Yucatán og omvendt kulturchok

I lørdags havde vi været i lille Danmark en måned, og på kolde regnfulde dage er det godt at tænke tilbage på de lækre strande i Playa del Carmen, hvor vi afsluttede vores tur inden hjemrejsen. Min far og farmor var med os på turen, og det er fantastisk at have en farmor, som fortsat er frisk både fysisk og mentalt. 
Jeg besøgte byen på Yucatanhalvøen for mange år siden og blev ret overrasket over, hvor meget byen var vokset. Desværre går der noget charme tabt, når der på hverandet gadehjørne er åbnet Starbucks og andre amerikanske superkæder, men vores formål med at tage til Playa del Carmen var at slappe af, så de fleste af dagene dasede vi bare på stranden, spiste lækker mexicansk mad og nød udsigten til det turkisblå vand.

Ceviche: limemarineret torsk

En af dagene havde vi bestilt en tur med mulighed for at snorkle, men var ikke nået ret langt ud på havet før der gik Ibiza turistfældestemning i den. Bl.a. kørte musikken for fuld hammer og der skulle tages billeder med store mexikanske hatte på, mens der blev kørt tequila ned i lange baner. Undervejs stoppede vi et sted for at snorkle, men da dagen var fastlagt i et meget stramt program, blev der ikke så meget tid til at studere de flotte farvestrålende fisk omkring os.

(Alkoholfri) Pina Colada i strandkanten

På øen Isla Mujeres gik vi i land og lejede en golfvogn til at køre rundt på øen i, og Elias fik lov at køre den til stor forfærdelse for hans søstre. 

Min ældste fætter Gilad fra Israel bor i Cancun en time fra Playa, hvor han læser hotel management. To gange i løbet af ugen prioriterede han at tage en bus hen for at besøge os sent om aften, og begge dage snakkede vi til til langt ud på natten, inden han skulle tilbage kl. 6. Det var utrolig hyggeligt at se ham, og det har virkelig været skønt at lære min familie lidt bedre at kende. 

Min fætter Gilad på besøg

Dagen inden vi skulle hjem fik jeg shoppet lidt mexicanske ting som hængekøjer, krybbespil og keramik på byens hovedgade, og fredag eftermiddag spiste vi frokost med min far og farmor, inden vi tog et fly til München. Efter syv timers ventetid var det skønt at sætte sig i den sidste flyver, læse danske aviser og langsomt vænne sig til at høre sit eget private sprog blive talt omkring sig igen.

Dejligt gensyn med kusine og fætre fra Jylland

I lufthavnen blev vi modtaget med flag og en masse familie og det var skønt at møde knus og glade ansigter -  hjemme ventede et stort koldt bord. Varm leverpostej med rødbede er en himmerigsmundfuld, når man ikke har fået det længe.  
Vores hjælpsomme familie havde fyldt vores tomme hus med møbler, så vi kunne klare os inden vores container ankom en uge efter. Generelt har det været en pudsig fornemmelse at komme tilbage, og man ser velkendte ting med nye øjne. Albertslund og Roskildevej var ikke et glædeligt gensyn, da vi kom kørende i vintermørket og regnvejret, men til gengæld virkede vores hus utrolig lyst og nordisk:-) Det er mærkelige små dagligdags ting, der kommer bag på en, og nærmest giver en et omvendt kulturchok. F.eks. var lydniveauet temmelig højt, da vi besøgte skolen for at skrive os ind, og børn der løber rundt i frikvarteret uden voksne inden for rækkevide synes helt skræmmende, når man er blevet vant til den kontrollerede amerikanske skoledag. Selv om jeg efterhånden har handlet ind en del gange, glemmer jeg hver gang at det er mig selv, som skal fylde poserne (som jeg selv skal købe!), og at man i Danmark bruger chip og ikke magnetstriben på visakortet. Den anden dag, da jeg glemte at veje mine grøntsager på vægten, var jeg et stort spørgsmålstegn, da ekspedienten mindede mig om det. Det værste er nu, at jeg glemmer at man ikke må dreje til højre for rødt, og skal koncentrere mig om at huske cyklisterne.
Børnene er kommet godt tilbage til deres respektive klasser, men skal vænne sig til at der er mere uro i klassen, og at fuck er et ord, som bliver brugt af både elever og lærere!
Til gengæld nyder de den større selvstændighed og de kortere skoledage, og at der ikke er et kæmpe lektiepres hele tiden. I går aftes cyklede Silja selv til et arrangement i klubben, og i denne uge laver Elias mad i skolens kantine - to scenarier der ville være helt utænkelige i USA. Det er rart at påskønne de mange ting der er at være glad for i Danmark, samtidig med at vi savner og tænker en del på de venner vi fik i USA.
På mange måder er vi tilbage til de gamle gænger. Børnene har genoptaget deres fritidsaktiviteter, men som noget nyt er både Agnes og Elias begyndt på musikskolen på henholdsvis violin og klaver. Violinlæreren er amerikaner, så det er en supergod måde at holde det engelske ved lige. Samtidig forsøger vi at læse en del engelske bøger, og de får alle 3 lov til at se (lidt for mange) fjollede amerikanske serier, men gør vi ikke en stor indsats, er der stor sandsynlighed for at det ryger i glemmebogen.

Af forskellige årsager valgte jeg at sige min stilling op, inden jeg kom i gang efter min orlov.  Det har været fint at fortsætte livet som hjemmegående jobsøgende, mens børnene skulle vænne sig til Danmark, og Lars har haft mere end rigeligt at lave siden vi kom hjem. Oven i det hele blev vi ringet op fra en hundekennel, som havde ønskehunden til salg, så vores lille hvalp Wilma fylder også den del.

Min blog hedder som bekendt Troy tur/ retur; dette var returdelen og dermed sidste blogindlæg i denne opgang. Tusind tak til alle jer der har fuldt med med stor interesse:-)