen med strygermusik.

Tom var noget skeptisk over for dans om juletræer, da det ikke er noget man gør andre steder i verden end i Norden, men han deltog uden at blive alt for rundtosset;-)

Hjemveen har været stor hos børnene i december, bl.a. fordi de på nettet kunne læse om snestorm i Danmark. Juledag faldt der langt om længe sne her, og det i så dejlig store mængder, at vi kunne kælke og afprøve vores julegaver: langrendski.

Vi har nu været afsted et par gange, og børnene er ved at have nogenlunde styr på det. Det gode ved langrend er, at det er billigt og man hurtig kan finde et gratis sted og tage en tur. Ulempen er, at der godt kan være lidt for meget stavgang over det (citat Jakob;-), men der burde være rig mulighed for at finde nogle fede steder med nedadgående bakker i området. Vi satser i hvert fald på at nyde vinteren og sneen i fulde drag.

Nytårsaften gik mere stille for sig end den plejer. Fyrværkeri er forbudt i NY, og der var overhovedet ikke noget nytårshalløj i butikkerne. Det syntes børnene var meget ØV - tingene skal helst være som det plejer. Vi fik set dronningens tale på nettet, mens jeg oversatte den med britisk accent til vores amerikanske gæst til stor morskab, og sandelig om vi ikke fik kransekage og champagne ved midnat og sunget Vær velkommen og "Auld lang Syne" (Skuld gammel venskab på engelsk). Sikke et år vi lagde bag os - vi glæder os til alt det 2013 vil bringe af oplevelser!

I dag er børnene begyndt i skole igen, og de har alle sunget "ÅH nej er ferien forbi og vi vil ikke i skole igen blues" de sidste par dage. Der er ikke den helt store skolebegejstring især ikke hos Silja og Elias, men i følge deres "karakterblade" klarer de sig godt. Det er hårdt at skulle måles og vejes hele tiden. Der er mange test, og de bliver givet tilbage med procenter på, hvor godt man har klaret sig. Sidste dag før ferien blev der uddelt diplomer til dem, der havde ydet en særlig indsats. Silja var, på trods af to en halv timers lektier dagligt, ikke blandt dem. I sådanne situationer må man som dansk lærer, lægge en dæmper på sig selv, for ikke straks at henvende sig til lærerne og forklare dem, at det er et TÅBELIGT system. Der er mange gode ting ved det amerikanske skolesystem, men nogle gange hopper kæden af. Heldigvis var humøret ok, da de vendte hjem i dag - hverdagen er begyndt igen.