New York, New York

Det har været mærkeligt at bo så tæt på en af verdens største og omtalte byer i over 3 måneder, uden at have været der. For 2 uger siden kom vi så endelig afsted, og vi begyndte (lidt paradoksalt) med at køre til julemarked i den danske kirke i Brooklyn.


Så følte vi lige at vi var i Danmark for en kort stund

Efter at have fortæret pølser, æbleskiver og lakridser, tog vi hen til vores hotel på Long Island, stillede vores bil og bagage og tog toget ind til Times Square. Wow - når man står der i reklamelyset og menneskemylderet, så føler man virkelig at man er lige der, hvor alt sker.

Bemærk novoreklamen!
 

Vi havde set, at der skulle være en Harry Potter udstilling i byen, og vi nåede lige at komme ind på museet inden lukketid. Silja og Elias er i gang med at læse bøgerne for anden gang og har konstant samtaler i gang om Hogwarts, Voldemort og magiske påfund, som Lars og jeg ikke helt kan deltage i (jeg er i gang, men bliver desværre ikke helt grebet af den endnu). De var derfor fyr og flamme, da de kom ind og skulle have fordelingshatten på og derefter se en helt masse reksisitter fra filmene. De vidste, hvad hver en lille detalje var blevet brugt til, så selv om det, som alt andet i NYC, var dyrt var pengene givet godt ud.
Da vi skulle hjem, fandt vi ud af at togene til Long Island ikke kører så tit, så vi skulle vente temmelig længe på Penn St. Heldigvis er New York en by der aldrig sover, så vi brugte ventetiden på at høre et band, der spillede 60'er musik.

Mandag morgen tog vi ind til Central Park, hvor der i følge guidebogen skulle være en helt masse legepladser. Vi fandt desværre ikke så mange af dem, men vi nød udsigten over byen ved den store sø i midten, og fik lige hilst på H.C. Andersen

Så var det endelig blevet tid til at hente vores første gæster i lufthavnen. Lis og min mor havde til det sidste været spændt på, om de overhovedet kom, da det først ud på natten blev klart, at SAS heller ikke gik nedenom og hjem denne gang.

På øen Staten Island, med høj sol og udsigt til Manhattan

Tirsdag morgen tog vi til Lower Manhattan og tog den obligatoriske færge til Staten Island med udsyn til Frihedsgudinden undervejs. Det eneste vi mærkede til, at der havde været orkan få uger tidligere, var at Ellis Island var lukket - den må vi se næste gang.
Bagefter slentrede vi rundt og så Wall Street, og området omkring WTC. Lars, børnene og Lis tog i Empire State Building og nød den flotte udsigt ved aftenstide. 

Min mor og jeg, som havde været i Empire for mange år, havde bestilt en rundvisning i NBC - en af USA's mest kendte fjernsynskanaler, som bl.a. står bag  Saturday Night Live, Seinfeld, Cosby og Friends. Serierne så vi dog ikke så meget til, men det var meget interessant at se de forskellige studier alligevel.

Onsdag havde jeg bestilt en bustur til Harlem med dertilhørende gospelkoncert for min mor, Lis og mig. Guiden fortalte rigtig meget om de afroamerikanskes kultur, og om hvordan Harlem har forandret sig igennem tiderne. Koncerten vi skulle høre var med et gospelkor for tidligere narkomaner, og selv om lydanlægget i kirken var skingrende dårligt, må man bare beundre den livsglæde og energi der er i gospelmusik. I love it:-)
I mellemtiden havde Lars taget ungerne med ind på Det Naturhistoriske Museum, som især Elias synes var rigtig spændende. Det er der man kan se de flotteste dinosaurerskeletter i verden samt udstillinger af alverdens andre dyr. Desuden kan man se udstillinger fra kulturer fra hele verden, både uddøde og nulevende kulturer.
Da de kom ud fra museet var de nær aldrig kommet derfra pga. menneskemylderet. En af de helt store begivender i NY er Macy's parade på Thanksgiving Day. Macy er et stormagasin, som betaler for at en stor parade med kæmpeballoner, klovne og musik som går gennem byen. Den bliver tv transmitteret til hele USA og er et must på linie med Disneys juleshow juleaften. Lars kom lige ud, da de var ved at puste ballonerne op - en begivenhed der nærmest er lige så stor som selve paraden.



Trætte børn med kæmpe Spidermanballon i baggrunden

Da han og børnene havde fået nok af mylderet, valgte vi IKKE at tage ind til byen for at se det hele live næste dag. I stedet pakkede vi vores ting og kørte ud mod Atlanterhavet, hvor vi gik en tur i solen på stranden. Rundt i hele New York state vrimler det med hjorte, blandt andet har vi dem også gående lige neden for vores hus derhjemme. Nede ved stranden gik der også en flok, da vi ankom og når man rullede vinduerne ned, stak de hovedet ind. Bagefter gik Lis og Silja tilbage og klappede dem. Mærkeligt men det er ikke usædvanligt. 









Selve Thanksgiving ,som nærmest overgår juleaftenen herovre, fejrede vi på en restaurant på Manhattan, og der stod selvfølgelig kalkun og søde kartofler på menuen. Stopmætte slentrede vi lidt rundt på Times Square, inden vi satte kursen mod nord og hjem igen.

I dagene herhjemme blev der shoppet, gået mange ture og vi nød allesammen at have selskab i huset. Det er dejligt at kunne vise hverdagen frem og vise hvor vi færdes. 10 dage går hurtigt, men næste gæst ankommer heldigvis snart - Lars' bror Jakob kommer i næste uge og bliver helt til 6. januar.

Julen kom virkelig bag på mig i år - sikkert fordi sommerferien varede så længe. Rundt omkring os har folk pyntet helt vildt op- "Fars fede juleferie" er ikke overdrevet!
I søndags tog vi til tidlig gudstjeneste i kirken, og derefter til "Victorian Stroll" i Troy. Det er en slags kulturdag i julens tegn, hvor adskillige mennesker vandrer rundt i tøj fra århundredeskiftet, for at mindes byens storhedstid. Flere af de fine gamle huse var åbne, og vi kom til en hyggelig lille julekoncert i Troys flotte gamle koncertsal.

 

Min mor og Lis havde en del julekalendre med på dvd, så vi hygger med "Jul på slottet" og skal både se "Pagten" og "Absalons hemmelighed, når lektierne er lavet. Jeg har fundet chokoladekalendere i en butik herovre, julepynten er fundet frem, og det er lykkedes os at lave noget der ligner en adventskrans. I kirken er vi også begyndt på et adventstema, og bliver heldigvis mindet om at julen ikke afhænger af alle de danske juletraditioner, men det fantastiske budskab om at Jesus kom til os. Juleglæden er ved at indfinde sig.  

 

 

 

 

 

 

Præsidentvalg, vandreture og kulturel coaching

Vi har nu været i USA i lidt over 3 måneder, og vi kan efterhånden se lys forenden af tunellen, hvad angår amerikansk bureakrati og dertilhørende papirarbejde. Det har været utrolig bøvlet at få kørekort, og ingen af os har på nuværende tidspunkt fået det, da der er lang kø til at komme op til den praktiske prøve. Lars var dog heldig at finde en bilforhandler, der ville sælge os en bil, selv om vi kun kunne fremvise"learners permit" (begynderkørekort), så vi har købt en 7 personers Toyota Sienna fra 2003. Vi har gerne ville have en større bil herovre - dels fordi man får ret meget bil for pengene, og også fordi vi vil have plads til vores gæster. På mandag kommer de første - min mor og moster har meldt deres ankomst i 10 dage, og vi har planlagt at tage til NY city, mens de er her (Vi krydser i øvrigt fingre for at SAS ikke går konkurs foreløbig!!!)

Selv om valget for længst er ovre, tæller de vist stadig stemmer i nogle af delstaterne. Et tilbagevendende spørgsmål fra venner og familie i Danmark har været: Er det ikke bare helt vildt spændende med præsidentvalget mens I er der? og jeg må desværre skuffe og sige NEJ overhovedet ikke. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg at danskere går mere op i valget end den almindelige amerikaner, og DR's hjemmeside havde flere interessante ting om valget end nogle nyhedsmedier her. Vi har stort set intet set eller hørt, andet end diskrete valgplakater langs vejene og et enkelt dag hvor man kunne lade sig registrere på skolen. Selv på universitetet er det ikke et emne, der bliver snakket om- ja faktisk melder mange ud, at der slet ikke interesserer dem, og at de ikke har tænkt sig at stemme.  Egentlig temmelig bekymrende at stemmeprocenten er så lav.. og at så mange mennesker skulle stå i lange køer for overhovedet at kunne stemme. På den anden side undrer det mig overhovedet ikke, da vores indtryk af det offentlige USA minder om et Kafka-agtig system før murens fald.  Børnene har dog hørt en del til valget på skolen, og har skulle lave prøvevalg. Silja har haft emne om amerikanske præsidenter og skulle via dukketeater lege George Bush og fortælle om hans liv. Vi har derfor haft meget sjov med at klæde vores Kaj-dukke ud med kasket, skjorte, slips.



Nå, men vi holdt lidt valgaften i går sammen med Lars' danske kollega Sophie, og prøvede at forstå det komplicerede valgsystem. Da kl. var lidt i midnat blev det så klart at Obama havde vundet, og det var da nogle skønne billeder der tonede frem på skærmen. Mit indtryk er også at amerikanernes politikerlede bunder i, at der kun er 2 partier der reelt får indflydelse, og at ingen bliver til noget i politik uden at have rigig mange penge. Faktisk stiller der mange mennesker op for andre partier, men det hører man stort set ikke noget om..

Børnene har på det sidste haft nogle fridage, bl.a. fordi skolen blev brugt som valgsted.
Dagene har vi brugt på at slappe af, købe vintertøj og udforske nærområdet. Vi fandt i mandags en ø i Hudson river, som man kunne gå rundt om på en times tid - måske et sted der skal prøves på langrendski, når der falder sne. I weekenden var vi på en anden flot tur en times kørsel herfra. På turen prøvede børnene at stå bag ved et vandfald, som var en af de ting, de ikke havde prøvet på en liste der hed "50 ting du skal prøve i naturen inden du bliver 12" Se evt. linket her..50things.org.uk

Lars og jeg har i dag været på "kulturel træningsdag" med en rigtig dygtig coach, som Novo stillede til rådighed. Vi er længe blevet opfordret til at tage kurset, men på mange måder passede det godt, at det først blev nu, hvor tingene er ved at blive hverdag for os. Hun fortalte en masse spændende ting om kulturopfattelse, og vi nævnte de ting, der ind i mellem kan være frustrerende. Hun beskrev danskere som kokosnødder (hårde udenpå men venner for livet, hvis du lærer dem at kende, og amerikanerne som ferskner - enormt bløde og søde på overfladen, men svære at blive rigtig fortrolige med. Det var utrolig lærerigt og gav masser af stof til eftertanke..

Trick or Treat

Efter hvad jeg kan læse mig frem til på bl.a. facebook, er Danmark efterhånden blevet så amerikaniseret,  at det ikke er noget særligt at have oplevet en Amerikansk Halloween..



Paraden

Dagen begyndte med morgenmad på skolen, hvor der i dagens anledning var stillet lidt græskar og skeletter frem. Herefter fortsatte dagen med "almindeligt akademisk program", som der stod på brevet fra skolen.
Da kl. var 14 kom alle forældrene tilbage, og når man som jeg har 3 børn, fik jeg vældig travlt med hjælpe alle i udklædningstøjet til paraden, der begyndte kl. 14.15..Jeg havde frygtet at vores børn ville falde udenfor med deres købekostumer, men det var ikke fordi der var mange mødre, der havde været i gang med symaskinen. De mere kreative udklædninger var en dinosaurer, og min favorit: Hr. Frederiksen fra yndlingsfilmen "OP".
Selve paraden var rimelig kedelig - alle børnene stillede op på en lang række og gik så en runde på parkeringspladsen, og så var der hygge og lege i klasserne.

Leg i Agnes' klasse

Da vi kom hjem satte vi lys i vores græskarer, og lavede en kæmpe kurv klar med chokolade, da vi havde hørt fra andre at man kunne forvente ca. 150 besøg på en aften.

Så er vi klar til at gå
 

Vi spiste tidlig aftensmad - græskarsuppe-  og så var det tid til at shine kostumerne og makeuppen og stille op foran kameraet.  Et par fra kirken med 2 børn, der bor i nærheden, havde inviteret os til at gå sammen med dem, og da kl. var 18 begav vi os ud i mørket. Reglen er, at de steder der er lys kan man ringe på.  I øvrigt er en aften med så mange gående et særsyn i USA, så vi havde på dagen fået mail fra politiet om alverdens sikkerhedsregler for at halloweenaftenen ikke skulle ende galt. Tænk hvis man f.eks. skulle falde i sit tøj..??? Nedenstående ser i brevet - det er virkelig langt ude!
Nå, men Halloween var temmelig (u)hyggeligt og de fleste havde pyntet fint op i haven med f.eks. gravstene og spøgelser. Flere steder havde de stillet co2 ud så det dampede..Der var en helt speciel stemning, og man kan godt forstå at den aften betyder meget for amerikanerne
Efter halvanden times vandring var plastikgræskarene fyld rigtig godt op, og vi begav os hjem igen.

Lars var blevet hjemme for at tage imod de børn, der skulle komme, men da vi kom hjem havde der kun været 3 besøg... (det var en bekræftelse af, at det er et sølvbryllupskvarter) Det betyder at vi har alt for store mængder af slik i huset - noget vi slet kke kan håndtere. Må se at få gemt det af vejen og glemme, hvor jeg har lagt det:-)

Over halvandet kilo til hver..!

Halloweenforberedelser og housewarmning

Allerførst kan vi berolige evt. bekymrede og fortælle, at ingen regner med at orkanen kommer helt op til os. Vi har fået mails om at forberede os ved at købe vand, batterier og stearinlys, og der er sandsynlighed for at skolen lukker. Det vi formodentligt kommer til at mærke, er ufattelige mængder af nedbør,  men da vi bor forholdvis højt, skulle det ikke blive problematisk...nu må vi vente og se.

Under alle omstændigheder håber vi, at det hele er overstået, når vi kommer til onsdag d. 31 oktober - Halloweendag. For nogle uger siden var der salg af brugte kostumer på en af skolerne i området, og Elias fik erhvervet sig en "levende død" udklædning og Agnes et prinsesse-heks outfit. Vi har fået pyntet haven med en kæmpe edderkop, spindelvæv og skeletter og på onsdag går det så løs med parade på skolen og trick og treat om eftermiddagen. Trick og treat betyder sjov eller ballade, og går ud på at gå fra dør til dør og få slik i ufattelige store mængder - der er nogle der glæder sig!


Den forgange weekend har vi været meget sociale i forhold til, hvad vi ellers har været siden vi kom. Fredag var jeg ude og spise med sundhedsplejersken fra børnenes skole, som også er dansker. Vi er lige gamle og det er rart at kende nogle landsmænd, når man synes det hele bliver lige lovlig amerikansk.. Anja, som hun hedder, og hendes kæreste, var også nogle af dem, vi inviterede til housewarmning om lørdagen udover Lars' kollegaer, en fra kirken og vores "reservemor" Pat, som hjalp os med at finde bolig m.m i starten.
Det var en skøn blanding af mennesker fra mange kulturer, og det var en udfordring at lave mad, når der både var hinduister på forskellige niveauer, jøder og glutenallergikere. Proffesoren, som Lars arbejder sammen med, er også dygtig pianist og gav et jazzet nummer på klaveret, hvortil en af vores indiske gæster begyndte at synge halvtoneskalaer. Meget fremmedartet men vældig hyggeligt indslag. Bagefter blev der også fundet en guitar frem og sunget Hallelujah, som altid er et hit.

En anden sjov ting ved at få gæster, var at høre vores børn kommunikere på engelsk. Vi kan mærke at de bliver bedre og bedre, og især Silja kunne sagtens tale med folk i løbet af aftenen. Når vi ser film på engelsk oversætter Elias mange af ordene til dansk, og Agnes kommer hver dag hjem og spørger

hvad forskellige ord betyder.

 

I dag var vi så inviteret hjem til Agnes' klassekammerat Bella for at se amerikansk fodbold. De boede så tæt på os, at vi valgte at gå, hvilket altid frembringer stor forundring hos amerikanere. Huset var kæmpe stort og havde bl.a. en biograf i kælderen..:) Mens "fodboldkampen" kørte på det gigantiske lærred, blev vi serviceret med alverdens ting, og fik talt en del med deres naboer, hvor manden sjovt nok også er dansker.
Da jeg var på kursus sidste år, diskuterede vi bl.a. danskhed, og om man overhovedet kunne knytte identitet sammen med sit fædreland. Jeg mente at det havde væsenlig betydning, og er KUN blevet bekræftet i min holdning. Man kan have nok så fine meninger som global verdensborger, men det giver emmervæk en samhørighed at kunne være fælles om at savne rugbrød og ryste på hovedet af det amerikanske paveskrankeri.
Nå, men Bellas forældre var rigtig flinke og er helt sikkert nogle vi kommer til at se mere til.

 

Efterår i Upstate New York

Sikke tiden går - det er vist ved at være længe siden, jeg har skrevet noget på bloggen. Egentlig er jeg for længe siden begyndt på dette blogindlæg, men har i mellemtiden været et smut i Danmark til bryllup mm.
Her på Harvard Road er det for alvor ved at være hverdag, og vi har for længst stillet de allesidste flyttekasser ud i vores garage. Dagene stryger afsted med de mest mærkelige ting. F.eks har jeg brugt unødig meget tid på at betale regninger og finde læge til børnene. De amerikanske bureaukrati kan godt være lidt tungt at danse med, og netbanksystemerne er meget bagefter de europæiske..
Børnene er begyndt at tage skolebus de fleste dage.

Den holder næsten lige uden for vores dør, og det giver mig lidt ekstra tid, når jeg ikke skal køre dem frem og tilbage hver dag.Hvad jeg skal bruge alt den tid til, er jeg ikke helt klar over endnu..Der er mange der har spurgt hvad jeg laver og tja.. ud over alle housefrautjanserne som indkøb, madlavning, tøjvask, er det ikke blevet til mere sindsoprivende ting end et par ture i spa;-) Jeg har fået et "studiekort" til hele universitetsområdet som bl.a. giver adgang til svømmehal, fitnesscenter og bibliotek. Jeg har meldt mig som frivillig i Agnes' klasse, men der har ikke været bud efter mig endnu. Jeg vil meget gerne finde et gospelkor, men modsat Danmark hvor der snart er gospelkor i hver en lille flække, trækker folk på smilebåndet, når man nævner der her. Hvis man vil synge gospel, skal man komme i en afroamerikansk kirke og synge i kirkekoret om søndagen..Hmm vi må se hvad jeg finder på..

For nogle onsdage siden havde børnene fri pga. Yom Kippur (der må være mange jøder i området) Det faldt meget belejligt, for selv om børnene er glade for skolen, er det fortsat hårdt med mange timers lektier og nye ting man ikke forstår hver dag. Vi begyndte dagen med at tage på "Ihop" - en morgenmadskæde -diner, hvor vi fik omelet og pandekager i så store mængder, at vi ikke var sultne resten af dagen. Men det skulle jo prøves:-) Resten af dagen gik med at købe efterårspynteting til forhaven som herovre består af små fugleskræmsler, græskarer og chrysantimumer (i US just mums).



I det hele taget er efteråret en skøn tid - der er træer overalt og de bliver flottere for hver dag der går - her skifter selv grantræerne farve. I sidste uge var Lars på Men's retreat fra torsdag til lørdag med mænd fra kirken. Det havde været en fantastisk tur hvor de bl.a. var på hike i bjergene. En af dem han var sammen med, fortalte at han havde kørt USA rundt, og set næsten alle stater, og han var ikke i tvivl: NY er den flotteste af af dem allesammen..

 
En af efterårets store begivenheder på børnenes skole er "Fall carnival", som vi var til i lørdags. Det mindede om en basar, hvor alt kostede små beløb, der gik til skolen. Bl.a. kunne man kaste vand i hovedet på lærerne, gå cupcakewalk og pynte græskarer.

Vores bidrag til Fall carnival

I cupcakewalken (en slags stoledans) vandt alle en cupcake, og var man den sidste der var tilbage vandt man en hel kage.. Det hele var vældig hyggeligt og lærerne var mødt op i afslappet tøj, så man næsten ikke kunne kende den uden slips og høje hæle.

Æbleplantage hvor der også var græskarer
 

I dag har jeg besøgt skolen igen, i anledningen af en åben hus dag, hvor man kunne følge undervisningen en halv time i hver klasse. Jeg er ret imponeret, over der utrolig strukturerede måde, de bygger undervisningen op på, og børnenes lærere virker meget kompetente. Mere nedslående var det at følge børnene til frokost. Jeg har længe været mistænksom omkring kvaliteteten af skolemaden.. En dag kom jeg forbi kantinen ved 10 tiden for at sætte penge ind på børnenes konto og undrede mig over, at der ikke var gang i nogen form for madlavning. Forklaringen er selvfølgelig, at de ikke laver noget som helst selv, udover at hælde prefabrikerede færdigretter ind i en mikroovn. Dagens menu var pandekager med sirup, pomfritter, flade burger bøffer og æbler der var stegt med kanel og sukker. Det der provokerer mig mest er, at de på hjemmesiden proklamerer, hvor sunde de er og hvor mange initiativer de har taget for at forbedre maden. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan de har været før..  Jeg bliver simpelthen så rasende, når der tydeligvis er mange børn med vægtproblemer og man stiller cookies, ismaskiner og chips frem i børnehøjde. Jeg tog i hvert fald den beslutning, at jeg fremover laver madpakker til børnene, selv om det absolut ikke er min yndlingsbeskæftigelse.

Langt om længe skolestart..

Så er vi godt i gang med vores amerikanske hverdag, og børnene har nydt at have weekend, efter at have klaret første uge i amerikansk skole. Det har været en uge med op og nedture, men generelt har de klaret det supergodt. Alle lærere tiltales med mr. ms. eller mrs. og går man fra et lokale til et andet, stiller man op på række - også hvis man skal gå 10 m.! I følge børnene kommer ingen for sent, forstyrrer eller driller, så de var meget lettede og storsmilende, da jeg hentede dem første dag.

Agnes havde ikke kun første skoledag i amerikansk skole, men første skoledag nogensinde og hun er pavestolt, når hun vandrer ned af gangen med rygsækken på den ene skulder (det ser smartest ud). Hun følger bare med og er, i følge hende selv, blevet gode venner med de andre, der sidder ved "The Blue Table". Forleden aften fik hun dog en kæmpekrise, da det gik op for hende, at hun ikke ville kunne forklare sig, hvis hun skulle blive ked af det i skolen.

Elias og Silja befinder sig også godt i deres klasser. De læser bøger på dansk, og har fået nogle opgaver af skolens tosprogslærer, som de skal lave, når de ikke kan følge med. Det er meningen at hun skal undervise dem et par timer om dagen det næste stykke tid. Det glæder de sig til, for dagene kan godt blive lange, når man går i skole 6 timer hver dag, og ikke forstår det meste, af det der foregår. Torsdag havde Silja 5 siders matematiklektier fra hele ugen, som hun skulle have lavet. Vi har aftalt et møde med lærerne i morgen, hvor jeg håber vi kan lave nogle gode aftaler omkring lektier og forberedelse.  

Sidste skoleår var jeg på et omfattende kursus om tosprogede elever. I dette skoleår får jeg så 3. modul forærende ved at være tosprogsforælder og på egen krop erfare, hvor svært det er at gøre tingene rigtigt, når der er sproglige og kulturelle forhindringer. Et lille eksempel: I Danmark har man skiftetøj med til idræt, og man forlanger at man medbringer skiftesko. I USA skifter man ikke tøj og det forventes at børnene render rundt i kondisko hele dagen, når der står idræt på skemaet (det gør der 4 ud af 5 dage). Da børnene havde taget skoene med til at skifte, men ikke anede hvornår de skulle skifte, fik vi påmindelser fra skolen om, at de skulle huske kondisko! De første dage kunne jeg heller ikke forstå, hvorfor børnene ikke kom hen til skolens sal hvor forældrene skal vente - det viste sig så, at man skulle aflevere en seddel til deres lærer om, at man hentede dem??

Hver dag har de bunkevis af papirer som skal skrives under. Bl.a. har de fået breve om alle fag, hvor de skal skrive under på, at de har forstået reglerne og konsekvenserne, hvis de overholdes/ ikke overholdes.. Overholdes de, venter der belønninger - f.eks. flere frikvarterer, guldmedaljer. Hvis ikke man overholder reglerne, venter der 2 advarsler inden forældrene kontaktes.
Det er noget fremmed for en dansk folkeskolelærer, men nu må vi se hvordan det fungerer i praksis.

Skolen går meget op i musik, og Silja kan spille kontrabas i et orkester hver mandag. Desuden er der obligatorisk kor og musik flere gange om ugen. Hvert år bliver der lavet flere teaterforestillinger, så det praktisk-musiske bliver heldigvis prioriteret højt.

Sidste fredag ankom alle vores ting fra Danmark! For nogle var der gensynsglæde - for andre SUK!
Selv om vi havde ryddet op, var der alt for mange kasser med gammelt skrammel, som vi ikke får brug for. Egentlig var det jo forbavsende få ting, man virkelig savnede den måned vi var uden..Nu er de fleste ting  dog sat på plads, billederne hængt op og det føles meget som HJEMME. Heldigvis har vi et stor garage til alt det, vi ikke lige skal bruge:-)

I den forgange uge har vi så været på jagt efter de småting, man alligevel mangler fordi det er er andet hus: vaskemaskine, støvsuger, skraldespand, seng til Elias mm. Det er en smule udmattende at gå i butikker og ikke finde det man mangler, fordi vi fortsat er spejlblanke om hvilke butikker, der har hvad. I går brugte vi timer på at finde en seng til Elias uden held. Vi har tjekket om der skulle ligge en IKEA i nærheden, men vi skal køre over 300 km. til den nærmeste.

Området som vi bor i må være et sølvbryllupskvarter, for vi har ikke set mange børn. Her er med andre ord meget fredeligt. Uden for huset er der dog et vældig leben, da det myldrer rundt med chipmunks - og ikke rotter som jeg først troede!



I dag var vi til gudstjeneste og jeg nyder især lovsangen. I dag var der over 10 forskellige instrumenter i gang, og det er er fedt at lære en masse nye sange.
Man samles ikke til frokost eller kaffe bagefter, så det er begrænset, hvor mange man får talt med om søndagen. I dag fik vi dog talt lidt med nogle og blev inviteret til at komme til middag hos et par, hvor manden har haft børnene i søndagsskolen.

Efter kirke kørte vi i Catskills Mountains, hvor vi havde et lifttur til gode. I dag havde vi adressen tastet i gps'en inden vi kørte, og vi nåede hurtigt frem. Vejret var perfekt, og det var en stor oplevelse at køre op. Turen varede ca. 10 min. og så var vi ca. 900 m. over havets overflade. På toppen var der selvfølgelig en fantastisk udsigt og vi spiste vores frokost, selv om vi var blevet advaret mod sultne bjørne.. (sikkert bare noget de siger for at være på den helt sikre side).
På toppen var der stillet an til at kunne blive viet- "say I do with a view" - som der stod..

Et stort hit på bjerget var svævebaner hen over bjergdalen og Elias og Agnes var fyr og flamme for at prøve.. (Nu må vi se..)
Turen ned var endnu bedre en opturen - måske vender vi tilbage, når man kan stå på ski:-)
På vej hjem kom vi forbi en gård der solgte grøntsager. Folk er allerede begyndt at pynte op til halloween, og der var græskar i lange baner. Vi købte lidt med hjem, som nu pynter i køkkenet. 

Ventetid og hvalsafari

Mandag i denne uge var det Labor Day og dermed fridag. Selv om vi allerede har brugt alt for mange penge, besluttede vi at tage en tur ud til havet, inden sommeren slutter helt. Vi kørte derfor søndag morgen mod øst til en halvø syd for Boston, som hedder Cape Cod, hvor vi havde booket et hotel i byen Hyannis. Denne by var Kennedyfamiliens feriested, og vi lagde ud med en is og et besøg på JFK museet.
Det var meget lille, men der var mange gode billeder af familien. Bagefter tog vi ud for at bade og tog på fiskerestaurant om aftenen, hvor vi fik smagt crab cakes (fiskefrikadeller af krabbekød) og clam chowder (muslingesuppe, der smager væsentlig bedre end det lyder).

 

 

Næste dag kørte vi helt ud på spidsen af Cape Cod til byen Provincetown. Denne gamle fiskerby er i dag blevet et yndet sted for homoseksuelle, og der var ikke en bygning i byen, der ikke havde regnbueflag hængende. På gågaden var der adskillige cafér hvor der kun sad mænd, og vi passerede også en fest, hvor alle gæsterne var udklædte mænd i lyserødt...

Vores ærinde i byen var dog en af de mange hvalsafari-ture, og i 4 timer sejlede vi rundt om halvøen og så rigtig mange hvaler meget tæt på. WOW en fed oplevelse. Guiden på båden sagde, at vi var rigtig heldige, og her er den bedste video, som selvfølgelig slet ikke står mål med oplevelsen i virkeligheden.

 

 

Dagens belønning oven på rigtig meget ventetid og vaccinationer!

Ellers har vi i den forgangne tid kørt på med undervisningen. Agnes har i dag lært de sidste bogstaver i børnehaveklassebogen, og Elias og Silja er blevet bedre til engelsk end de var for 3 uger siden.
Efter mange papirskriverier, møder og vaccinationer, fik vi i går helt grønt lys fra skolen om, at børnene kan begynde i skole i morgen. Vi har flere gange fået at vide at forældre ikke befinder sig på skolens område i skoletiden, og at vi ikke skulle regne med at kunne følge børnene helt ind til klassen den første skoledag. Det mente skolesekretæren heldigvis ikke var noget problem, så der faldt en sten fra Agnes' hjerte - hun spekulerer (lige som hendes søskende) meget på hvordan det skal gå. Vi føler også at vi kaster dem ud på dybt vand uden at kunne svømme, men trøster os ved at der er mange andre, der har klaret det før os.

Som forældre er vi også ret blanke hvad angår det amerikanske skolesystem. Sidste torsdag var vi inviteret til velkomstaften for nye forældre i distriktet. Her havde vi forventet at få svar på nogle af vores mange spørgsmål, men vi blev ret skuffede, da aftenen var en stor reklamestunt for skoledistriktet, hvor lederne stillede sig op og klappede hinanden på ryggen?? Underligt med alt den reklame - dem der var til stede, havde jo skrevet børnene op i lige det distrikt..
I går fik vi f.eks. brev om hvornår skolebussen ville komme og hente børnene, uden at vi havde meldt os til. Det kører åbentbart helt automatisk, men vi melder det fra indtil børnene kan lidt mere på engelsk. Og så er der spørgsmål om skolemad, musikintrumenter, forældremøder og skoleskemaer,
som vi fortsat ikke ved en disse om..

I dag tog vi så over på skolen for at aflevere alle materialerne, og fik mulighed for at møde alle børnenes klasselærere, samt den lærer der skal have dem i "engelsk som andetsprog". De var alle 4 utrolig søde og imødekommende, så vi er meget forstrøstningsfulde. I Elias' klasse mødte vi en søndagsskolelærer fra kirken, hvis søn skulle gå i klassen - super hyggeligt.

Lige nu ligger de og prøver at kunne sove for sommerfuglene i maven.. tja..
fortsættelse følger:-)

Så gik der tid med det..

D. 15 august begyndte Lars på arbejde. Han er kommet glad hjem hver dag siden, og nyder at kunne bruge sin tid på at vidensdele og eksperimentere i stedet for lange rapportskrivninger, der skal rettes igennem hele tiden.


For os andre er har dagene været rimelig ens, og vi har fået lavet en dagsprogram der begynder med "skolegang" fra 10- ca. 12, FROKOST og så et par timer i poolen. Jeg havde slæbt en del undervisningsmaterialer med fra Danmark, og butikkerne bugner med fede ting man kan bruge i skoleregi. F.eks. flashcards med bogstaver, tabeller, klokken mm.  At undervise sine egne børn var sværere, end jeg havde regnet med, og børnene synes det var meget mærkeligt, at jeg pludselig var lærer. Her i anden uge er de dog ved at vænne sig til det, og vi har engelsk, matematik og dansk hver dag.



Vi lærer tallene på dansk og engelsk



Der øves tabeller..(man skulle tro jeg var matematiklærer..!)

Agnes som endnu ikke har gået i skole i DK, er den mest engagerede elev og skrev en morgen et brev med børnestavning: "i da sa vi i sole ov vi sal lave en mase sjve ten - kal hsen Agnes. Det er fantastisk sjovt, så hurtig børn lærer at skrive, når de børnestaver.
Vores børn er de største vandhunde, men når der er swimmingpool og høj sol hver dag, kan det også blive en smule trivielt (det lyder meget forkælet)
De har dog været utrolig kreative med at finde på nye lege og indtil videre har de leget dykkerleg, springe ud leg, blindebuk, konkurrencelege, sparke "bold ude i vandet" leg, rodeo, volleyball...tja kan man finde på andet? Sagt med andre ord så glæder vi os allesammen rigtig meget, til sommerferien er forbi.



I poolen igen!

På marked i Troy

Sidste lørdag tog vi til Farmers Market inde i Troy. Der var alverdens boder med mad og grøntsager, musik mm. Byen er vældig hyggelig, men også meget nedslidt. Det er gået op for os at i dette område bor de fleste afroamerikanere i byerne - de hvide i forstaderne. 






På mange måder er vi så småt ved at falde til, men hele tiden bliver man konfronteret med at man er en indvandrer, der ikke fatter en brik. Forleden dag skulle vi ud og købe ting til skolestart, som herovre ikke bare er et par blyanter og noget bogbind. Hver lærer laver en huskeliste på 10 til 15 ting, og det endte med at en af de butiksansatte gik rundt med os, da vi ikke anede, hvad det var vi skulle købe. Vi kom hjem med alverdens forskellige mapper, ringbind, skriveredskaber og lommetørklæder (amerikanske børn må være meget snottede?) men sjovt nok stod der ikke noget så brugbart som en lineal på listen..

Vi fordeler alle skolematerialerne..

Søndag tog vi i kirke. På nettet havde vi levet en del research og fundet en kirke - Terra Nova- som mindede om Københavnerkirken. Som skrevet tidligere spiste vi frokost med en af præsterne på vores home finding trip, og fik fornemmelsen af, at det var et sted, vi kunne falde til.
Da vi kom, fik vi stregkoder til børnene, så de kunne blive logget ind elektronisk til at komme i søndagsskole. Børnene så lidt betuttede ud, da vi vi gik fra dem, men heldigvis har de hinanden. Da vi hentede dem igen, havde de i hvert fald haft en rigtig god oplevelse, og havde sunget med på en enkelt sang, de kendte i forvejen. At sidde med en gruppe af andre børn og ikke forstå ret meget var en god forsmag på det, der venter dem, når de begynder i skole. Vi følte os hjemme til gudstjensten som på mange måder var bygget op, som vi kender den. Ret pudsigt da den form skulle være ret usædvanlig efter amerikansk standard. Onsdag aften var vi hjemme og besøge præsten og hans familie som bestod af kone og 3 børn, der var nogenlunde jævnaldrende med vores. Det var superhyggeligt og børnene fik leget en hel del. Et af de store samtaleemner den aften, var førnævnte syn på sikkerhed. Forklaringen på den altomklamrende sikkerhed, er amerikanernes helt store angst for at blive sagsøgt, og de fortalte om mange groteske eksempler på sager, der var gået i retten. Da man kan sagsøge folk for de mest absurde ting, er der også en hel industri for detektiver, der skal undersøge om folk snyder..

Elias har et stykke tid talt om at han savner at spille fodbold, så torsdag tog vi ud til en fodboldklub tæt på vores hus. Her kan man bare møde op hver torsdag i sommerferien, og Lars og Elias gik til makronerne og imponerede med deres hurtige spil! I øvrigt var der ingen læger på sidelinien, eller formularer der skulle skrives under inden, og det var da befriende enkelt:-)
Silja har efter sommerens lejr på Feddet fået lyst til at blive spejder, så jeg har i ugens løb haft kontakt med det amerikanske spejderkorps, som vil finde en trop i nærheden. Jeg blev selv spejder som 10 årig og har haft superfede oplevelser, så jeg håber, at hun bliver glad for det og tænker, at hun der igennem, kan få gode venskaber og opleve vildmarken omkring os. I øvrigt har vi fundet en butik, der har kontrabasser i børnestørrelse - vi skal bare lige hente den.


I dag har vi været på en meget lang køretur (kom til at køre en omvej på over 100 km..) Målet var en lift op til en bjergtop, men da vi endelig fandt den, var den ikke åben om sommeren (stol ikke på guidebøger). Tæt på lå der heldigvis en skøn lille sø, hvor man både kunne bade og ro i kajak. På vej hjem fandt vi en lift der kørte, men da klokken var blevet for mange, tager vi en bjergtur en anden dag.



Slutter lige af med en pudsig ting, der i skrivende stund sker lige uden for vores vindue. For ca. 10 min. siden hørte vi nogle meget høje skrig udenfor. Lars går ud på altanen og ser nogle plakatstive unge piger vandre rundt. Lige nu holder der så en brandbil, en ambulance og en politibil med blink, da nogle har ringet til politiet. Da Lars går ud, viser det sig, at det er meget alvorligt, fordi pigen kun er 15 og har drukket alkohol..Vi er på mange måder meget langt fra Danmark:-)