Halvårsstatus og Superbowl

Så har den amerikanske østkyst igen været i de danske medier, men vi slap også denne gang for nauturkatastrofer og uvejr, men fik bare en masse dejlig sne, der desværre er smeltet igen.

I sidste uge passerede vi halvårsdagen for vores ankomst til Guds eget land, og det er en god anledning til at stoppe op og gøre lidt status. Vi har ikke fortrudt vores beslutning om at rejse, og synes i det store hele det er ved at føles hjemligt og hverdagsagtigt. Vi er ved at kende flere mennesker omkring os, mm. Det er dejligt at have mere tid sammen, at opleve den fantastiske natur med bjerge, og Lars er rigtig glad, for det han laver. Det er en oplevelse for livet at være så tæt på en anden kultur. F.eks. ved man, at man ikke er i Danmark, når Lars' jødiske professor inviterer alle i forskningsgruppens til hans barnebarns omskærelse, og når genboen banker på om morgenen og spørger Lars, om han ikke vil køre med hende, fordi hun simpelthen ikke forstår, at man frivilligt kan vælge at cykle på arbejde i frostvejr.

Andre gange får man dyb forståelse for indvandrere i Danmark, når man bruger næsten 2 timer på at tale med Time Warner Cable (USA's svar på TDC), fordi de ikke kan få vores internet og telefon til at virke samtidig, og hele tiden ikke føler sig forstået, eller dum, fordi der er sproglige barrierer.

Den ting der har givet flest anledninger til frustrationer, er det amerikanske skolesystem. Der er helt sikkert mange gode ting bl.a. deres musikundervisning og classroom management, men hold op det er hårdt med så lange skoledage og lektier. Derudover har børnene kun 1 frikvarter om dagen, og hvis vejret er "dårligt", går de ikke udenfor. Maden på skolen har jeg nævnt før, men bliver nødt til at nævne følgende episode. I dag spurgte jeg skolen, om jeg måtte bage en kage til uddeling på Agnes' fødseldag, men fik svar tilbage om at de p.g.a. allergihensyn, ville have at jeg købte det, der skulle deles ud! Altså de foretrækker butikkernes meget lange liste over konserveringsmidler og farvestoffer frem for hjemmebag. Aldrig i mit liv har jeg hørt så meget om allergi som i USA - kunne det måske være der var en sammenhæng mellem den ufattelige dårlige madkultur og antallet af børn med alverdens skavanker!!!
Det får mig virkelig helt op i det røde felt.

En af de lidt bedre og sjovere ting i det amerikanske skolesystem, er forældrenes kæmpe engagement i fundraising/sociale arrangementer. Der er stort set et arrangement på skolen hver uge, og det kan være alt fra basketballkurvekonkurrencer, til zumbaaftener.



Pizza, sodavand og spillemaskiner
 

For nogle uger siden var der fundraiser aften på en lokale Chuck n' Cheese. Vi vidste ikke hvad det var (for så var vi aldrig dukket op), men hvis man forestiller sig et sandt enferno af sodavandskuldrede børn, der spiller på store bib bib spillemaskiner, mens er hver 5 min. bliver råbt et eller andet i højtalerne, er vi ved at være der.
Hele konceptet går ud på at samle billeter fra spillemaskinerne, som man så kan få noget helt igennem ubrugeligt ragelse for inden man tager hjem. Børnene havde det skønt!



Snart 7 og uden fortænder

Agnes, som lige har tabt begge fortænder, glæder sig til sin fødselsdag i morgen på Valentines Day. Vi er lidt i tvivl om, hvor vidt det forventes at man skriver Valentines kort til klassen, men nu er de i hvert fald skrevet..



Elias skriver lego Valentinskort

I weekenden skal vi holde børnefødseldag i et sportscenter, hvor de skal hoppe i hoppeborge og lege forskellige lege. Det mest almindelige her, er at holde fødselsdage ude, og Agnes har det sidste halve år været til adskillige fødselsdage i biografer og bowlingscentre.   


Ravens mod 49'ers

Forrige weekend var der Super Bowl finale på amerikansk fjernsyn, som er et tilløbsstykke uden sammenligning. Vi var inviteret hjem til en af Agnes' klassekammerater, som holdt Super Bowl fest. Der blev serveret mad i meget store mængder med klassiske super bowl ting som kyllingevinger, alverdens forskellige  sammenkogte eller bagte retter som blev kaldt dip?, chips og sandwich. Selve kampen tog 4 timer og kan for udenforstående være temmelig kompliceret - stakkels alle de venlige amerikanerne, der tålmodigt prøvede at forklare os reglerne.. En af årsagerne til showets længde, er de ufattelige mange reklamer, der kommer på skærmen hver 5. minut. Alle de store firmaer poster dog mange penge i at lave bemærkelsesværdige "gode" reklamer til dagen, så de bliver omtalt lige så meget som selve kampen. Alicia Keys indledte med nationalsangen og Beyonce stod for underholdningen halvvejs, hvilket blev min yndlingsdel af mange timer..

 



Så spiser vi Super Bowl sandwich

I næste uge er der vinterferie. Agnes og Elias skal til gymnastik camp de første 3 dage, og forhåbentlig kan vi komme lidt ud på ski. Der er nogle børn, der trænger til at røre sig.