Vinterdage

Der går alt for lang tid i mellem, at jeg får skrevet, men tror det bliver til flere skriverier fremover, da jeg har fået IT assistance, og nu har fundet ud af at skrive blog fra min Ipad (tak Christine).
I februar havde både Agnes og Lars fødselsdag.
Lars' tog jagttegn i sine unge dage, men har ikke fået brugt det efter at være flyttet til København. Det område vi bor i er slaraffenland i forhold til jagt. Det vrimler med dyr - i ser ofte hjorte og kalkuner i vores lille have og i butikkerne bugner det med jagtudstyr. Fødselsdagsgaven til Lars var en avanceret bue og pil, og der bliver øvet flittigt i haven hver dag på at skyde til måls. Målet er at kunne blive så god, at han kan gå op til en bueprøve, når vi kommer tilbage til Danmark.




Vi fejrede ham med nogle venner fra kirken der blev introduceret til dansk fødseldagsbord. Vi skulle lige forklare de mange danske flag, og rækkefølgen i at spise de forskellige ting. Boller først, fastelavnsboller og til sidst lagkage.
Agnes blev fejret på en italiensk restaurant, der i anledning af Valentine's day var fuldstændig proppet. Hun havde en god børnefødselsdag i sportscentret lørdagen efter og slæbte hjem med gaver, så hun havde masser at lege med i vinterferien den følgende uge.




Da Lars ikke har lige så meget ferie som børnene, blev vinterferien brugt på afslapning og hygge hjemme. Elias og Agnes var dog afsted de første par dage til gymnastiklejr i et par timer, og der bliver øvet flittigt i vejrmøller og håndstand op af trappen..
Silja og jeg tog en formiddag til Albany på New York State museum, hvor man bl.a. kan blive klogere på indianere, dyreliv og 11. September.




Ellers har vi været afsted på langrendski et par gange, og bliver bedre til det for hver gang. Vi har fundet et godt sted i Amerikas største nationalpark Adirondacks, som ligger 2 timer herfra.
Den søndag, der var Oscaruddeling fandt vi en lille uafhængig biograf i Albany som viste Amour og en kavalkade med alle de nominerede korte animationsfilm (Lars gik med børnene og Sophie var med mig). Børnene var meget begejstrede for animationsfilmene, jeg var knap så begejstret for Amour. Vi har ellers kunne se flere af de Oscarnominerede film på demand herhjemme, så det var sjovt at se uddelingen uden at skulle være vågen hele natten, men ærgerligt at der ikke var nogen Oscar til Danmark denne gang.
I fredags spillede Silja stor koncert i skoledistriktet, og det var endnu en gang en fornøjelse at høre hvor godt børn i alderen 10 til 12 kan spille, når man prioriterer deres undervisning. Hun var for nogle måneder siden ved at køre lidt sur i basspillet, så det var skønt at se hendes glæde ved at spille i orkester igen.
Lørdag aften ankom Christine, som den første ud af en lang række gæster.
Hendes kuffert var pakket med lakridser, pålægschokolade, dameblade til mor og Anders And til ungerne. Sikke et hit!




Om søndagen tog vi så afsted på ski - foråret er ikke kommet her til endnu.
Christine var frisk på en langrendtur, selv om det var 12 år siden hun havde prøvet sidst, og vi havde en dejlig tur, selv om det i en periode var lidt stressende, at der var en konkurrence i gang på de samme løjper som vi brugte. Ikke så fedt når man er faldet og fylder hele stien..:-)




Da vi kom tilbage nød vi en varm chili con carne ved pejsen, inden den lange tur hjem.
I begyndelsen af ugen var jeg turist med Christine, mens børnene var i skole. Christine elsker garn og strikker mindst en sweater om ugen (eller noget..). Mandag var vi på bytur i Troy, hvor vi fik set byens få seværdigheder. Det lykkedes også at finde en irsk butik, der solgte sweatere og garn. Til frokost tog vi op på universitetet og besøgte Lars - de serverer utrolig god indisk mad på campus området. Tirsdag tog vi til Albany på førnævnte museum, og fandt bagefter en rigtig hyggelig garnbutik fyldt med sofaer, så der kan jeg tage hen hænge ud og få strikkecoaching, når jeg laver kludder i det..
Om aftenen tog vi på Dinosaur - et fast ritual når gæster er på vej hjem- og nød endnu engang nogle saftige spareribs mm.
Fredag væltede det ned med sne hele dagen, og skolen var derfor lukket til stor sorg for børnene...(Not!!) Vi kørte Lars på arbejde og tog på diner og spiste morgenmad.


Efter at have leget lidt i sneen på vores kælkebakke i baghaven, tog Silja og Agnes og jeg tog over til et søskendepar, der bor på samme vej som os. Forældrene kommer fra Ungarn, og selv efter 13 år i USA synes moren, det var svært at være her. Vi skal sammen købe ind til et arrangement på skolen om nogle uger, og tror begge piger kunne blive gode legekammerater.
Mens vi var der, gik det op for moren, at Elias var alene hjemme. Hun advarede kraftigt imod at lade børn være alene i USA, og kom med skrækhistorier om de sociale myndigheder m.m. Det er altså lidt anstrengende, når tingene kommer helt ud af proportioner..