Og endelig er vi fremme..

Så er der pakket

Nogen gange stopper man op og spørger sig selv, hvad det egentlig er man har gang i, når man rykker sit liv op med rode, og skal falde til et helt nyt sted med 3 børn. Spørgsmålet melder sig f.eks. når man en hel uge pakker og sorterer, maler og rydder op, mens flyttefolk omhyggeligt pakker hver en lille dims ind man ejer, for at sende hele ens bohave tværs over Atlanten. Tanken strejfer også en, når man står i kø i Washington lufthavn og ikke når det fly, man havde planlagt. Og når man kører rundt i en time for at finde en butik, der sælger friske madvarer og kun finder frosne pizzaer og nuggets. Når man ikke fatter halvdelen af det, der står på seddelen fra skolen, om hvad de skal have med første skoledag, og hele tiden er fuldstændig blank i forhold til alle almindelige dagligdags ting....

MEN nu er vi her, og selvom det hele er temmelig skørt er vi superglade for endelig at være nået frem - vi skal omsider i gang med det, der skal blive en oplevelse for livet.

Agnes i luksusflyver

Tirsdag morgen forlod vi Englerup, efter at have boet hos min moster Lis og onkel Frede i 4 dage. Elias havde ingen ro på sig, og synes det var helt unødvendig spild af tid at sige farvel og gå på Lagkagehuset og få morgenmad i lufthavnen - vi har aldrig set ham så spændt. Da vi langt om længe kom op i flyet, var børnene helt overvældede over luksusflyvemaskinen med eget fjernsyn til hvert sæde, mad og høretelefoner. Den første lange tur gik supergodt - Agnes fik bl.a. tiden til at gå med at skrive dagbog og se "Min søsters børn" 6 gange i træk. Som nævnt før gik det mindre godt i Washington hvor vi havde to en halv time til at nå næste fly. Da vi skulle igennem rigtig mange køer, nåede vi det lige præcis ikke og måtte vi udskyde rejsen videre et døgn. Vi tog på hotel uden bagagen (som var sendt med flyet), og fik ventetiden til at gå med at tage på Native American Museum (Indianernes historie). Det var utrolig flot, og der var meget at se, men medarbejdere var temmelig uengagerede. F.eks. var manden, der skulle vise os hvordan man spillede på indianske instrumenter, mere optaget af at læse i sin bog..

Indianermuseum i Washington

Planen var at vi også skulle forbi Det Hvide Hus - Lars mente det lå lige i nærheden - men da luftfugtigheden var meget høj og temperaturen omkring 40 grader, måtte vi opgive at besøge Obama denne gang.

Nu er vi fremme i vores kæmpe møblerede lejlighed, og har her til formiddag nydt poolen som vi havde helt for os selv. Ellers er dagen gået med: at få amerikanske telefonnumre( meget bøvlet og meget dyrt), hente indskrivningspapirer til skolen (der er papirarbejde til mange aftener), købe autostol og GPS (fuldstændig uundværlig når man ikke har stedsans) og indkøbsjagt, hvor det tog tid at finde noget, der ikke bare skulle have 2 min. i mikroovnen.

I morgen står den på TOTAL afslapning - det trænger vi til;-)

Endelig fremme

P.S. Vores lejere har sprunget fra i sidste sekund, så spred gerne rygtet om et lækkert rækkehus i Albertslund til 10.000 om måneden..