Langt om længe skolestart..

Så er vi godt i gang med vores amerikanske hverdag, og børnene har nydt at have weekend, efter at have klaret første uge i amerikansk skole. Det har været en uge med op og nedture, men generelt har de klaret det supergodt. Alle lærere tiltales med mr. ms. eller mrs. og går man fra et lokale til et andet, stiller man op på række - også hvis man skal gå 10 m.! I følge børnene kommer ingen for sent, forstyrrer eller driller, så de var meget lettede og storsmilende, da jeg hentede dem første dag.

Agnes havde ikke kun første skoledag i amerikansk skole, men første skoledag nogensinde og hun er pavestolt, når hun vandrer ned af gangen med rygsækken på den ene skulder (det ser smartest ud). Hun følger bare med og er, i følge hende selv, blevet gode venner med de andre, der sidder ved "The Blue Table". Forleden aften fik hun dog en kæmpekrise, da det gik op for hende, at hun ikke ville kunne forklare sig, hvis hun skulle blive ked af det i skolen.

Elias og Silja befinder sig også godt i deres klasser. De læser bøger på dansk, og har fået nogle opgaver af skolens tosprogslærer, som de skal lave, når de ikke kan følge med. Det er meningen at hun skal undervise dem et par timer om dagen det næste stykke tid. Det glæder de sig til, for dagene kan godt blive lange, når man går i skole 6 timer hver dag, og ikke forstår det meste, af det der foregår. Torsdag havde Silja 5 siders matematiklektier fra hele ugen, som hun skulle have lavet. Vi har aftalt et møde med lærerne i morgen, hvor jeg håber vi kan lave nogle gode aftaler omkring lektier og forberedelse.  

Sidste skoleår var jeg på et omfattende kursus om tosprogede elever. I dette skoleår får jeg så 3. modul forærende ved at være tosprogsforælder og på egen krop erfare, hvor svært det er at gøre tingene rigtigt, når der er sproglige og kulturelle forhindringer. Et lille eksempel: I Danmark har man skiftetøj med til idræt, og man forlanger at man medbringer skiftesko. I USA skifter man ikke tøj og det forventes at børnene render rundt i kondisko hele dagen, når der står idræt på skemaet (det gør der 4 ud af 5 dage). Da børnene havde taget skoene med til at skifte, men ikke anede hvornår de skulle skifte, fik vi påmindelser fra skolen om, at de skulle huske kondisko! De første dage kunne jeg heller ikke forstå, hvorfor børnene ikke kom hen til skolens sal hvor forældrene skal vente - det viste sig så, at man skulle aflevere en seddel til deres lærer om, at man hentede dem??

Hver dag har de bunkevis af papirer som skal skrives under. Bl.a. har de fået breve om alle fag, hvor de skal skrive under på, at de har forstået reglerne og konsekvenserne, hvis de overholdes/ ikke overholdes.. Overholdes de, venter der belønninger - f.eks. flere frikvarterer, guldmedaljer. Hvis ikke man overholder reglerne, venter der 2 advarsler inden forældrene kontaktes.
Det er noget fremmed for en dansk folkeskolelærer, men nu må vi se hvordan det fungerer i praksis.

Skolen går meget op i musik, og Silja kan spille kontrabas i et orkester hver mandag. Desuden er der obligatorisk kor og musik flere gange om ugen. Hvert år bliver der lavet flere teaterforestillinger, så det praktisk-musiske bliver heldigvis prioriteret højt.

Sidste fredag ankom alle vores ting fra Danmark! For nogle var der gensynsglæde - for andre SUK!
Selv om vi havde ryddet op, var der alt for mange kasser med gammelt skrammel, som vi ikke får brug for. Egentlig var det jo forbavsende få ting, man virkelig savnede den måned vi var uden..Nu er de fleste ting  dog sat på plads, billederne hængt op og det føles meget som HJEMME. Heldigvis har vi et stor garage til alt det, vi ikke lige skal bruge:-)

I den forgange uge har vi så været på jagt efter de småting, man alligevel mangler fordi det er er andet hus: vaskemaskine, støvsuger, skraldespand, seng til Elias mm. Det er en smule udmattende at gå i butikker og ikke finde det man mangler, fordi vi fortsat er spejlblanke om hvilke butikker, der har hvad. I går brugte vi timer på at finde en seng til Elias uden held. Vi har tjekket om der skulle ligge en IKEA i nærheden, men vi skal køre over 300 km. til den nærmeste.

Området som vi bor i må være et sølvbryllupskvarter, for vi har ikke set mange børn. Her er med andre ord meget fredeligt. Uden for huset er der dog et vældig leben, da det myldrer rundt med chipmunks - og ikke rotter som jeg først troede!



I dag var vi til gudstjeneste og jeg nyder især lovsangen. I dag var der over 10 forskellige instrumenter i gang, og det er er fedt at lære en masse nye sange.
Man samles ikke til frokost eller kaffe bagefter, så det er begrænset, hvor mange man får talt med om søndagen. I dag fik vi dog talt lidt med nogle og blev inviteret til at komme til middag hos et par, hvor manden har haft børnene i søndagsskolen.

Efter kirke kørte vi i Catskills Mountains, hvor vi havde et lifttur til gode. I dag havde vi adressen tastet i gps'en inden vi kørte, og vi nåede hurtigt frem. Vejret var perfekt, og det var en stor oplevelse at køre op. Turen varede ca. 10 min. og så var vi ca. 900 m. over havets overflade. På toppen var der selvfølgelig en fantastisk udsigt og vi spiste vores frokost, selv om vi var blevet advaret mod sultne bjørne.. (sikkert bare noget de siger for at være på den helt sikre side).
På toppen var der stillet an til at kunne blive viet- "say I do with a view" - som der stod..

Et stort hit på bjerget var svævebaner hen over bjergdalen og Elias og Agnes var fyr og flamme for at prøve.. (Nu må vi se..)
Turen ned var endnu bedre en opturen - måske vender vi tilbage, når man kan stå på ski:-)
På vej hjem kom vi forbi en gård der solgte grøntsager. Folk er allerede begyndt at pynte op til halloween, og der var græskar i lange baner. Vi købte lidt med hjem, som nu pynter i køkkenet. 

Ventetid og hvalsafari

Mandag i denne uge var det Labor Day og dermed fridag. Selv om vi allerede har brugt alt for mange penge, besluttede vi at tage en tur ud til havet, inden sommeren slutter helt. Vi kørte derfor søndag morgen mod øst til en halvø syd for Boston, som hedder Cape Cod, hvor vi havde booket et hotel i byen Hyannis. Denne by var Kennedyfamiliens feriested, og vi lagde ud med en is og et besøg på JFK museet.
Det var meget lille, men der var mange gode billeder af familien. Bagefter tog vi ud for at bade og tog på fiskerestaurant om aftenen, hvor vi fik smagt crab cakes (fiskefrikadeller af krabbekød) og clam chowder (muslingesuppe, der smager væsentlig bedre end det lyder).

 

 

Næste dag kørte vi helt ud på spidsen af Cape Cod til byen Provincetown. Denne gamle fiskerby er i dag blevet et yndet sted for homoseksuelle, og der var ikke en bygning i byen, der ikke havde regnbueflag hængende. På gågaden var der adskillige cafér hvor der kun sad mænd, og vi passerede også en fest, hvor alle gæsterne var udklædte mænd i lyserødt...

Vores ærinde i byen var dog en af de mange hvalsafari-ture, og i 4 timer sejlede vi rundt om halvøen og så rigtig mange hvaler meget tæt på. WOW en fed oplevelse. Guiden på båden sagde, at vi var rigtig heldige, og her er den bedste video, som selvfølgelig slet ikke står mål med oplevelsen i virkeligheden.

 

 

Dagens belønning oven på rigtig meget ventetid og vaccinationer!

Ellers har vi i den forgangne tid kørt på med undervisningen. Agnes har i dag lært de sidste bogstaver i børnehaveklassebogen, og Elias og Silja er blevet bedre til engelsk end de var for 3 uger siden.
Efter mange papirskriverier, møder og vaccinationer, fik vi i går helt grønt lys fra skolen om, at børnene kan begynde i skole i morgen. Vi har flere gange fået at vide at forældre ikke befinder sig på skolens område i skoletiden, og at vi ikke skulle regne med at kunne følge børnene helt ind til klassen den første skoledag. Det mente skolesekretæren heldigvis ikke var noget problem, så der faldt en sten fra Agnes' hjerte - hun spekulerer (lige som hendes søskende) meget på hvordan det skal gå. Vi føler også at vi kaster dem ud på dybt vand uden at kunne svømme, men trøster os ved at der er mange andre, der har klaret det før os.

Som forældre er vi også ret blanke hvad angår det amerikanske skolesystem. Sidste torsdag var vi inviteret til velkomstaften for nye forældre i distriktet. Her havde vi forventet at få svar på nogle af vores mange spørgsmål, men vi blev ret skuffede, da aftenen var en stor reklamestunt for skoledistriktet, hvor lederne stillede sig op og klappede hinanden på ryggen?? Underligt med alt den reklame - dem der var til stede, havde jo skrevet børnene op i lige det distrikt..
I går fik vi f.eks. brev om hvornår skolebussen ville komme og hente børnene, uden at vi havde meldt os til. Det kører åbentbart helt automatisk, men vi melder det fra indtil børnene kan lidt mere på engelsk. Og så er der spørgsmål om skolemad, musikintrumenter, forældremøder og skoleskemaer,
som vi fortsat ikke ved en disse om..

I dag tog vi så over på skolen for at aflevere alle materialerne, og fik mulighed for at møde alle børnenes klasselærere, samt den lærer der skal have dem i "engelsk som andetsprog". De var alle 4 utrolig søde og imødekommende, så vi er meget forstrøstningsfulde. I Elias' klasse mødte vi en søndagsskolelærer fra kirken, hvis søn skulle gå i klassen - super hyggeligt.

Lige nu ligger de og prøver at kunne sove for sommerfuglene i maven.. tja..
fortsættelse følger:-)