December, jul og sne

I midten af december kom onkel Jakob på besøg. Det har været, og er fortsat, rigtig hyggeligt at have besøg, og vi har bl.a.nydt godt af hans evner i køkkenet med klejnekogning og andet julemad.  

I den sidste uge i juleferien var han med på besøg i Agnes' og Elias' klasse og fortælle om dansk jul og servere risengrød. Eleverne lyttede interesseret, men synes at and og flæskesteg lød ulækkert, og risengrøden var heller ikke det helt store hit. Det er dog altid en oplevelse at besøge skolen, og se hvordan børnene går i snorlige rækker.. Vi havde mulighed for at tale med lærere bagefter, og Agnes' klasselærer blev helt bestyrtet over at høre, hvordan alle elever væltede ud til frikvarter samtidig på de danske skoler. Samtidig gav hun os ret i, at amerikanske børn ikke er særlige selvstændige og mangler tid til at lege i og ikke være styret af voksne hele tiden. Desværre er der nok ikke mere fri leg uden overvågning i sigte foreløbig. Julestemningen dykkede gevaldigt i hele USA d. 14 december. Det var forfærdelig at høre om skyderierne på Sandy Hook, som kun ligger halvanden time herfra. Det kommer lige lovlig tæt på, når man sender sine børn i en tilsvarende skole hver dag, og der var en meget trykket stemning, da jeg kørte børnene i skole dagen efter. Som de fleste nok ved, kører debatten nu på sit højeste, og amerikanerne har en evne tl at overdrive og køre tingene helt op i en spids. Et par dage efter skyderierne fik vi brev fra skolen om, at alle døre på skolen ville være aflåst konstant, og at ingen ville komme ind på skolen uden aftale og uden at nævne deres ærinde. Det er måske en forståelig reaktion, men jeg følte mig temmelig dum, da jeg skulle fortælle sekretæren hvem jeg var, mens vi havde øjenkontakt - hun har set mig stort set hver dag siden vi kom! På sidste skoledag, hvor der var julefester i klasserne og åbent hus for forældrene, havde de placeret en bevæbnet betjent ved indgangen. Det hele har efter min mening kun signalværdi. Hvis en gal person vil ind på skolen, skal han nok komme ind. Lad os håbe at politikerne kan bruge nogle ressourcer på at få lavet våbenloven om og optimere indsatsen for de psykisk syge.


Nå, men for at vende tilbage til julen, så var vi allesammen til julekoncert med skoleorkestret, hvor Silja skulle spille med som eneste bassist og synge holiday sange med skolekoret dvs. sange uden religiøst indhold, men hvor både jul og channukah var nævnt. Niveauet var rigtig højt - jeg var imponeret over hvor meget de kunne.

 Weekenden inden ferien tog vi på juletræstur og fik pyntet juletræet. Vi har jo alle vores ting fra Danmark, så selv i julen virker det hele meget hjemligt. Juleaften fejrede vi med Tom, en af vores amerikanske venner, og Sophie Lars' kollega. Vi begyndte med at gå til gudstjeneste i kirken, og det var meget stemningsfyldt med lys og musik. Vi fik allesammen et lille lys i hånden, som så blev tændt med det lys de kaldte Jesuslyset i midten af adventskransen. Amerikanerne fejrer mest jul selve juledag, så da gudstjenesten først begyndte kl. 17.30, kom vi temmelig sent i gang med julemiddagen. Appetiten var så til gengæld stor, og begge ænder og flæskesteg blev stort set spist. Elias og Tom fik mandelgaver og Jakob fortalte en omskrevet version af juleevangeliet.
Sophie er en dygtig violist, og Silja og hende akkompagnerede dansen med strygermusik.

Tom var noget skeptisk over for dans om juletræer, da det ikke er noget man gør andre steder i verden end i Norden, men han deltog uden at blive alt for rundtosset;-)

Hjemveen har været stor hos børnene i december, bl.a. fordi de på nettet kunne læse om snestorm i Danmark. Juledag faldt der langt om længe sne her, og det i så dejlig store mængder, at vi kunne kælke og afprøve vores julegaver: langrendski.

Vi har nu været afsted et par gange, og børnene er ved at have nogenlunde styr på det. Det gode ved langrend er, at det er billigt og man hurtig kan finde et gratis sted og tage en tur. Ulempen er, at der godt kan være lidt for meget stavgang over det (citat Jakob;-), men der burde være rig mulighed for at finde nogle fede steder med nedadgående bakker i området. Vi satser i hvert fald på at nyde vinteren og sneen i fulde drag.

Nytårsaften gik mere stille for sig end den plejer. Fyrværkeri er forbudt i NY, og der var overhovedet ikke noget nytårshalløj i butikkerne. Det syntes børnene var meget ØV - tingene skal helst være som det plejer. Vi fik set dronningens tale på nettet, mens jeg oversatte den med britisk accent til vores amerikanske gæst til stor morskab, og sandelig om vi ikke fik kransekage og champagne ved midnat og sunget Vær velkommen og "Auld lang Syne" (Skuld gammel venskab på engelsk). Sikke et år vi lagde bag os - vi glæder os til alt det 2013 vil bringe af oplevelser!

I dag er børnene begyndt i skole igen, og de har alle sunget "ÅH nej er ferien forbi og vi vil ikke i skole igen blues" de sidste par dage. Der er ikke den helt store skolebegejstring især ikke hos Silja og Elias, men i følge deres "karakterblade" klarer de sig godt. Det er hårdt at skulle måles og vejes hele tiden. Der er mange test, og de bliver givet tilbage med procenter på, hvor godt man har klaret sig. Sidste dag før ferien blev der uddelt diplomer til dem, der havde ydet en særlig indsats. Silja var, på trods af to en halv timers lektier dagligt, ikke blandt dem. I sådanne situationer må man som dansk lærer, lægge en dæmper på sig selv, for ikke straks at henvende sig til lærerne og forklare dem, at det er et TÅBELIGT system. Der er mange gode ting ved det amerikanske skolesystem, men nogle gange hopper kæden af. Heldigvis var humøret ok, da de vendte hjem i dag - hverdagen er begyndt igen.