Roadtrip (anden del)

Hermed anden del af rejsebeskrivelsen fra vores roadtrip med Kirsten og Henning.
Adirondacks er en kæmpe national park i den nordlige del af staten NY, hvor vi tilbragte de næste 3 dage på et 70'er agtigt motel lige ned til søen Long Lake.

Vi vågnede til den skønneste udsigt hver morgen, og selv om temperaturen ikke var særlig høj, kunne vi nyde solen på badebroen lige neden for. 

Motellet havde kajakker man kunne leje, og vi var allesammen ude at padle. Henning har i rigtig mange år talt om, at kajakroning var noget han godt kunne tænke sig, og heldigvis levede det op til forventningerne. 

Om tirsdagen tog vi på vandretur i bjergene. Vi havde valgt en tur på ca. 3 km. så alle kunne være med, og da vi nåede op på toppen var det flot solskin, og der var bjergudsigt hele vejen rundt. Dagen efter tog Lars, Elias og Henning på en længere bjergtur, mens vi havde "dametid" (citat Agnes) på motellet. Danmark er en lille flad have i forhold til den vilde natur, vi er omgivet af her, og kommer på top 5 over de ting, vi kommer til at savne.

Efter nogle afslappende dage i bjergene, gik turen videre til et helt andet landskab med mere fladt terræn i det sydlige NY. Området hedder Finger Lakes p.g.a. en masse aflange søer, og er kendt som et af de største vindistrikter, næst efter Californien. Vi havde lejet en hytte på en vingård, og der var gratis prøvesmagning på deres vine. Om aftenen grillede vi og lavede bål, mens vi sang spejdersange og ristede skumfiduser, som sammen med nogle fantastiske honningkiks og chokolade hedder "S'mores" fordi de smager af en til. En af de ting, vi havde valgt fra på vores tur, var at køre til Pennsylvania og se Amish folk. Til vores store overraskelse boede der en hel del af dem i Finger Lakes området, og flere steder så vi følgende skilt.

Da vi skulle handle stod der hestevogne uden for supermarkedet, og det ser altså komisk ud, når folk i tøj fra syttenhundrederødkål, hiver et visakort op af pungen. Amish folkene er i stigende vækst, fordi de har et ret højt fødselstal, og derfor spreder de sig til mange områder i USA.

Efter ni dages rejsen var det blevet til til vores endemål: Niagara Falls og vi nød turen langs Lake Ontario, der ligger mellem grænsen til USA og Canada. Søen var så stor, at vi fik fornemmelsen af en rigtig strand med bølger, og det er skønt at holde pauser, hvor man kan få en dukkert.

Alle siger, at man se vandfaldet fra Canadasiden, så vi kørte over grænsen, overnattede og tog afsted igen næste morgen. Byen Niagara Falls er en rigtig turistby i ordets værste forstand, og gade op og ned ligger der spillehaller, forlystelser og restauranter i en stor pærevælling. Men det vi var kommet efter, var køreturen værd: WOW - det er bare flot og vildt, og vi var imponerede for hvert et skridt vi tog langs den lange promenade. 

Ungerne og jeg tog til sidst med "Maid of the Mist", som er et skib, der sejler så tæt på vandfaldene så muligt. Alle bliver udstyret med blå regnfrakker, da chancen for at blive våd er temmelig stor.

På turen fik vi at vide at der var en ældre dame i en tønde og en lille dreng med redningsvest, der havde taget turen ned af vandfaldet og overlevet!
Resten af dagen gik med at køre den knap 500 km. lange tur hjem, og det er nu en rar fornemmelse at ligge i sin egen seng igen, når man har været på farten længe.

Bedstemor og bedstefar tog afsted forrige onsdag, men her er sommerferien fortsat i gang, og jeg er ved at længes efter en hverdag igen.. 
P.t. nyder vi dog at have besøg af Simon og hans kæreste Julie, men det må I høre mere om I næste blog:-)