Juleferie og goodbye

Godt nytår! 
For halvandet år siden styrtede vi rundt og gjorde klar til at rejse - og nu er det utrolig nok atter tid til at pakke kufferterne. På onsdag kommer vores container, og så skal alt pakkes til at komme over Atlanten igen. Det hele er med blandede føleseser, da vi på mange måder er faldet rigtig godt til, og der bliver utrolig mange mennesker, vi kommer til at savne. I går havde vi inviteret til åbent hus, og omkring 40 mennesker valgte at komme forbi, så der var gang i det lille hjem. Mange har inviteret os til middag sidst på ugen, når vores ting er sendt afsted, så det var heldigvis ikke alle, vi skulle sige helt farvel til.

Der har allerede nu været mange vemodige stunder, og jeg vænner mig aldrig helt til at sige farvel. Lige inden jul var der afslutningskoncert på skolen hvor både Elias og Silja skulle optræde med skolekoret, percussion og kontrabas. Silja var blevet valgt ud til at spille solo på bassen, og læreren introducerede med grødet stemme nummeret og fortalte, at Silja var på vej hjem. To violiner og en cello skulle akkompagnere hende, og da de var færdige med forspillet, og Silja skulle til at spille, faldt bassen ned mod gulvet, da støttepinden ikke var spændt ordenligt fast. Da havde man virkelig lyst til at spole tiden tilbage, men Silja var total cool og lagde roligt bassen ned, skruede den på og så startede forfra. Bagefter mødtes alle til burgere på "5 guys" og youghurtis - en hyggelig tradition, vi kommer til at savne.

Klar til koncert!

Farvelmiddag med Lars' gruppe fra UNI

Dagene op til jul blev desværre lidt stressede - det med at planlægge i god tid, bliver desværre aldrig rutine. En af drengene fra Elias' klasse havde inviteret til kagebagning søndag inden højtiden, og vi tog en klump pebernøddedej med, hvilket bragte stor glæde. 

Vi triller pebernødder til et arrangement i Elias' klasse

Amerikanske julekager

Det lykkedes heldigvis at blive klar til d. 24 - den sidste gave kom med posten under julemiddagen, hvor vi var sammen med Henrik og vores amerikanske venner Brian og Sharon. Juleaften, er for de fleste amerikanere, ikke en aften man fejrer hjemme, men mere end aften man fejrer i kirken. Da vi havde fortæret and og flæskesteg tog vi til Saratoga, hvor vores kirke har en anden afdeling. Alle fik udleveret et lille lys, som blev tændt til sidst i gudstjenesten - meget stemningfyldt, og vi fik sunget mange gode engelske salmer.

Så kørte vi hjem, og vores gæster var helt med på idéen om ris a la mande og mandlen, der skulle findes, samt dans (eller vandren omkring træet). En af vores unge gæster,  var dog ved at stikke sangarket ind i stearinlysene flere gange, da han ikke var vant til hverken levende lys eller dans om træet.. 
Da vores venner, i modsætning til rigtig mange amerikanerne, ikke har bildt deres børn ind at julemanden findes, havde vi aftalt at give hinanden små gaver bagefter. Elias er flere gange i december kommet grinende hjem og har fortalt om sine diskussioner om Santa Claus med klassekammeraterne. Når han f.eks. spurgte ind til, hvordan han skulle nå rundt til alle verdens børn på en aften, svarede de "He is really fast"!! For mig er det et sjovt eksempel på, hvor autoritetstro man opdrager børn til at være her. Julemand eller ej, de fleste af gaverne valgte vi at gemme til dagen efter på bedste amerikansk vis, og havde en hyggelig morgenstund med gaveoppakning.

Anden juledag havde vi inviteret til traditionel dansk julefrokost, og der var stor glæde over rugbrødet, leverpostejen og remouladen. Sophie stemte oldefars gamle violin, så vi kunne lave en lille trio, der spillede julesange, og vi fik leget pakkeleg med både gode og dårlige gaver, bl.a. et kæmpe glas med polske syltede æg!

Leverpostej smager fantastisk når man ikke har fået det længe 

I juleferien var vi sammen med vores "Tribe" (lille gruppe i kirken) for sidste gang, og de ellers så uformelle amerikanere havde købt "champagne og kom med skåltaler, så vi var helt rørte.

Ellers har vi brugt ferien på at sortere og smide ud - en positiv ting ved at flytteer, at man bliver tvunget til at rydde op i sine ting. En af dagene tog vi til Adirondacks for at stå på ski. Agnes var ikke helt i humør og gav op efter kort tid, så Lars og hende måtte vente i varmestuen, mens vi tog ud på løjperne.

Nytår fejrede vi med hos nogle af Dennis og Rowenas venner, som vi tit har været sammen med hen over sommeren. Det var meget afslappet med pasta og kødsovs, brætspil og kariokee på Wii. Da klokken nærmede sig midnat, blev fjernsynet tændt, og vi så nedtællingen på Times Square i NYC. 

Da de bor en time herfra, overnattede vi og blev hængende til brunch til langt op af næste dag.

I disse dage er NY igen i de danske medier pga. vejret, og man kan godt undre sig en smule over, hvor meget amerikansk vejr fylder på danske sendeflader. Vi oplever ingen undtagelsestilstande, men herligt vintervejr. I eftermiddags, da vi havde sundet os på gårsdagens party, tog vi ud på en af vores yndlingsgåture på Peebles Island og nød alle de hvide nuancer.